DIN Forsyning

Ny app gør det nemmere at være kunde hos DIN Forsyning

1.6.2026 14:30:04 CEST | DIN Forsyning | Pressemeddelelse

Del

Den 1. juni lancerer DIN Forsyning en ny affalds- og genbrugsapp – DIN Affaldsguide.

Appen samler relevant information ét sted og gør det nemmere for dig som affalds- og genbrugskunde i Varde Kommune at holde styr på afhentning af affald og korrekt sortering.
Appen samler relevant information ét sted og gør det nemmere for dig som affalds- og genbrugskunde i Varde Kommune at holde styr på afhentning af affald og korrekt sortering.

Appen samler relevant information ét sted og skal gøre det nemmere for affalds- og genbrugskunder i Varde Kommune at holde styr på afhentning af affald og korrekt sortering.

Med DIN Affaldsguide kan kunderne blandt andet se, hvornår deres affald bliver hentet næste gang, få besked ved ændringer og finde hjælp til affaldssortering.

En af de helt centrale funktioner i appen er sorteringsguiden, som altid er lige ved hånden. Ved at scanne stregkoden på en vare eller et produkt kan kunderne hurtigt se, hvordan det skal sorteres. Det gør det nemmere at sortere rigtigt både derhjemme og på genbrugspladsen.

Information lige ved hånden
Den nye app er en del af DIN Forsynings løbende arbejde med at gøre det nemt og overskueligt at være affalds- og genbrugskunde. Appen er tænkt som en hjælp i en travl hverdag, hvor kunderne nemt kan få overblik og altid har den vigtigste information lige ved hånden. Det gør det hurtigt og enkelt at orientere sig om affaldsafhentning, sortering og ændringer.
Ifølge Jens Stræde Bondesen, driftsleder i DIN Forsyning, understøtter appen samtidig DIN Forsynings ambition om at bruge ressourcerne klogt:

”Når kunderne nemt kan finde de informationer, de har brug for, bliver det lettere at planlægge hverdagen og sortere affaldet rigtigt – til gavn for både kunderne og miljøet.”

App giver overblik og erstatter sms-varsler
Med lanceringen stopper DIN Forsyning med at varsle kunderne om affaldsafhentning via sms. For nogle kunder kan det være en stor omstilling at skulle bruge en app i stedet for sms’er, og det er selskabet opmærksom på. Derfor bliver introduktionen af appen fulgt op af tydelig information og mulighed for hjælp, så alle kunder kan komme godt i gang.

”Vi er helt bevidste om, at det for nogle kunder kan opleves som bøvlet at skulle tage en ny løsning i brug, og at det kræver lidt tilvænning. Netop derfor har vi haft stort fokus på, at DIN Affaldsguide skal være enkel og intuitiv – og at der er hjælp at hente, hvis man har brug for det. Appen er tænkt som en praktisk hjælp i hverdagen, og vi har gjort os umage for, at den netop bliver det”, siger Jens Stræde Bondesen.

Fakta om DIN Affaldsguide
•    Appen kan downloades fra 1. juni 2026
•    Appen er gratis og fås til iOS og Android
•    Appen kan downloades i App Store og Google Play
•    Har man brug for hjælp til at komme i gang, står DIN Forsynings kundeservice klar til at hjælpe

Nøgleord

Kontakter

Om DIN Forsyning

DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer  varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.

Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye