To arkitektteams er udvalgt til den videre proces om udvikling af Nakskov Havn
To arkitektteams er nu udvalgt til at konkretisere deres bud på en samlet udviklingsplan for Nakskov inderhavn. I den forbindelse kan borgerne i Nakskov være med til at give input til de to forskellige planer for fremtidens inderhavn. Det endelige vinderforslag bliver offentliggjort i april 2021.

Fire arkitektteams har arbejdet sideløbende på en udviklingsplan for havnen i Nakskov. Bedømmelsesudvalget har nu peget på to teams, ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS med underrådgivere Lenschow & Pihlmann og professor Martin Zerlang samt SLA med underrådgiver H+ARKITEKTER, som skal arbejde videre med et konkret bud på, hvordan Havnebygningen på Honnørkaj kan bruges i fremtiden og vise, hvordan Honnørkaj kan blive et aktivt og levende byrum.
Fredag d. 11. december offentliggøres de to udvalgte arkitektforslag, og det vil være muligt for borgerne at kommentere på forslagene indtil d. 18. januar 2021. Forslagene kan ses på www.lolland.dk/politik/nakskov-2030, hvor der er mulighed for at komme med kommentarer. Alle bemærkninger bliver samlet af Nakskov 2030 og vil indgå i det videre arbejde. I de to forslag ’Alle tiders Nakskov’ og ’Spor af Nakskov’ har bedømmelsesudvalget blandt andet lagt vægt på følgende:
’Alle Tiders Havn’
I dette forslag lægges der vægt på dels at bevare og fremhæve de mange historiske elementer i byen og dels på de store perspektiver, der er i samspillet mellem havnen og den bagvedliggende by.
Honnørkajen med Toldboden, Havnebygningen og færgelejerne udgør et samlet og afgørende omdrejningspunkt for hele forslaget. Færgelejerne foreslås som nye opholdsområder med siddetrapper og mulighed for havnebad. Det tidligere billetkontor over for Toldboden skal være ny havnecafé. Toldboden og Havnebygningen skal have reetableret deres arkitektoniske storhed og med det afsæt rumme aktiviteter, som kan gøre bygningerne og området til festplads og forsamlingshus for hele byen.
Forslaget er præget af stor opmærksomhed på de eksisterende kvaliteter og på byens atmosfære og ’tone’. Forslaget rummer en lavmælt og meget sikker og præcis tilgang til at udpege og udforme små lokale forbedringer som elementer i en samlet indsats for at give havnen en ny rolle og attraktionsværdi.
Forslaget er udarbejdet af ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS med underrådgivere Lenschow & Pihlmann og professor Martin Zerlang.
’Spor af Nakskov’
Forslaget etablerer et havnerum med tydelige elementer af den vigtige placering mellem Nakskov by og Nakskov Fjord.
I bygningerne og havnearealerne på nordsiden af havnen skabes der plads til Nakskovs ”autentiske fødevarefortællinger”. I Toldboden foreslås en restaurant af høj kvalitet. Fødevarefortællingen bredes ud til Havnebygningen, hvor man i den mere rå østlige del etablerer et åbent rum, der bl.a. kan give plads til udsalgssteder og markeder med lokale fødevarer, der kan fungere i sammenhæng med Honnørkajen udenfor.
Det overordnede indtryk er, at forslaget formår at gøre netop havnerummet til den centrale fortælling i konkurrencen, samtidig med at forslaget lægger tyngde i bygningerne og byrummene omkring Honnørkajen. Det giver et klart billede af en fremtid for Nakskov baseret på det, der udgør noget af det essentielle i byens identitet.
Forslaget er udarbejdet af SLA med underrådgiver H+ARKITEKTER
Den endelige vinder af arkitektkonkurrencen får i foråret 2021 til opgave at udføre et projekt på Havnebygningen og Honnørkajen til et budget på ca. 30,7 mio.kr.
A. P. Møller Fonden har finansieret Havnekonkurrencen som en del af Nakskov 2030-initiativets 12 projekter. Nakskov 2030 er et partnerskab mellem Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og den filantropiske forening Realdania.
Fakta om Nakskov 2030
Nakskov 2030 gennemføres i et partnerskab bestående af Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania.
Nakskov 2030 er et ambitiøst initiativ, der skal sende Nakskov godt ind i fremtiden. Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk hovedby for hele Lolland. Initiativet bygger på grundige analyser og på udviklings- og investeringsplanen ’Nakskov 2030’, som er vedtaget i Lolland Kommune i 2019.
Nakskov 2030 koncentrerer udviklingen tre steder: I bymidten, på havnen og omkring Hestehoved og fjorden. Her skal en række konkrete projekter tilsammen skabe bedre byrum og nye oplevelser med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: Den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.
Nøgleord
Kontakter
Tim JeppesenProgramdirektør for Nakskov 2030
Tlf:40 89 41 24Billeder

Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Coronaudbrud med B117 i Rødby-området25.1.2021 13:55:21 CET | Pressemeddelelse
Lolland Kommune har stadig et udbrud af Coronavirus i Rødby-området. Heraf er flere ramt af varianten B117. Lolland Kommune opfordrer derfor til at vise ekstra hensyn netop nu og stramme op på de gode vaner.
Alle unge kan få hjælp til at søge ind på en ungdomsuddannelse21.1.2021 10:16:05 CET | Pressemeddelelse
Ny ekstra indsats: Ungdommens Uddannelsesvejledning i Lolland Kommune tilbyder individuel vejledning for alle elever, der har behov for det.
Sundhedsplejersker i Lolland Kommune øger fokus på psykisk trivsel i baby-familier19.1.2021 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsplejersker i Lolland Kommune sætter nu ekstra fokus på vejledning om babyens psykiske udvikling med indsatsen "Forstå din baby". Målet er at fremme barnets trivsel og styrke forældres tryghed i forældrerollen ved at give mere viden om barnets følelsesmæssige og sociale behov.
International skole tager form12.1.2021 12:58:04 CET | Pressemeddelelse
Lolland Kommunes internationale folkeskole har nu fået sin egen hjemmeside, og skolens nye leder er klar til at tage fat. De næste informationsmøder er den 13. og den 26. januar.
Lolland Udsatteråd gør status for 202022.12.2020 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Lolland Udsatteråd glæder sig over, at der i løbet af året er iværksat flere tilbud til socialt udsatte og sårbare borgere i Lolland Kommune. Samtidig er samarbejdet med frivillige foreninger og pårørende blevet styrket.
3600 børn og unge på Lolland fik glæde af sommerens Coronapulje17.12.2020 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
14 dage inden sommerferien blev landets kommuner tilbudt midler til ekstra sommeraktiviteter for børn og unge, og i Lolland Kommune fik man travlt med at udmønte de 1,2 mio. kr. kommunen blev bevilget. Takket være en ekstraordinær indsats fra SFO’er, Ungdomsskolen og lokale kultur- og fritidsaktører lykkedes det at give kommunens børn en god sommer på trods af Corona. Det viser en ny rapport.
Lolland Kommune går et skridt videre i bekæmpelsen af dårlige boliger17.12.2020 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2021 indfører Lolland Kommune en anmeldelsesordning for udlejningsboliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum