E45 spærres: Forvent lang kø på motorvejen ved Randers i weekenden
Lørdag spærres det sydgående spor på E45 Nordjyske Motorvej ved <43> Sdr. Borup i det sydlige Randers, mens det nordgående spor spærres søndag. Begge dage forventer Vejdirektoratet, at der kan opstå op til en times ekstra rejsetid.

Trafikanter som skal henholdsvis syd- og nordpå ad E45-motorvejen skal i weekenden bevæbne sig med tålmodighed eller eventuelt finde andre ruter, da E45 Nordjyske Motorvej spærres ved Randers, hvilket vil give op til en times forlænget rejsetid.
Forsinkelsen skyldes, at motorvejen lørdag mellem 05:00–23:59 er spærret i det sydgående spor ved <43> Sdr. Borup, mens den er spærret i nordgående retning søndag fra 00:01-23:59. Årsagen er, at Vejdirektoratets entreprenør skal løfte 16 broelementer på plads på tværs af motorvejen.
Trafikanterne vil blive ledt på omkørsel via fra- og tilkørselsramperne ved Sdr. Borup, hvor de skal krydse Danish Crown Vej, inden de kan fortsætte på motorvejen igen.
Lørdag: Fem kilometer kø en times ekstra kørsel i sydgående retning
Når motorvejstrafikken bliver samlet i ét spor på frakørslen og samtidig skal dele Danish Crown Vej med den krydsende trafik, er det Vejdirektoratets vurdering, at der lørdag kan opstå op til fem kilometer kø på motorvejen mellem 10:00-17:00, som vil give trafikanterne på E45 op til en times forlænget rejsetid.
Derfor opfordrer Vejdirektoratet også trafikanter til at finde alternative ruter, i de tilfælde, hvor det er muligt.
”Vi spærrer meget nødigt for motorvejen i dagtimerne, fordi vi ved, hvor meget gene det medfører. Når vi bliver nødt til det, så vil vi derfor også gerne informere om det på forhånd og opfordre trafikanterne til at finde alternative ruter, så de ikke bliver kraftigt forsinket til den konfirmation eller anden vigtige begivenhed, som de har på programmet i weekenden,” siger Robin Højen Madsen, projektchef i Vejdirektoratet.
Der er ingen spærringer i nordgående retning lørdag.
Søndag: Køen er værst fra 15-21 i nordgående retning
Søndag vil køen ikke blive helt så voldsom. Her forventes mest kø fra midt på eftermiddagen og frem til 21-tiden.
Hos Vejdirektoratet håber man, at trafikanterne følger opfordringen og måske finder en anden rute til at komme nord- og sydpå gennem Jylland i weekenden.
”Hvis nu nogle af trafikanterne finder en anden rute, så mindsker det køen for alle dem, som ikke har nået at få informationen om spærringen på forhånd. Og så bliver de trafikale gener måske mindre end vores vurdering er på forhånd,” slutter projektchefen.
Der er ingen spærringer i sydgående retning søndag.
Et ekstra spor på E45 Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
|
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 11 får ny asfalt ved Bramming16.6.2025 13:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Bramming. Arbejdet forventes at tage omkring tre uger.
Tre ud af fire dræbte i trafikken er mænd13.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historisk få kommer til skade, men mænd er fortsat overrepræsenteret i de årlige trafikulykker, viser de seneste tal fra Vejdirektoratet.
Spærring af til- og frakørsel ved Aarup <55> i to uger fra mandag12.6.2025 13:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Aarup <55> på E20 Fynske Motorvej samt krydsning af motorvejen ad Bogensevej spærres to uger fra mandag den 16. juni. Trafikanter henvises til omkørsel via Rørup.
Ombygning af rampekryds ved Årslev går i gang12.6.2025 09:15:31 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsarbejdet ved Årslev <11> på Svendborgmotorvejen er nu startet. Projektet skal afhjælpe trængsel i myldretiden med nye svingbaner og signalregulering uden spærring af veje.
Vejarbejde på Helsingørmotorvejen i Gentofte hen over sommeren12.6.2025 08:30:00 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal hen over sommeren 2025 forstærke stålvæggene under broerne ved Kongelysvej, Kildegårdsplads og Tuborgvej langs Helsingørmotorvejen i Gentofte. Arbejdet kommer til at foregå fra slutningen af juni til udgangen af september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum