Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol efter PNR-loven

Del

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev ved ikrafttrædelsen af lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven) af 1. januar 2019 tildelt opgaven med at kontrollere Rigspolitiets behandling af oplysninger om flypassagerer på vegne af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Tilsynet har på den baggrund siden januar 2019 været i dialog med Justitsministeriet om de retlige rammer for tilsynets kontrol efter PNR-loven, herunder tilsynets kompetencer efter lovgivningen i relation til henholdsvis Rigspolitiet, PET og FE.

Tilsynet har i den forbindelse gjort Justitsministeriet opmærksom på, at en manglende afklaring af de retlige rammer for tilsynets kontrol vil betyde, at tilsynet ikke vil kunne gennemføre kontrol som forudsat i PNR-loven.

Det har endnu ikke været muligt at få en sådan afklaring fra Justitsministeriet, og tilsynet finder derfor, at det ikke er realistisk at gennemføre kontrol i 2019 som forudsat i PNR-loven.

Tilsynet er fortsat i dialog med Justitsministeriet om de retlige rammer for tilsynets kontrol efter PNR-loven og vil påbegynde sine kontrolopgaver efter PNR-loven, så snart det er muligt.

Fakta om Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der fø­rer tilsyn med, at PET behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med lovgivningen, og at FE behandler oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med lovgivnin­gen. Tilsynet blev oprettet ved lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), der lige­som lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) trådte i kraft den 1. januar 2014.

Efter ikrafttrædelsen den 1. juli 2014 af lov om Center for Cybersikkerhed (CFCS) har tilsynet tillige ført kontrol med, at CFCS behandler oplysninger om fysiske per­soner i overensstemmelse med lovgivningen.

Endelig har tilsynet efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2019 af lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven) skulle føre kontrol med Rigspolitiets behandling af oplysninger om flypassagerer på vegne af PET og FE.

Tilsynet består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren. Formanden, der skal være landsdommer, er udpeget efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret, mens de øvrige medlemmer er udpeget efter drøftelser med Folketingets Udvalg vedrørende Efterret­ningstjenesterne.

Medlemmerne er:

  • landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret (formand)
  • bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet
  • juridisk chef Pernille Christensen, Kommunernes Landsforening
  • professor Henrik Udsen, Københavns Universitet
  • vakant (professor Jørgen Grønnegård Christensens, Aarhus Universitet, medlemsperiode udløb den 13. oktober 2019)

Se i øvrigt tilsynets hjemmeside www.tet.dk.

Information om Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Borgergade 28, 1. sal
1300 København K

2550 1034http://www.tet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggør årlige redegørelser vedrørende PET og CFCS9.9.2020 17:19:01 CEST | Pressemeddelelse

Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggør i dag sine årlige redegørelser om kontrollen af henholdsvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Center for Cybersikkerhed (CFCS) i 2019. Tilsynets årlige redegørelse om kontrollen af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i 2019 forventes afgivet til forsvarsministeren medio oktober 2020. Redegørelsen om FE har afventet en særlig undersøgelse, som tilsynet afleverede til forsvarsministeren den 21. august 2020

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye