Frontpage PR & Communications ApS

Timm Vladimirs Køkken og MSC bygger bæredygtige fiskeburgere til Fiskens Dag i morgen

Del
Tag børnene med forbi MSC-teltet, hvor I kan lære om bæredygtig fisk og bygge jeres egen bæredygtige fiskeburger, når Timm Vladimirs Køkken laver madskole sammen med MSC (Marine Stewardship Council), mærkningsordningen for bæredygtig fiskeri.

I MSC-teltet er der aktiviteter for hele familien. På madskolen byder Timm Vladimirs Køkken børnene velkommen, og her kan de selv få lov til at prøve kræfter med madlavningen og bygge deres helt egen bæredygtige fiskeburger.

Børn elsker fisk

For de madglade vil der også være rig mulighed for at få velsmagende smagsprøver og kulinarisk inspiration til hverdagen. Teltets kokke giver tips og tricks til tilberedningen i køkkenet og gode idéer til sund fisk på madpakken. MSC’s forbrugerundersøgelse om danskernes fiskevaner fra sidste år viste nemlig, at ca. 80% af alle børn godt kan lide fisk, men at det er de færreste børn, der får fisk med på madpakken. Fiskeburgeren kommer her til undsætning, da den er god til madpakken. Kl. 11:00 viser Timm Vladimir, hvordan man udskærer fisk og giver inspiration til fisk og skaldyr til børn.

”Timm Vladimirs Køkken er glade for at kunne være med til Fiskens Dag 2018, og slå et slag for bæredygtigt og MSC-mærket fiskeri. Vi glæder os til at se mange madinteresserede børn på Rådhuspladsen, og ikke mindst i vores lille madskole, hvor det er muligt at lave sin egen fiskeburger og lære mere om hvorfor man skal spise endnu mere fisk”, udtaler Timm Vladimir.

I MSC-teltets tegnestue er der også aktiviteter for de små. Her kan man gætte fiskens hale og blive klogere på bæredygtige, danske fiskearter og skaldyr. Hør også mere om, hvordan man spotter en bæredygtig fisk i køledisken.

Programmet afsluttes med “Danmarks ældste boyband”, Tørfisk, når de kl 13.00 underholder med sjove danske folkesange om livet til søs og dagligdagen på Vestkysten.

Om MSC

Marine Stewardship Council arbejder for at fremme og udbrede bæredygtigt fiskeri, og ca. 90% af det danske fiskeri er MSC-certificeret. Deres logo med den blå fisk er garant for, at fisk og skaldyr er fanget af et bæredygtigt fiskeri, og ved at vælge produkter med netop den blå fisk, bidrager forbrugerne til at sikre fremtidens fiskebestande og deres leveområder.

Om Fiskens Dag

Fiskens Dag er en årlig begivenhed, der afholdes på Rådhuspladsen i København. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. Begivenheden sætter fokus på at udbrede viden om fisk og særligt dansk fanget- og bæredygtig fisk.

Fiskens Dag  arrangeres af Fiskebranchen med støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Miljø- og Fødevareministeriet. På dagen deltager en række relevante branchefolk, virksomheder og organisationer.

Dagens program

https://www.msc.org/docs/default-source/da-files/program_fiskensdag_2018.pdf?sfvrsn=59219fce_4

10.00 Fiskens Dag åbner

10.00                Sjov for børn. Rundt på pladsen mellem 10-15 og madskole med Timm     Vladimirs Køkken.

10.15                Fiskeauktion med alt godt fra havet

10.30Koncert med Tørfisk

11.00Timm Vladimir går på scenen og giver gode tips til udskæring af bæredygtig fisk, og hvordan man får børnene til at spise mere fisk.

12.30Fiskeauktion med alt godt fra havet

13.00Koncert med Tørfisk

15.00Tak for i dag

Nøgleord

Kontakter

For information og spørgsmål til MSC kontakt kommunikations-og marketingchef MSC Danmark:


Majken Møller:Majken.moller@msc.org eller telefon +45 53 555 008
www.msc.org/dk

Billeder

Links

Information om Frontpage PR & Communications ApS

Frontpage PR & Communications ApS



Følg pressemeddelelser fra Frontpage PR & Communications ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frontpage PR & Communications ApS

Dødsfald – direktør Poul Hinrichsen14.1.2022 11:36:23 CET | Pressemeddelelse

Poul Hinrichsen, død 78 år, Hjallerup Født 1943 i Aarhus Død 2022 i Ørum ved Hjallerup Erhvervslederen Poul Hinrichsen har diskret været med til at sætte et meget stort aftryk på både innovation og bæredygtighed i Danmark. Gennem en række topleder-ansættelser inden for industri og affaldsbranchen, har han været den centrale drivkraft i en for datiden usædvanlig innovationsproces, der både er blevet internationalt præmieret og som stadig præger den måde, vi tænker og håndterer affald på i dag. Før det blev moderne at have ansvar over for planeten, havde Poul Hinrichsen en klar opfattelse af, at vi alle har et ansvar, og at vi skal opføre os ordentligt som mennesker. Vi skal lytte, forstå – og med det i baghovedet gøre vores til at “spille hinanden bedre”. Poul Hinrichsens forståelse for forretningsmodellerne og strukturerne bag affald og genanvendelse har betydet, at han i 1990’erne stod fadder til nogle af Danmarks første og mest radikale former for affaldsindsamling, hvor man løste et

Hunden Sisu er sjællandsk dyrehelt - hjalp Jórunn hvor læger og medicin ikke kunne13.10.2018 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I gymnasiet havde Jórunn fra Næstved så høje krav til sig selv, at hun gik ned med en voldsom depression. Under sit lange sygdomsforløb kæmpede hun med viljen til at leve. Mens lægerne prøvede alt for at hjælpe, var det hunden Sisu, der blev Jórunns redningsmand. Nu er han sjællandsk regionsvinder i Agria Dyreforsikrings konkurrence “Danmarks Dyrehelt 2018”

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye