Teknologipagten

Teknologipagten og Uddannelsesstyrelsen samarbejder om online video-tutorials

Del

Nyt samarbejde mellem Teknologipagten og Uddannelsesstyrelsen skal være med til at sikre og støtte op om grønlandske folkeskoleelevers teknologiforståelse

Teknologipagten har i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen oversat og indspillet en række video-tutorials på grønlandsk, der skal være med til at introducere folkeskoleelever i Grønland for nye teknologier, de kan bruge til kreativ problemløsning.

Videoerne kommer fra Teknologipagtens digitale undervisningsmateriale Teksperimentet, der indeholder undervisningsforløb med videoer, udfordringer fra virkeligheden i form af missioner og ressourcer til lærerne.

Med videoerne får lærerne digitale værktøjer til at støtte op om elevernes teknologiforståelse, hvor eleverne ved hjælp af 16 videoer bliver guidet frem til at få en grundforståelse for, hvad eksempelvis en micro:bit er, og hvordan man koder med den.

”Vi er i Teknologipagten meget interesserede i, at så mange børn og unge som muligt bliver klogere på teknologi og kan se mulighederne i at skabe kreativt med den. At Teksperimentets videoer nu også kan bidrage til det arbejde i Grønland i kraft af, at vores video-tutorials er blevet oversat, er vi utroligt glade for. Det har været et godt samarbejde med Uddannelsesstyrelsen, og på sigt håber vi, at der er basis for mere,” siger Cecilie Copeland Beksgaard, uddannelseskonsulent i Teknologipagten.

Også i Uddannelsesstyrelsen er de glade for det nye samarbejde.

”Det er glædeligt, at Teknologipagten har sagt ja til at få oversat de 16 videoer. Vi brænder for at støtte op om vores elevers teknologiforståelse, men også for at de grønlandske elever kan blive aktivt skabende med den teknologi, som vi omgiver os med i hverdagen. Eleverne får mulighed for at undersøge og eksperimentere samt være innovative og kreative med nogle af de forskellige emner, der optager virkelighedens verden. Det er dét, der skal udvikle elevernes kompetencer i relation til digitaliseringsindsatsen i den grønlandske folkeskole,” siger Simon Lennert, styrelseschef i Uddannelsesstyrelsen.

Videoerne på grønlandsk kan findes på www.teksperimentet.dk

Billeder

Information om Teknologipagten

Teknologipagten
Teknologipagten
Ejlskovsgade 3D
5000 Odense C

https://www.teknologipagten.dk/

Teknologipagten skal styrke danskernes STEM-kompetencer. Formålet med pagten er, at flere skal interessere sig for STEM, uddanne sig inden for STEM og anvende STEM i job.

Teknologipagten har blandt andet som mål, at 20 pct. flere skal gennemføre STEM­-uddannelser både på faglært og vide­regående niveau.

Med Teknologipagten giver regeringen, erhvervslivet, uddannelses-institutioner, or­ganisationer og andre aktører håndslag på at gennemføre projekter og aktiviteter for at styrke arbejdsstyrkens tekniske og digitale kompe­tencer og spore flere unge ind på STEM­-uddannelser.

Følg pressemeddelelser fra Teknologipagten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologipagten

Nyt banebrydende eksperiment sætter teknologi på skoleskemaet17.9.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er tidens helt store spørgsmål, som eleverne 4.-6. klasse på en række skoler i Furesø, Høje-Taastrup og Herning Kommuner i dette efterår vil forsøge at finde svaret på. De er nemlig udvalgt til at afprøve et helt nyt undervisningsmateriale fra Teknologipagten, som skal give dem en bedre forståelse af teknologi, og hvordan de kan omsætte den viden til at løse konkrete problemer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum