DI Thy Mors

Thisted stormer frem i DI-undersøgelse: En af landets bedste kommuner at drive virksomhed i

Del
Virksomhederne stortrives i Thy. Og rammerne er på plads til endnu mere vækst og fremgang. Det er konklusionen i DI’s årlige undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima, hvor Thisted Kommune stryger ind som landets sjette bedste erhvervskommune.

For 10. år i træk tager DI temperaturen på den service og de forhold, som kommunerne tilbyder lokale virksomheder i Danmark. Og ifølge formanden for DI Thy/Mors har det aldrig været bedre at drive virksomhed i det nordvestjyske.

- Vi har flyttet os fra at være et udkantsområde til at være et af de bedste områder i landet at drive virksomhed i. Og det er altså kommunernes fortjeneste. Både i Thy og på Mors bliver virksomhederne prioriteret højt. Det har skabt tillid og en fornemmelse af, at udfordringer er noget, vi løser sammen, siger formand for DI Thy/Mors, Tage Odgaard Nielsen.

Thisted Kommunes sjetteplads er det bedste nordjyske resultat, siden undersøgelsen startede i 2010. Det lå ellers ikke i kortene, da kommunen i perioden fra 2012 til 2016 slingrede rundt blandt de 10 lavest rangerede kommuner. Dialog og hårdt arbejde har dog sikret et stort comeback.

- Der var lidt krisestemning i Thy for år tilbage, men kommunen tog arbejdshandskerne på, og har siden skabt mange gode resultater. En effektiv og fleksibel forvaltning. Styrket dialog og klar arbejdsdeling mellem kommune og erhvervsforening. Nye rammer for vækst og iværksætteri i Thy Huset. Udvidelsen af Hanstholm Havn, som er langt foran tidsplanen. Fantastisk branding af naturen og kulturen, som lokker unge mennesker til. Ja, jeg kunne blive ved, siger Tage Odgaard Nielsen.

I årets undersøgelse vinder Thisted Kommune i underkategorien ”fysiske rammer”. Det handler blandt andet om at sikre gode erhvervsgrunde og digital infrastruktur. I kategorien ”kommunal sagsbehandling” er Thisted den næstbedste kommune i landet. Det skyldes primært en hurtig og afgiftsfri byggesagsbehandling. I kategorien ”information og dialog” hopper Thisted Kommune hele vejen fra nr. 67 ud af 93 til en flot femteplads.

Morsø Kommune gør sig bemærket i flere kategorier

Morsø Kommune er også blandt de bedste i landet inden for kategorien ”fysiske rammer”, hvor den puster nabokommunen i nakken som sjette bedste i landet. I kategorien ”uddannelse”, som blandt andet stiller skarpt på samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder, er Mors 12. bedste i landet. Det er et spring op af listen på hele 57 placeringer.

- Efterhånden kan man ikke undgå at se, at der er noget stort i gang heroppe. Vi har Smart Lift A/S, som for tredje gang tager DI’s initiativpris med hjem til Mors. Og nu har vi Thisted, som bare hamrer ind i top-10 blandt de bedste erhvervskommuner i Danmark. Det er en stolt DI-formand, der står foran dig i dag, slutter Tage Odgaard Nielsen.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019

  • DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
  • 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
  • Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
  • Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Henrik Marcher Larsen, heml@di.dk, tlf.: 4015 8858 eller pressekoordinator Ditte Rieland, dirh@di.dk, tlf.: 2246 7822

Billeder

Information om DI Thy Mors

DI Thy Mors
DI Thy Mors



For yderligere information om DI Thy/Mors:

Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858

Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye