DI - Dansk Byggeri

Thisted er mest erhvervsvenlig i Nordjylland

Del
Aalborg, Frederikshavn og Læsø er blandt landets mindst erhvervsvenlige, og erhvervsvenligheden falder i flere kommuner i Nordjylland. Dog ikke i Thisted, der er mest erhvervsvenlig i Nordjylland og næstbedst til erhvervsvenlighed i hele Danmark. Også Jammerbugt har skruet gevaldigt op for erhvervsvenligheden. Det viser Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed 2019.

Det går den forkerte vej med erhvervsvenligheden i seks ud af 11 nordjyske kommuner. Ni kommuner ligger i den mindre erhvervsvenlige halvdel af Dansk Byggeris årlige analyse af, hvor erhvervsvenlige landets 98 kommuner er. Kun Thisted på plads nummer to og Morsø på plads nummer 41 ligger i den mest erhvervsenlige halvdel.

- Tillykke til Thisted, som igennem flere år har arbejdet på at forbedre deres erhvervsservice og gøre det nemt at drive virksomhed i deres lokalområde. Det er godt gået, og jeg håber meget, at Thisted fortsætter det gode arbejde og løber med første pladsen til næste år, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm.

I den anden ende af skalaen ligger Aalborg, Frederikshavn og Læsø som de mindst erhvervsvenlige kommuner i hele Danmark. Dansk Byggeri Nordjylland håber, at Thisteds flotte placering kan inspirere nogle af de andre nordjyske kommuner til at forbedre deres erhvervsservice.

- Det er jo ærgerligt, at langt de fleste af vores kommuner ligger i den mindre erhvervsvenlige ende, og at erhvervsvenligheden ligefrem falder i seks ud af 11 kommuner. Det kan vores kommuner uden tvivl gøre bedre, og det burde også være i deres interesse at være mere erhvervsvenlige, for hvis erhvervslivet har det godt, så skaber det grobund for flere arbejdspladser og lokal vækst, som alt andet lige også vil smitte af på kommunekassen, siger Henrik Holm.

Også i Hjørring er det gået den forkerte vej. Her er kommunen rutsjet 23 pladser ned af ranglisten, og er dermed faldet fra plads nummer 30 i 2018 til plads nummer 53 i år. Jammerbugt er til gengæld den kommune i Nordjylland, der er sprunget flest pladser frem fra nummer 79 i 2018 til nummer 54 i år.

- Det er jo et tydligt bevis på, at hvis man arbejder for sagen, så giver det bonus, men hvis man ikke gør, så bliver man overhalet af andre kommuner, der gør sig mere umage for at imødekomme virksomhederne med en god og effektiv service, siger Henrik Holm.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm, telefon 24 88 71 71
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Nordjylland, Gitte B. Vesti, telefon 29 21 77 10
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye