Tilbage efter sommerferien - sådan får du medarbejderne godt i gang
8.8.2021 20:46:01 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
De danske arbejdspladser har det seneste år erstattet fysiske møder med Teams, Zoom, Google Meet og Skype. Digitaliseringen har været en øjenåbner for hjemmearbejdets muligheder og givet medarbejderne stor fleksibelt. Men det sociale med kollegerne, den faglige udvikling og sågar kantinen gør, at stadig flere igen ønsker at skifte spisebordet ud med hæve-sænke-bordet. Efter sommerferien vil mange for alvor vende tilbage til en mere normal hverdag.
”En ny indretning og en blid start kan være værktøjerne til få medarbejder godt tilbage på pinden”, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
Nye arbejdszoner
Passer kontorindretningen til den nye hverdag? Det kan virksomhederne med fordel overveje. For med de mange onlinemøder - som sandsynligvis er kommet for at blive - vil der blandt andet være behov for flere små ringerum på kontorerne. Men der vil også være brug for rammer, der lægger op til at pleje det sociale samvær med kollegaen, som har været savnet og efterspurgt under corona. Derfor er det ikke givet, at virksomheder vil nedskalere på pladsen til medarbejderne, selvom flere i fremtiden formodentlig vil arbejde hjemmefra et par dage om ugen, mener Jannick Nytoft.
”Coronakrisen kræver nye måder at tænke og indrette sig på. Flere steder vil der være behov for større afstand og mere luft på arbejdspladsen - og måske også helt nye arbejdszoner.”
Tæret på kræfterne
Som virksomhedsleder bør man også overveje, om et par ugers sommerferie har været nok til at lade medarbejdernes batterier op. For mange har coronakrisen tæret på kræfterne, understreger Louise Luxhøi, der er erhvervspsykologisk rådgiver og driver konsulentvirksomheden Innovate Your Mindset.
Hun giver lederne følgende tre råd til at hjælpe medarbejderne blidt i gang:
Den personlige samtale: Tag en uformel samtale med medarbejderne om, hvordan de har haft det under krisen, og hvordan de har det lige nu. Det er vigtigt, at du som leder spotter og supporterer de medarbejdere, som ikke har det så godt - det er statistisk set temmelig mange.
Eget tempo: Inviter medarbejderne til at komme ind på kontoret i eget tempo. En hel arbejdsuge i virksomheden kan virke uoverskuelig. Er en medarbejder tilbøjelig til fortsat at blive hjemme, så spørg vedkommende, hvad der skal til for at komme ind på kontoret. Måske noget så simpelt som arbejdsro.
Genskab fællesskabet: Mange har mistet fornemmelsen af tilhørsforhold til både arbejdspladsen og kollegaerne. Sæt tid af til sociale arrangementer, hvor kollegaerne bliver rystet sammen og lad dem genfinde glæden ved fællesskabet.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
