To kilometer lang støjskærm skyder op i Vallensbæk

En ny 2.020 meter lang og syv meter høj støjskærm begynder snart at rejse sig langs Holbækmotorvejen. Vejdirektoratet har nemlig sat gang i arbejdet med at opsætte skærmen, som kommer til at reducere støjgenerne for boligområdet ved Vallensbækvej.
Støjskærmsprojektet er en del af en pulje på i alt tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj, der blev afsat som en del af ”Infrastrukturplan 2035”.
Projektleder Claus Risgaard Frostholm, Vejdirektoratet, siger:
”Mange boliger er påvirket af støjen fra Holbækmotorvejen, og selvom den nye støjskærm ikke kan fjerne støjen helt, så kan den sænke støjen til et mere tåleligt niveau. Derfor glæder vi os til, at vi til efteråret kan give beboerne nær Vallensbækvej en hverdag med mindre støj.”
Støjskærmen kommer efter planen til at stå færdig i slutningen af oktober. Vejdirektoratets beregninger viser, at den nye skærm kommer til at reducere støjen for i alt 687 boliger.
Information til trafikanterne
Af hensyn til vejarbejdernes sikkerhed er det nødvendigt at indsnævre kørebanerne på Holbækmotorvejen i vestgående retning, indtil arbejdet er færdigt i slutningen af oktober.
Hastighedsgrænsen bliver i samme periode nedsat til 80 km/t på den strækning, hvor arbejdet foregår.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Claus Risgaard FrostholmProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 26crf@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Billeder

Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Holbækmotorvejen får ny asfalt ved Fløng8.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Holbækmotorvejen mellem Baldersbrønde og Trekroner. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne fra mandag 12. maj til søndag 1. juni og kan påvirke trafikken mod Roskilde.
E45 spærres: Forvent lang kø på motorvejen ved Randers i weekenden8.5.2025 12:30:59 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag spærres det sydgående spor på E45 Nordjyske Motorvej ved <43> Sdr. Borup i det sydlige Randers, mens det nordgående spor spærres søndag. Begge dage forventer Vejdirektoratet, at der kan opstå op til en times ekstra rejsetid.
Spærringer på E45 ved <55> Horsens N i aften- og nattetimerne8.5.2025 11:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Forskallingen, som udgør støbeformen til den nye bro ved <55> Horsens N, skal fjernes, og mens arbejdet foregår, er Vejdirektoratet nødt til at spærre motorvejen. Arbejdet foregår udelukkende mellem klokken 18:30 og 06:00.
Rute 24 får ny asfalt tre steder ved Ribe8.5.2025 09:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 11. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på tre dele af Rute 24 ved Ribe og Damhus. Arbejdet forventes at tage cirka tre uger og udføres som aften- og natarbejde for at påvirke trafikken mindst muligt.
Halvmaraton i Aalborg vil påvirke trafikken søndag7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 11. maj skal trafikanter i og omkring Aalborg forberede sig på lidt ekstra rejsetid ved Limfjordstunnelen i forbindelse med afviklingen af Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum