Teknologipagten

Teknologipagten udpeger ni fyrtårnsprojekter

Del

TeknologipagtRådet har udvalgt ni projekter som eksempler på særligt gode projekter, andre kan lade sig inspirere af. De ni projekter får nu titel af fyrtårnsprojekter.

Teknologipagtens vision er, at Danmark skal have de nødvendige tekniske og digitale kompetencer for fremtiden, og har de seneste tre år samlet og skabt overblik over STEM-projekter i Danmark. Pagten sikrer netværk, videns- og erfaringsdeling, ny viden og nye indsatser, og den består i dag af 134 projekter, 912 aktører og over 2 mio. deltagere fra 2018-21.

Med udnævnelsen af de ni fyrtårnsprojekter håber TeknologipagtRådet at kunne øge indsatsen og forbedre kvaliteten i andre projekter.

”I Danmark har vi en lang række værdifulde indsatser, der er med til at udvikle danskernes STEM-kompetencer. I bestræbelserne på at sikre, at vi som samfund griber de mange lovende muligheder i takt med en hastig digital og teknologisk udvikling, er det helt afgørende, at vi deler viden og lærer af hinanden. De netop udvalgte fyrtårnsprojekter vil stå som rollemodeller med viden, erfaring og gode ideer, der kan inspirere de øvrige engagementer og projekter i Teknologipagten ”, siger André Rogacziewski, formand for TeknologipagtRådet.

Teknologipagtens formål er, at flere danskere skal uddanne sig inden for og arbejde med STEM (STEM er et engelsk akronym for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, red.). Derfor samler Teknologipagten Danmarks STEM-projekter og skaber videndeling og netværk på tværs af projekterne samt tilrettelægger indsatser, så der skabes ny viden om, hvordan vi lykkes med at sikre Danmark de nødvendige teknologiske og digitale kompetencer.

Fyrtårnsprojekterne skal fungere som rollemodeller for både nuværende og fremtidige STEM-projekter inden for både uddannelses- og opkvalificeringsområdet. Derfor er der også stor diversitet blandt de ni udvalgte, så flest mulige STEM-projekter kan finde inspiration fra de udvalgte projekter og trække på deres erfaringer og viden. Fyrtårnsprojekterne udvælges for en toårig periode.

De ni udvalgte fyrtårnsprojekter er:

  • Videnskabsklubben
  • Matematikcenter
  • Coding Class
  • Kampagnen Engineer the Future
  • Engineering i skolen
  • Masseeksperimentet
  • KomDigital
  • Digital Dogme
  • Kvinder i IT-Branchen

Læs mere om fyrtårnsprojekterne her: https://www.teknologipagten.dk/fyrtarnsprojekter/

Billeder

Information om Teknologipagten

Teknologipagten
Teknologipagten
Ejlskovsgade 3D
5000 Odense C

https://www.teknologipagten.dk/

Teknologipagten skal styrke danskernes STEM-kompetencer. Formålet med pagten er, at flere skal interessere sig for STEM, uddanne sig inden for STEM og anvende STEM i job.

Teknologipagten har blandt andet som mål, at 20 pct. flere skal gennemføre STEM­-uddannelser både på faglært og vide­regående niveau.

Med Teknologipagten giver regeringen, erhvervslivet, uddannelses-institutioner, or­ganisationer og andre aktører håndslag på at gennemføre projekter og aktiviteter for at styrke arbejdsstyrkens tekniske og digitale kompe­tencer og spore flere unge ind på STEM­-uddannelser.

Følg pressemeddelelser fra Teknologipagten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologipagten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum