Katten Lasse hjælper Janni, der lider af PTSD - nu kåres han regional fynsk dyrehelt
Torsdag d. 4. oktober mødte journalister og en repræsentant fra Agria Dyreforsikring op på Janni Skovlits adresse i Nyborg - Blandt mange indstillede kæledyr har hendes kat, Lasse, nemlig vundet titlen som regional vinder af Agrias kampagne Danmarks Dyrehelt.
“Jeg kalder ham min terapi-kat, fordi han styrker de gode sider i mig, og han viser mig hver dag, at livet er fyldt med så mange vidundere - inklusiv ham selv. Han er, i mine øjne, den mest fantastiske skabning, der eksisterer, og jeg elsker ham,” fortæller Janni.
Nu går Lasse og Janni videre til den landsdækkende finale, hvor de skal dyste mod den jyske og sjællandske regionale vinder om at blive hele Danmarks Dyrehelt 2018.
Hjælper Janni, der har svær PTSD
Katten Lasse har vundet titlen som regional vinder på Fyn for den forskel, han gør i Jannis hverdag. Janni lider af svær PTSD efter en barndom præget af omsorgssvigt.
På grund af hendes lidelse har hun angst og ikke meget menneskelig kontakt i dagligdagen. Hun har altid haft et særligt forhold til katte og kom derfor selv på ideen om at købe Lasse. Han kostede kun 50 kr. fordi ingen var interesserede i ham. Det blev det bedste køb Janni nogensinde har gjort. Således blev han hendes eneste faste relation i hverdagen og en hun kunne tage ansvar for. Og der er ingen tvivl om, at Lasse har gjort en stor forskel i Jannis liv. I det sidste halvandet år hvor han har boet hos Janni, er hendes humør blevet tydeligt forbedret, hun er kommet i job og har fået en kæreste.
Spinder indtil hun stopper med at græde
Selvom Lasse af natur er en enspænder, er han der altid for Janni, når hun er ked af det. Og så er han en fjollet kat, der altid er klar på at underholde med leg.
Han skaber glæde, nærvær og tryghed. Blot med sin tilstedeværelse har han gentagne gange hjulpet hende igennem svære perioder. “Jeg har ligget grådkvalt på sengen flere gange, hvor Lasse kravler op for at lægge sig på mig og spinder, indtil jeg stopper med at græde,” uddyber Janni.
Den unge kat formår også at røre Jannis venner, der kan bekræfte, at han gør en bemærkelsesværdig stor forskel for hendes hverdag og de kan se at Janni trives mere end tidligere.
Regional, fynsk Dyrehelt 2018
Konkurrencen, ”Danmarks Dyrehelt 2018”, søger efter kæledyr fra hele landet, som udfører ekstraordinære gerninger for deres ejer, eller der på anden måde er helte i hverdagen. Bag konkurrencen står Agria Dyreforsikring.
Den fynske regionale vinder blev katten Lasse fra Nyborg. Tv-vært Puk Elgaard, der i år er en del af Agrias dommerpanel, påpeger den særlige forskel, Lasse gør i Jannis liv: “Katten Lasse har lært Janni både tillid og kærlighed. Der hvor menneskene har svigtet Jannie, er katten trådt til. For Janni har Lasse betydet forskellen på liv og død. Derfor er Lasse en vaskeægte helt”, uddyber Puk Elgaard.
Gennem konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2018” har Lasse og Janni bl.a. vundet 5.000 kroner, som de donerer til Inges Kattehjem, en forening der hvert år hjælper 4.000 herreløse katte til nye, kærlige hjem. Janni har selv reddet flere killinger, der var blevet efterladt til grusomme skæbner af deres tidligere ejere. Et killingpar fandt hun efterladt i en skraldespand, mens en anden blev fundet i en plastikpose i en å. Alle blev bragt til Inges Kattehjem.
Baggrund
Kampagnen “Danmarks Dyrehelt” er sat i verden for at hylde danske kæledyr for den glæde, de spreder i hverdagen, trofastheden og deres evne til ekstraordinære heltegerninger. Det er Agria Dyreforsikring, der afholder konkurrencen, og det er for fjerde år i træk.
Læs mere om konkurrencen her: Danmarks Dyrehelt 2018
Jyske kæledyrsejere har i to uger indstillet kæledyr til konkurrencen Danmarks Dyrehelt 2018. De mange gode historier er indsamlet, og nu er den regionale, jyske vinder kåret, og turen går derfor videre til Fyn og Sjælland samt Øerne. Historierne er strømmet ind og har handlet om alle mulige slags dyr: Et hårløst marsvin fra Aalborg, en hund fra Hammel, der hjælper med at genoptræne patienter på et neurocenter, og en papegøje fra Sønder-Omme der legede brandalarm. Men nu har Agria Dyreforsikrings dommerpanel altså fundet den regionale vinder: Laban
Dommerpanel
- Tv-vært og dyreelsker - Puk Elgaard
- Dyrenes Beskyttelse - Chefkonsulent for familiedyr Jens Jokumsen
- Dansk Kennel Klub - Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen
- Evidensia Vordingborg Dyrehospital - Dyrlæge Lene Taulow
- Jydsk Racekatte Klub - Susanne Wehnert
- Sidste års vinder - Læsehunden Molly med ejer Lis Welin
- Agria Dyreforsikring - Direktør Tine Antvortskov
Ugepræmier
- 5.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
- Et års sygeforsikring til dyrehelten
- Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 500 kroner
Den store hovedpræmie
- 20.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
- Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 1.000 kroner
- Fotosession for Danmarks Dyrehelt og ejer med professionel fotograf
Tidsplan for Danmarks Dyrehelt 2018
- Jysk vinder kåres i uge 39
- Fynsk vinder kåres i uge 40
- Vinder fra Sjælland og øerne kåres i uge 41
- Hele Danmarks Dyrehelt 2018 kåres i uge 43
Nøgleord
Kontakter
Direktør Tine Antvorskov er Agrias pressetalsperson i Danmark.
Hun kan kontaktes på 40 81 38 25 eller tine.antvorskov@agria.dk.
Billeder
Information om Frontpage PR & Communications ApS
Følg pressemeddelelser fra Frontpage PR & Communications ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frontpage PR & Communications ApS
Dødsfald – direktør Poul Hinrichsen14.1.2022 11:36:23 CET | Pressemeddelelse
Poul Hinrichsen, død 78 år, Hjallerup Født 1943 i Aarhus Død 2022 i Ørum ved Hjallerup Erhvervslederen Poul Hinrichsen har diskret været med til at sætte et meget stort aftryk på både innovation og bæredygtighed i Danmark. Gennem en række topleder-ansættelser inden for industri og affaldsbranchen, har han været den centrale drivkraft i en for datiden usædvanlig innovationsproces, der både er blevet internationalt præmieret og som stadig præger den måde, vi tænker og håndterer affald på i dag. Før det blev moderne at have ansvar over for planeten, havde Poul Hinrichsen en klar opfattelse af, at vi alle har et ansvar, og at vi skal opføre os ordentligt som mennesker. Vi skal lytte, forstå – og med det i baghovedet gøre vores til at “spille hinanden bedre”. Poul Hinrichsens forståelse for forretningsmodellerne og strukturerne bag affald og genanvendelse har betydet, at han i 1990’erne stod fadder til nogle af Danmarks første og mest radikale former for affaldsindsamling, hvor man løste et
Bitdefenders Browser Isolation stopper sofistikerede cyber-angreb allerede i browseren22.7.2019 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bitdefender lancerer i dag Browser Isolation. Ved at skabe et virtuelt lufttæt rum mellem slutbrugersystemer og internettet, sikrer det, at angribere ikke kan få ordentligt fat i eller slippe uden om de virtuelle browseres afviklingsmiljø.
Dansk marketingefteruddannelse bliver international standard7.11.2018 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
IAA Uddannelserne i marketing i Danmark bliver nu akkrediteringsstandard for International Advertising Associations globale udbud af ”Professional Training and Development”. Digitalisering og disruption af virksomheder sætter pres på efteruddannelse af marketingmedarbejdere.
Hunden Sisu er sjællandsk dyrehelt - hjalp Jórunn hvor læger og medicin ikke kunne13.10.2018 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I gymnasiet havde Jórunn fra Næstved så høje krav til sig selv, at hun gik ned med en voldsom depression. Under sit lange sygdomsforløb kæmpede hun med viljen til at leve. Mens lægerne prøvede alt for at hjælpe, var det hunden Sisu, der blev Jórunns redningsmand. Nu er han sjællandsk regionsvinder i Agria Dyreforsikrings konkurrence “Danmarks Dyrehelt 2018”
Besøgsponyen Laban spreder smil på plejehjem og er nu kåret som jysk dyrehelt28.9.2018 14:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Ponyen Laban fra Kongerslev er besøgspony på plejehjem, botilbud, børnehaver og vuggestuer I Nordjylland. Fredag morgen mødte han op på Lundbycentret plejehjem i Aalborg, hvor han blev tildelt titlen som regionsvinder i konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2018”.