Tinna V. Stevnsner er udnævnt til professor i alderdomsforskning
24.8.2020 14:50:25 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Andelen af ældre i befolkningen vokser støt, og stigende levealder er forbundet med øget risiko for at udvikle demens og andre sygdomme, som nedsætter hjernens kognitive kapacitet. Som professor i molekylære aldringsprocesser ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet vil Tinna Stevnsner fokusere på at opnå større viden om de processer i cellerne, som bidrager til hjernens vedligeholdelse, når man bliver ældre.
Hendes forskningsaktiviteter vil især have til formål at opnå større indsigt i de mekanismer, som bidrager til reparationen af hjernecellernes arvemateriale, DNA’et, samt vedligeholdelsen af cellernes energi-kraftværker, mitokondrierne, som spiller en væsentlig rolle for hjernens funktion. En del af Tinnas forskningsprojekter udføres i tæt samarbejde med internationale kollegaer. I forbindelse med disse samarbejder undersøges blandt andet, hvorledes aldersassocierede hormonelle forandringer påvirker de cellulære vedligeholdelsesprocesser i hjernen.
Om Tinna Stevnsner
Tinna blev cand.scient. i biologi i 1988, og ph.d. i molekylærbiologi i 1992 – begge dele fra Aarhus Universitet. Ph.d-projektet blev udført i prof. Vilhelm Bohrs laboratorium ved National Cancer Institute på NIH i USA, hvor Tinnas interesse for DNA-reparationsprocesser blev grundlagt. I forbindelse med sit ph.d.-projekt var Tinna blandt andet med til at afdække, hvorledes mitokondrierne har kapacitet til at reparere forskellige typer af skader på deres eget genom, hvilket man ellers tidligere havde antaget ikke var tilfældet.
Efterfølgende blev Tinna mere og mere interesseret i den rolle, som ophobning af DNA-skader spiller for kroppens aldring, og hun vendte derfor tilbage til USA for i en periode at arbejde som gæsteforsker ved National Institute on Aging på NIH.
Da Tinna i 1993 kom tilbage til Danmark fik hun ansættelse som postdoc ved det, der dengang hed Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin på Aarhus Universitet, hvor hun var med til at etablere et laboratorium med fokus på DNA-reparation i relation til giftige stoffer i vores omgivende miljø.
I 1996 flyttede hun, med en forskningsrådsbevilling i ryggen, til det nystartede Dansk Center for Molekylær Gerontologi (DCMG), med base ved Aarhus Universitet. Her startede Tinna sin egen forskningsgruppe og blev efterfølgende fastansat som lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Hun blev senere leder af DCMG.
I 2014 valgte Tinna at tage på sabbatical-ophold ved Institute for Memory Impairments and Neurological Disorders (UCI MIND), USA. Her etablerede hun nye frugtbare samarbejder, og ved at studere udtrykket af en lang række gener i forskellige regioner af hjerner fra nyligt afdøde personer med forskellig alder, opnåede hun ny indsigt i nogle reguleringsmekanismer, som med alderen kan resultere i nedsat DNA-reparationskapacitet i hjernen.
Ud over at være forfatter på over 80 videnskabelige publikationer og en række bogkapitler har Tinna jævnligt været medarrangør ved internationale konferencer, og hun inviteres hyppigt til at være reviewer for internationale tidsskrifter, til at være opponent i forbindelse med ph.d.-forsvar m.m. i ind- og udland samt til at give populærvidenskabelige foredrag og interviews om molekylær aldringsforskning. Endelig har Tinna tidligere været formand for Studienævnet ved Science & Tecnology, AU, og varetager fortsat undervisning på en række kurser på både bachelor- og kandidat-niveau.
Privat
Tinna er 57 år, har to voksne sønner og bor i Åbyhøj sammen med sin mand, der også er ansat ved Aarhus Universitet.
Kontakter
Professor Tinna V. Stevnsner
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
tvs@mbg.au.dk - 27782804
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum