Halvmaraton i Aalborg vil påvirke trafikken søndag
7.5.2025 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Søndag den 11. maj skal trafikanter i og omkring Aalborg forberede sig på lidt ekstra rejsetid ved Limfjordstunnelen i forbindelse med afviklingen af Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland.

Søndag den 11. maj skal man som trafikant være indstillet på lidt ekstra rejsetid, hvis man benytter E45 ved Aalborg. Det skyldes, at der bliver afholdt Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland.
I forbindelse med afviklingen af de to begivenheder vil trafikken på E45 ved Limfjordstunnelen være påvirket i tidsrummet fra kl. 6.30-10.30.
Mens de to arrangementer finder sted, vil Limfjordstunnelens sydgående rør være spærret, så trafikken i begge retninger vil blive afviklet i det nordgående rør. I den forbindelse sættes hastighedsgrænsen ned fra 90 km/t til 50 km/t.
Derudover bliver frakørsel 23 Aalborg N (Kridtsvinget) spærret, og trafikanter mod syd med ærinde i Aalborg vil blive henvist til frakørsel 24 Øster Uttrup Vej, hvor man ledes ad Øster Uttrup Vej og Øster Sundby Vej frem til Østre Allé. Tilkørslen fra Aalborg N mod nord vil fortsat kunne benyttes.
Den lokale trafik i Aalborg – herunder Limfjordsbroen – vil flere steder også blive påvirket af de to begivenheder. Et overblik over vejspærringerne kan findes på arrangørens hjemmeside.
Vejdirektoratet opfordrer både deltagere til Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland og øvrige trafikanter til at afsætte ekstra rejsetid og derudover følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For deltagere:
-
Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken vil være påvirket.
-
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
-
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
-
Forvent ekstra rejsetid, da trafikken er påvirket.
-
Fra 6.45 til 10.00 lukkes Limfjordstunnelens sydgående rør, så trafikken i begge retninger afvikles i det nordgående rør. Det kan give forlænget rejsetid i tidsrummet mellem 6.30 og 10.30.
-
Frakørsel 23 Aalborg N er spærret 6.30 til 10.00, benyt i stedet frakørsel 24 Øster Uttrup Vej.
-
Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
-
Hold dig orienteret, og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Find information om selve afholdelsen af Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland på https://sites.dgi.dk/aalborghalvmarathon og https://sites.dgi.dk/walkinnordjylland.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spærring af til- og frakørsler på E45 omkring Horsens V27.8.2026 09:55:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør lægger i løbet af september det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørsel 56a Horsens V. Det betyder periodevise rampespærringer.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Svendborgmotorvejen ved Odense27.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 3. september og cirka fire uger frem udskifter Vejdirektoratet den nedslidte asfalt på Svendborgmotorvejen ved Odense. Arbejdet finder sted i begge køreretninger omkring Motorvejskryds Odense og omfatter også en del af ramperne i motorvejskrydset.
Ny cykelsti skal gøre det mere sikkert at cykle mellem Mønsted og Daugbjerg26.8.2026 11:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet anlægger en cykelsti langs Holstebrovej mellem Mønsted og Daugbjerg, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen mellem de to byer. Arbejdet begynder i uge 36, og cykelstien forventes at stå færdig i foråret 2027.
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum