Ny teknologi øger holdbarhed og sikkerhed i luftfartsektoren
Fly og droner kan blive mere sikre og få længere levetid med ny teknologi, der bruger sensorer og digital twins til at monitorere luftfartøjers tilstand i realtid.

Sensorer og digital twins kan optimere måden, vi vedligeholder luftfartøjer på, så færre ressourcer går til spilde. Teknologisk Institut samarbejder med internationale partnere på at skabe sikrere fly og droner med længere levetid i EU-projektet Avatar.
– Mens det tidligere har været nødvendigt at udskifte en hel vinge, giver teknologien mulighed for at se i detaljer, hvilken del af vingen der bør repareres eller udskiftes. På den måde kan vi forlænge levetiden af de enkelte dele på flyet. Samtidig får vi løbende data på flyets tilstand, så vi kan måle rystelser, temperaturudsving og andre faktorer, der kan påvirke flyets sikkerhed, siger Anna Krzyzanowska, specialist i printet elektronik på Teknologisk Institut.
Mindre vedligeholdelse, længere levetid
Teknologisk Institut har udviklet avancerede sensorer, der monitorerer flyene i realtid. Sensorerne er integreret i en tynd plastfolie, som påtrykkes flyets dele med præcis varme og tryk og kan sammenlignes med et avanceret klistermærke. De er tilknyttet en specialdesignet digital tvilling, som overvåger flyene og sikrer optimal vedligeholdelse og drift.
– Den nye teknologi er udviklet til at klare ekstremt vejr og temperaturudsving, så den kan tåle at rejse med flyet op i de højere luftlag. Vi er nået i mål med at udvikle reproducerbare og pålidelige sensorer, som vi forventer der i fremtiden kan masseproduceres i høj kvalitet, siger Anna Krzyzanowska.
Gevinster for luftfartsindustrien
Sensorerne giver en præcis overvågning af temperatur og vibrationer i realtid og kan føre til en markant forbedring af vedligeholdelsesprocedurerne, sikkerheden og levetiden på fly og droner.
– I Avatar bidrager vi også med at udvikle et dataopsamlingssystem, der kan håndtere de mange forskellige typer sensordata. Projektets mål er at reducere vedligeholdelsesomkostningerne med op til 30 % og forlænge flyenes levetid med 20 % ved at bruge den nye teknologi, slutter Anna Krzyzanowska.
Avatar er støttet af den Europæiske Union gennem European Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency (CINEA) under Grant agreement no. 101096073.
Projektet er desuden støttet af United Kingdom Research and Innovation (UKRI) under den britiske regerings Horizon Europe Guarantee, gennem Grant agreement no. 10065739. Partnerne er bl.a. Teknologisk Institut, Evektor og Nordic Wing.
Nøgleord
Kontakter
Anna Krzyzanowska, seniorspecialist i printet elektronik på Teknologisk Institut, tlf.: 7220 1016, e-mail: akrz@teknologisk.dk
Zachary Davis, sektionsleder for printet elektronik på Teknologisk Institut, tlf.: 7220 2507, e-mail: zjd@teknologisk.dk
Billeder




Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Stresstest skal fremtidssikre byggematerialer mod ekstremvejr12.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indvielse af nyt klimakammer styrker branchens evne til at leve op til stigende krav om dokumentation og test af byggekomponenter
Ny betonteknologi reducerer CO₂ og skaber levesteder for havets arter3.6.2025 13:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder et nyt projekt, der udvikler nye betonteknologier og udførelsesmetoder til fremtidens anlægskonstruktioner. Det skal ske ved at kombinere lavere CO₂-udledning med nye betondesigns, der skal skabe levesteder for havdyr og -planter.
Vådere vejr kalder på holdbare klimatilpasnings-løsninger23.5.2025 11:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Branchen mødes til Rørcenterdagene 2025 på Teknologisk Institut i Taastrup for at dele nye løsninger på klimaudfordringer.
Få del i millionpulje til udvikling af plantebaserede fødevarer20.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder kan nu søge om at deltage i PlanteVÆKST - et skræddersyet udviklingsforløb med adgang til ekspertise, testfaciliteter og professionelt netværk.
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum