Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.

I begyndelsen af 1900-tallet var laks så almindelige, at gårdskarle ved Skjern Å i Vestjylland fik skrevet ind i deres kontrakter, at de ikke skulle have fisken til mere end fem måltider om ugen.

Oplysningen dukkede frem fra lokalarkivet, da biologiprofessor Jens-Christian Svennings mor afdækkede familiens slægtshistorie.  

”Arkivalier som notater, protokoller og kontrakter er gode eksempler på værdifulde kilder til at forstå biodiversiteten i fortiden. Her afslørede kontrakten, at der var rigtig mange laks i åen, selv om teksten oprindeligt blev skrevet af helt andre grunde,” fortæller Jens-Christian Svenning.

Han er professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og en del af den internationale forskergruppe, som viser, hvordan historiske kilder kan hjælpe forskere med at kortlægge, hvordan naturen har ændret sig gennem århundreder. Den videnskabelige artikel er udgivet i Nature Reviews Biodiversity.

Vores egen tid er målestok

Svennings slægtshistorie er ikke en del af forskergruppens kildemateriale, men han nævner karlenes kontrakt som eksempel på, at det ikke alene handler om at se på knogler og museumspræparater, når vi taler om fortidens natur.

Vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad der er normalt. Det er kernen i begrebet ’shifting baseline syndrome’”, som Jens-Christian Svenning forklarer ved, at når hver generation ser sin egen tid som “normal” og gradvise forringelser af naturen glemmes, så accepteres miljøændringer uden erkendelse af tab.

”Når vi kun kigger på nyere data, risikerer vi at overse, hvordan rigt dyrelivet engang var. Gårdskarlenes kontrakt vidner om, at vores nutidige referencepunkt for “naturlig tilstand” kan være betydeligt fattigere end tidligere generationers oplevelse. Vi mister ikke bare arter og bestande af dyr og planter, men også erindringen om, hvad naturen engang var”, siger Jens-Christian Svenning.

”Historiske dokumenter, tegninger og optegnelser er ikke nagelfast dokumentation, men meget mere end kuriøse. Det er plausibelt bud på at forudsætte, at der var rigtig mange laks i åsystemet, siden det skulle omtales i kontrakter,” siger han.

Hulemalerier giver viden om løver

Det internationale forskerhold har haft som mål at forstå, hvordan økosystemer har ændret sig over tid og bruge den viden til at forbedre nutidens og fremtidens indsats for at bevare biodiversitet.

Ifølge Jens-Christian Svenning er den videnskabelige undersøgelser af forandringer i biodiversiteten et relativt nyt felt. Først fra 1950’erne og frem er data blevet systematisk indsamlet – og det er på et tidspunkt, hvor menneskelig påvirkning af miljøet allerede var tydelig. Det betyder, at man i mange tilfælde kun har referencer til økosystemer, der allerede var ændrede.

Derfor har forskerne måttet søge tilbage i historien og finde ældre kilder med beskrivelser – eller billeder – af økologien fra perioder, hvor menneskets påvirkning af naturen var langt mindre. Et godt eksempel er hulemalerier, forklarer Jens-Christian Svenning:

”I Sydfrankrig findes der utroligt detaljerede hulemalerier af løver, tegnet naturalistisk og i flok. De giver os værdifuld indsigt i dyrenes udseende og adfærd – noget, vi ikke kan udlede af skeletfund alene.”

Gamle kilder genopretter kontakt til natur

Jens-Christian Svenning har et andet eksempel, han ynder at vise frem. Et kobberstik fra 1500-tallet med et motiv af en kyststrækning og et farvand spækket med kaskelothvaler i migration fra kysten.

”Når vi taler om havmiljøet, er det tankevækkende at se et billede med masser af kaskelothvaler. I dag findes der ikke længere en bestand af kaskelothvaler i Nordsøen, men den historiske illustration er et tydeligt vidnesbyrd om, hvordan biodiversitet kan forsvinde uden at efterlade spor i vores kollektive hukommelse, ” siger Jens-Christian Svenning.

Han mener, at vi har en tendens til at opfatte vores egen levetid – måske med blik tilbage til vores forældre eller bedsteforældre - som målestok for, hvordan sund natur bør se ud. Vores fælles erindring rækker sjældent længere tilbage end dét, og derfor er vi tilbøjelige til at acceptere stadig mere forringede økosystemer som det normale:  

”Gamle kilder er med til at genoprette forbindelsen til vores naturarv. Det kan være svært at forestille sig et Vesterhavet med masser af hvaler, endda helt kystnært, men det gør en forskel at vide, at det faktisk var virkeligheden for få hundreder år siden. Det er netop den indsigt, der kan modvirke shifting baseline syndrome og styrke ambitionen for naturen fremover,” siger Jens-Christian Svenning.

Spansk flodkrebs var italiensk

I den videnskabelige artikel nævnes flere eksempler: På Hawaii afslørede kombinationen af arkæologiske data og fiskerirapporter, at koraller tidligere har haft perioder med stor genopretning. I Guinea viste gamle fotos og fortællinger, at skove faktisk bredte sig i kolonitiden – stik imod datidens påstande om massiv afskovning.

I Spanien fandt forskerne ud af, at den flodkrebs, man troede var oprindelig, i virkeligheden blev indført fra Italien for mere end 400 år siden. Og i Mexico har kombinationen af mundtlige beretninger og arkæologiske fund givet et unikt indblik i næsten 300 års fiskeri på den grønne havskildpadde.

”Historisk økologi giver en uvurderlig indsigt i biodiversitetens fortid – og den viden er afgørende, når vi skal træffe holdbare beslutninger for fremtidens natur. I forbindelse med den grønne trepart og planerne om at plante nye træer i Danmark, vil det være oplagt at historiske data om vores gamle skove også aktiveres,” siger Jens-Christian Svenning.

”Det kan ske gennem indsamling af gamle fotografier, kort eller kunstværker. Guldaldermalerierne fra begyndelsen af 1800-tallet er særligt værdifulde - de viser, hvordan landskabet så ud dengang og kan inspirere os til at genskabe mere varierede og skovrige naturområder. De viser, at skovene tidligere var meget mere åbne og lyse, med strukturelt rige blandinger af gamle og unge træer, buske, og urter – forhold, der fremmer en rig biodiversitet modsat nutidens mørke skove”