Ti nye pumper til vandboringer giver markant strømbesparelse

På et kildefelt i Holsted har DIN Forsyning i samarbejde med Grundfos udskiftet de såkaldte dykpumper, der pumper det dyrebare grundvand op. Og netop det grundvand ender som rent, frisk vand i hanen hos DIN Forsynings kunder i Esbjerg og Varde kommuner.
Håbet var, at de nye pumper – sammen med et nyt styresystem – ville give en strømbesparelse på ca. 15% af de knapt 600.000 kWh, som kildefeltet bruger årligt. Resultaterne har dog overgået alles forventninger og viser en strømbesparelse på ca. 200.000 kWh om året. De gamle pumper har igennem de sidste 25 år gjort det godt og pumpet mere end 60 millioner m3 grundvand op fra undergrunden.
”DIN Forsynings ambition om at passe på verdens ressourcer og mindske spild gælder alle områder”, fortæller driftskoordinator og specialist i vandproduktion Palle Kragh Rühe. ”Derfor er det her et projekt, jeg er stolt af. Det er virkelig fine resultater, og så har vores egne medarbejdere været en stor del af løsningen”.
De nye pumper er udviklet af Grundfos til DIN Forsyning, og kan med det nye styresystem reguleres og optimeres løbende. I forberedelsen har DIN Forsyning etableret et mindre, lokalt kildefelt på Lykkesvej i Esbjerg, som også har haft stor betydning for strømbesparelsen – det har gjort det muligt at sænke indvindingsmængden og dermed sænke modtrykket fra Holsted.
Fakta om de nye pumper:
- SPE-pumperne er udviklet af Grundfos
- Årlig vandindvinding på ca. 2,5 mio. m³
- Forventet energibesparelse på ca. 15-17%
- Realiseret energibesparelse på mere end 30%
- Fleksibel, effektiv pumpedrift med en ydelse på 15-60 m³/h pr. pumpe
Fakta om vandforsyning fra DIN Forsyning
Årligt sender DIN Forsyning knapt ni mio. m3 drikkevand via ca. 2.000 km vandledninger ud til kunder i Esbjerg, Ribe, Bramming, Kvong, Nr. Nebel/Lunde og Varde. Den største døgnleverance om sommeren er 30.000 m3, mens den mindste døgnleverance om vinteren er 18.500 m3.
En stor del af vandet til Esbjerg indvindes 30 og 40 km fra byen i Vejen Kommune. I Ribe og Varde indvindes vandet fra kildefelter tæt ved byerne. I Bramming er der indgået samarbejde mellem de private vandværker og DIN Forsyning, så vand udveksles efter behov. Nr. Nebel og Lunde forsynes fra vores boringer, men vandet behandles og udpumpes af det private Klinting Vandværk.
DIN Forsyning arbejder med både planlægning, etablering, drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæggene og yder desuden vejledning og service til kunderne, samt sørger for måling af vandforbruget til brug for afregning.
Nøgleord
Kontakter
Mathilde Bering JakobsenKommunikationskonsulent
Tlf:74747184Tlf:29256003mbj@dinforsyning.dkBilleder

Information om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
DIN Forsyning udvider bestyrelsen16.10.2025 14:57:46 CEST | Pressemeddelelse
To eksterne medlemmer til bestyrelserne i det kommunalt ejede forsyningsselskab skal styrke professionalisering og udvikling i de kommende år
KORN180 giver DIN Forsynings slidte arbejdstøj nyt liv14.10.2025 09:09:50 CEST | Pressemeddelelse
I DIN Forsyning ryger der en del af arbejdstøj gennem systemet. Nu giver KORN180 det slidte arbejdstøj nyt liv, så Bennys bukser bliver til Torkilds taske, mens tøj, der stadig er brugbart, bliver genbrugt, som det er.
Forbrugerne skal vælge nye medlemmer til DIN Forsynings bestyrelse29.9.2025 14:15:49 CEST | Pressemeddelelse
Nu har forbrugerne mulighed for at få direkte indflydelse på DIN Forsyning. I efteråret skal der vælges to nye medlemmer til bestyrelserne i DIN Forsynings vandselskaber.
Fremtidens byggeplads testes: Byggemodning med lavere støj og mindre CO₂-udledning5.5.2025 17:49:21 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og DIN Forsyning tog den 5. maj første spadestik til anden etape af byggemodningen i Breinholtparken i Hjerting ved Esbjerg. Projektet markerer samtidig en ny milepæl: For første gang anvendes emissionsfrie maskiner i stort omfang på en byggemodning i Esbjerg Kommune.
Vandet risler fra Varde Vandværk8.4.2025 09:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af det nye vandværk i Varde Kommune er den sidste etape i kampen for det rene vand til DIN Forsynings kunder gået ind
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum