Teolog som ny fundraiser i ADRA Danmark

”Jøden Paulus fra Bibelen er vel den første fundraiser, vi kender. ’Je suis Paulus’,” siger ADRA Danmarks nye fundraiser med spil i øjnene og knap antydningen af et smil om munden. Et typisk karaktertræk ved Maria Elisabeth Abildstrøm Bøg, der har været i gang i sin nye stilling siden august. Den underspillede humor og selvironien er et kendetegn ved den 34-årige lune jyde fra Ribe.
Maria henviser til, at den bibelske person Paulus koordinerede indsamlinger af gaver til de forskellige kristne menigheder nævnt i Det Nye Testamente. Den fortælling blandt mange andre har Maria beskæftiget sig med gennem syv år på teologistudiet i København.
Populær vej for teologer
Netop kombinationen af teologi og fundraising har Maria skullet forsvare mange gange. Hvordan i alverden har hun fundet på at arbejde med indsamling af penge og nørdede marketinganalyser, når hendes uddannelsespapirer emmer af noget så ophøjet som Gud, gammel lærdom og hebraiske gloser.
”Jeg ser ingen modsætninger mellem de to beskæftigelser. Siden jeg startede på teologistudiet, har jeg villet arbejde med nødhjælp. Jeg møder mange teologer, som har valgt den vej måske netop på grund af deres kristne baggrund og motivation for at gøre noget godt for andre. Teologi er jo bare et studie som alle andre universitetsuddannelser, hvor man tilegner sig viden og formidler det videre. Hvorfor lade sig begrænse af en kandidatgrad?”
Hjælpearbejde og knækkede pølser
Marias baggrund som spejder i hjembyen Ribe har været medvirkende årsag til, at hun personligt og karrieremæssigt er, hvor hun er i dag. Siden hun var 11 år, har hun været FDF’er langt ind i sjælen.
Til FDF lærte Maria både Fadervor, at holde andagt, om fællesskaber i naturen på tværs af baggrund, om glæden ved at samle penge ind til hjælpearbejde i fattige lande og om, hvordan man kan redde en knækket pølse på 10 forskellige måder. I dag drømmer hendes indre legebarn om at starte en FDF-gruppe for familier.
Udlært i Bibelselskabet
Spejder-erfaringerne og Marias forrige job i Bibelselskabet har styrket hende i de kompetencer, hun bringer med videre til ADRA Danmark. I den forrige stilling blev hun født ind i verdenen af fundraising og nødhjælp, og NGO’ens månedlige kampagner gav hende solid erfaring.
”Jeg synes selv, at jeg er god til at tale med mange forskellige typer af mennesker. Lige fra unge studerende i Hovedstaden til ældre mennesker fra Nordjylland, der ringer og spørger til fradragsmuligheder. Fundraiserens fornemmeste opgave er jo at opbygge relationer.”
På spørgsmålet om, hvorfor hun har valgt at arbejde for ADRA Danmark, svarer hun:
”NGO-branchen som sådan var mit mål, men jeg faldt for stillingsopslaget, fordi ADRA formåede at formulere alt det, jeg elsker at beskæftige mig med: Talnørderi og den psykologiske udfordring, der ligger i at skabe interesse blandt danskere for at hjælpe udsatte mennesker, der befinder så langt væk fra vores egen hverdag.”
Fundraiseren har selv rejst i fattige og konfliktprægede dele af verden. I Syrien nåede hun at se nogle af de gamle historiske monumenter, inden Islamisk stat ødelagde dem. I Israel og Palæstina oplevede hun, hvordan dialogarbejde mellem stridende parter fungerer.
I privatlivet går dialogarbejdet ud på, sammen med ægtefællen Jakob, at få sønnerne på 1 og 4 år til at enes i rækkehuset i Blovstrød. Her spiller Maria også gerne banko med familien og strikker, for at nævne et udpluk af hendes yndlingsinteresser.
Marias primære opgave i ADRA Danmark er at stå for kontakten med private donorer og medlemmer.
Nøgleord
Kontakter
Maria Lykke AndersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:45587700marand@adra.dkBilleder

Information om ADRA Danmark
ADRA Danmark er en stor international udviklings- og nødhjælpsorganisation.
Vores arbejde tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn med næstekærlighed og respekt for det enkelte menneske i centrum. Vi arbejder for, at alle mennesker har lige ret, mulighed og håb for fremtiden.
Vi er en del af det globale ADRA netværk, som hjælper mennesker med nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i mere end 117 lande.
ADRA Danmark er en uafhængig organisation, der støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning.
Gennem partnerskaber med lokalsamfund, organisationer og regeringer når ADRA’s verdensomspændende netværk hvert år ud til millioner af mennesker.
Følg pressemeddelelser fra ADRA Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADRA Danmark
Kvinder skaber forandring5.6.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Når kvinder bliver hørt, skaber det ikke bare forandring for dem selv, men for hele familier og samfund. Derfor sparker ADRA Danmark nu gang i en kampagne med fokus på ’Hendes stemme’, netop som FN oplyser, at ni ud af ti kvindeorganisationer i verdens kriseramte områder er hårdt ramt af nedskæringer
For lidt fokus på landbrug i ny Afrika-strategi28.8.2024 15:21:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har offentliggjort sin nye Afrika-strategi, og det undrer ADRA Danmarks generalsekretær Jens Vesterager, at landbrug får så lidt plads
Skolegang fremmer psykisk sundhed18.6.2024 12:57:53 CEST | Pressemeddelelse
EU’s Humanitære Kontor har bevilliget et tocifret millionbeløb, så ADRA fortsat kan sikre adgang til grundskolen for krigsramte syriske børn
Ris-pionerer i Sydsudan19.3.2024 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Et ADRA-projekt i Sydsudans nordøstlige stat, Upper Nile, skulle i 2021 være med til at forebygge en fødevarekrise affødt af Corona-pandemien. En lille gruppe top-motiverede småbønder holder nu liv i en drøm om at gøre klimatilpasset landbrug til et forretningseventyr for alle småbønder i deres amt
ADRA skaber værdi for skattekronerne1.11.2023 11:50:54 CET | Pressemeddelelse
ADRA Danmarks arbejde i Karamoja, Uganda, skaber høj målbar værdi for de bistandskroner, Danida betror organisationen. Sådan lyder konklusionen i en ny uafhængig rapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum