Teknologisk Institut og Industriens Fond styrker SMV’ers modstandsdygtighed
Usikre tider og stigende bekymringer blandt danske virksomheder får nu Industriens Fond og Teknologisk Institut til at tidoble deres indsats for at styrke små og mellemstore virksomheders modstandsdygtighed i krisetider og deres evne til at vende kriser til kommercielle muligheder.

Omkring årsskiftet lå konkurstallet på sit højeste siden finanskrisen blandt SMV’er. For at ruste små og mellemstore danske virksomheder bedre i krisetider lancerede Teknologisk Institut og Industriens Fond Modstandsdygtig.dk i 2021. Et projekt, der tilbyder individuelle analyse- og rådgivningsforløb, hvor den enkelte virksomhed får øget sin modstandsdygtighed mod de ændringer, der i dag sker hurtigere og mere uforudsigeligt end tidligere.
- Vi oplever et kraftigt stigende behov for at arbejde strategisk med modstandsdygtighed blandt danske virksomheder, hvilket jo desværre er et resultat af den usikre tid, vi lever i. Vi ser samtidig, at mange virksomheder er usikre på hvor de skal starte og hvor de skal sætte ind for blive mere modstandsdygtige. Derfor udvider vi nu indsatsen markant, så vi går fra at hjælpe 50 til 500 danske produktionsvirksomheder, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.
Kriser skaber også kommercielle muligheder
Teknologisk Institut er et af i alt syv danske GTS-institutter, der er sat i verden for at hjælpe SMV’er med hurtig adgang til viden og kapacitet i form af rådgivning og analyseredskaber samt adgang til kritiske ressourcer. Den viden og erfaring bruges bl.a. til at understøtte et modstandsdygtigt og et omstillingsparat samfund under kriser.
- Under Corona og den pågående trussel om recession ser vi større danske virksomheder, der har kapaciteten og evnerne til at se kriser som en forretningsmulighed fremfor en nedgangstid. Det er en udfordring, hvis man er en mindre virksomhed. Derfor er det altgørende, at vi som samfund bruger flere ressourcer på at hjælpe SMV’er til at kunne vende kriser til kommercielle succeser - også når stormen raser. Det er blandt andet det, vi bidrager til i Teknologisk Institut, siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.
Nye måder at drive virksomhed på
PanzerGlass™, en af verdens førende producenter af skærmbeskyttelse, gik inden nytår i gang med et pilotforløb hos Modstandsdygtig.dk og kan allerede nu se værdien i at kunne identificere, kvalificere og implementere nye måder at drive virksomhed på.
- For os handler det om større robusthed og innovation af vores forretningsmodel. Vi har allerede nu identificeret nogle fremtidsscenarier, trusler og sårbarheder, som vi skal kunne absorbere og reorganisere os ud fra, når den næste krise rammer, siger COO Casper Aaen, PanzerGlass™.
Modstandsdygtig.dk
Projektet blev lanceret i efteråret 2021 af Industriens Fond sammen med Teknologisk Institut, FORCE Technology, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Alexandra Instituttet og DEF – Dansk Erhvervsfremme. Læs mere her: https://modstandsdygtig.dk/om-projektet/
I forbindelse med udvidelsen af Modstandsdygtig.dk afholdes konferencen Sådan fremtidssikrer du din virksomhed i krisetider på Teknologisk Institut i Aarhus 27. april 2023, hvor man samler eksperter inden for scenarieplanlægning, geopolitik, resiliensopbygning og sikkerhedsrådgivning.
Nøgleord
Kontakter
Anders Brandtoft, presse- og kommunikationschef, Industriens Fond
ab@industriensfond.dk / 33 37 62 30
Niels Tradsfeldt, chefkonsulent, Kommunikation, Teknologisk Institut
ntt@teknologisk.dk / 72 20 27 69
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter7.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut kortlægger for første gang potentialer, barrierer og fremtidsperspektiver for humanoide – menneskelignende – robotter i Danmark i en ny rapport. Samtidig har Instituttet Danmarkspremiere på en humanoid robot til ROBOTBRAG 2025 i Odense.
Ny teknologi øger holdbarhed og sikkerhed i luftfartsektoren6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fly og droner kan blive mere sikre og få længere levetid med ny teknologi, der bruger sensorer og digital twins til at monitorere luftfartøjers tilstand i realtid.
Batterimarkedet er domineret af Kina og USA, men Danmark og EU kan sikre forsyningssikkerheden med genanvendelse og innovation5.5.2025 13:18:57 CEST | Pressemeddelelse
I en ny rapport fremhæver Teknologisk Institut tre veje, der kan styrke Danmarks position inden for batterier og cirkulær økonomi. Vi skal satse på genanvendelse, nichemarkeder og politisk handling for at styrke forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.
Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Danmarks største produktionsvirksomheder vil sammen med Dansk Robot Netværk sætte spot på, hvordan faglærte er nøglen til innovation, vækst og en bæredygtig fremtid. De har derfor inviteret unge fra hele landet til Teknologidagen fredag den 9. maj 2025 i Odense. Her kan de også få lejlighed til at møde fremtidens kollega, den humanoide robot.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum