Nets

To af tre betalinger med Dankort er nu kontaktløse

Del
Det er mindre end fire år siden, at de første Dankort fik den kontaktløse funktion, men allerede nu sker 68 procent af alle betalingerne kontaktløst. Hovedstadsregionen fører an i udviklingen.

De kontaktløse betalinger med Dankort er stormet frem, siden den kontaktløse funktion blev introduceret på de første kort i august 2015. 68 procent af alle betalinger med Dankort sker nu kontaktløst i landets butikker, mens det var lige under halvdelen for et år siden.

- Det er blevet normen at betale kontaktløst. Normalt kræver ny teknologi en tilvænningsperiode, da den udfordrer eksisterende vaner, men i tilfældet kontaktløse betalinger har danskerne ændret betalingsvaner på meget kort tid. Det er nemt, bekvemt og hurtigt at betale kontaktløst, og har man først prøvet det én gang, vender man ikke tilbage, siger Jeppe Juul-Andersen, der er direktør i Nets med ansvar for Dankort.

Længst fremme er Frederiksberg Kommune, hvor tre af fire betalinger nu sker kontaktløst, mens Rudersdal Kommune og Københavns Kommune følger efter på de næste pladser.

- De fleste danskerne har et Dankort med kontaktløs funktion, men vi ser en tendens til, at funktionen benyttes mest i hovedstadsområdet. Faktisk er der kun kommuner fra Sjælland blandt de 10 kommuner, hvor der betales mest kontaktløst med Dankort, fortæller Jeppe Juul-Andersen.

I Jylland er Aarhus Kommune bannerfører for de kontaktløse betalinger, hvilket sender kommunen ind på en 11.-plads på landsplan.

Kortere kø
Brugen af kontaktløse betalinger varierer fra forretning til forretning. Intet sted i landet betales der dog så meget kontaktløst som ISS’ kantine hos Beredskabsstyrelsen i Næstved. Her sker 97 procent af betalingerne med Dankort uden brug af magnetstribe eller chip.

- De kontaktløse betalinger har gjort en forskel og bidraget til kortere kø ved kassen, efter de blev introduceret for nogle år siden, siger Michael Mørk, Facility Management-direktør i ISS.

- I vores kantiner handler det om, at kunderne oplever betalingen som nem og hurtig, så de får mest muligt ud af deres frokostpause. Det er nu engang sjovere at tale med kollegaerne over en tallerken og en bid mad frem for i kantinekøen med en bakke i hånden, fortæller Michael Mørk.

Øger sikkerheden
Da det kontaktløse Dankort blev indført i Danmark, var flere skeptiske i forhold til sikkerheden. Nu var det muligt at betale, uden at køberen skulle indtaste sin pinkode. Men faktisk har den kontaktløse funktion haft en gavnlig effekt på sikkerheden.

- Der har været et markant fald i misbrug af stjålne Dankort, og den kontaktløse funktion er et af flere tiltag, der har bidraget til dette. Et populært trick har været at kigge køberen over skulderen under betalingen, hvorefter den kriminelle stjæler kortet og bruger det i en hæveautomat. Men det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, når køberen indtaster sin pinkode, og det sker nu ved de færreste køb, siger Jeppe Juul-Andersen.

I dag bliver betaleren kun bedt om at indtaste pinkode ved køb over 350 kr. samt ved stikprøver. Tiltaget har bidraget til, at misbrug af stjålne eller tabte Dankort på to år er mere end halveret.


Fakta om kontaktløse betalinger:
- De første Dankort med kontaktløs funktion blev udstedt i august 2015
- I januar 2016 var 2 pct. af betalingerne med Dankort kontaktløse, mens det var 19 pct. i januar 2017 og 48 pct. i januar 2018

Information om Nets

Nets
Nets
Klausdalsbrovej 601
DK-2750 Ballerup

+45 44 68 44 68https://www.nets.eu/

Følg pressemeddelelser fra Nets

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nets

BOKIS indgår ny langsigtet aftale med Nets19.12.2022 08:45:10 CET | Pressemeddelelse

BOKIS, der står for indkøb og udvikling på betalingsområdet for medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker, har indgået en ny langsigtet aftale sammen med Nets, en del af Nexi Group. I aftaleperioden, der løber frem til 31. december 2029, vil de i alt 50 danske pengeinstitutter i samarbejdet fortsætte med at udstede og håndtere betalinger med Dankort og internationale beta-lingskort via Nets.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye