En minkavler har med stor sandsynlighed holdt katte i lukkede minkbure i frostgrader på en farm nær Viborg. Men ifølge Fødevarestyrelsen er det ikke et brud på dyrevelfærdsloven.

- Ikke som udgangspunkt. Hvis de holdes på en måde, der giver anledning til skade, så er det ulovligt. Det vil være en individuel vurdering. Men ellers er det ikke, lyder det fra Carsten Røjkjær Jensen, dyrlæge og sektionsleder hos Veterinær Nord under Fødevarestyrelsen, til Ekstra Bladet. 

Den melding er Dyrenes Beskyttelse helt uforstående over for. 

- Det er forargeligt. Det virker helt åbenlyst, at katte, som er lukket inde i minkbure i frostvejr, ikke huses eller passes i overensstemmelse med deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Det vurderer jeg til at være en overtrædelse af flere paragrafer i dyrevelfærdsloven, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef og dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse ser tre grunde til, at kattenes behov ikke imødekommes. For det første er katte ørkendyr og kan derfor ikke tåle meget lave temperaturer gennem længere tid. For det andet er de solitære dyr og bør derfor ikke holdes i små bure sammen med andre katte uden mulighed for flugt. For det tredje skal katte selvfølgelig have adgang til frisk drikkevand. Det er ikke tilfældet, hvis vandet er frosset til.  

Ingen tiltale mod minkavler

Kattene blev opdaget, da dyrevennerne fra De Glemte Danske Ræve mellem jul og nytår besøgte minkfarmen for at redde 70 ræve, som minkavleren havde holdt i strid med loven, og som skulle fjernes. Rævene var desværre allerede aflivet, men under besøget fik gruppen øje på kattene, som de dokumenterede med billeder og video. 

Folkene bag De Glemte Danske Ræve anmeldte ejeren af farmen til både Fødevarestyrelsen og politiet. Få dage senere besøgte Fødevarestyrelsen sammen med politiet stedet, men fandt ingen dyr i bure.

Dyrenes Beskyttelse har ikke haft adgang til minkfarmen, men har været i dialog med De Glemte Danske Ræve og politiet. Dyrenes Beskyttelse mener, at sagen i sig selv er chokerende. Men foreningen peger også på problemer med implementeringen af den nye dyrevelfærdslov.

Loven, der trådte i kraft for et år siden, er en opgradering af dyreværnsloven og anerkender som noget nyt dyr som levende, følende væsener. Problemet er, at de konkrete regler om fx hold af dyr i bure i bekendtgørelserne under loven ikke er ændret. Og sagen med kattene tyder på, at Fødevarestyrelsens tolkning af dem heller ikke har rykket sig.

- Det er utroligt skuffende så lidt reel dyrevelfærd, der er kommet ud af en ny lov, som skulle sætte dyr som sansende væsener i centrum, siger Yvonne Johansen.  

Oplever mange eksempler på tam lov

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de indespærrede katte fra Viborg desværre langt fra eneste eksempel på, at dyrevelfærdsloven ikke lever op til sit navn. 

Loven har for eksempel ikke gjort det lettere for foreningen at løfte sager med hunde, der aldrig bliver luftet eller bliver holdt i bur indendørs størstedelen af døgnet. 

Når det gælder husdyr, har foreningen konkret fået afvist sager, hvor får og alpakaer aldrig blev klippet af deres ejere. Der var heller ikke noget at komme efter i en sag, hvor svaner blev holdt privat på meget lidt plads uden svømmevand eller mulighed for at komme i luften. I disse sager mente Fødevarestyrelsen ikke, at der var tale om lovovertrædelser.  

- Med dyrevelfærdsloven skulle dyrs velfærd sikres og ikke kun beskyttes mod vanrøgt. Men dyrs adfærdsmæssige behov vægtes tilsyneladende ikke meget højere end tidligere, når sagerne afgøres, siger Yvonne Johansen.

I langt de fleste dyreværnssager beder politiet Fødevarestyrelsen om at lave en veterinærfaglig vurdering, og denne vurdering fra en embedsdyrlæge ligger til grund for, om loven formodes at være overtrådt.

Dyrenes Beskyttelse har særligt fokus på udegående kreaturer på grund af regeringens planer om at udsætte græssende dyrehold i de kommende naturnationalparker.

Her oplever foreningen blandt andet, at retten har accepteret meget dårlige læforhold for køer. Samtidig har Fødevarestyrelsen indført nye retningslinjer for hold af dyrene, som betyder, at færre sager kommer for retten og gør det sværere at dokumentere brud på loven.   

- Vi har brug for, at dyrevelfærdsloven lever op til sit navn og formål. Det bliver ikke mindre vigtigt, når staten snart sætter dyrehold ud i det fri. Desværre går det den gale vej med lempeligere retningslinjer og dispensation til blandt andet at gennemføre tilsynet på bestandsniveau frem for på individniveau, siger Yvonne Johansen.