Talentkamp i Hadsund: Jeg startede som en genert lille mus og leder VVS-afdelingen i dag
Som uddannet salgsassistent er der stor efterspørgsel på 32-årige Mette T. Nielsen og hendes fagfæller. Derfor stod Mette T. Nielsen også i en gunstig situation for næsten 1 år siden, da hun som nyuddannet fra XL-BYG i Hadsund skulle til at se sig om efter et job. Hun valgte dog ret hurtigt at blive i byggevaremarkedet. Virksomheden havde nemlig gjort noget klogt:
– Jeg startede som en genert lille mus, men de investerede ressourcer og tid i at give mig ansvar, samtidig med at de hele tiden var der til at samle mig op, hvis noget gik skævt. Da jeg skulle til eksamen som den eneste fra mit hold den dag, stod der sågar en person fra kædens hovedkontor til at tage imod mig, da jeg kom ud. Det var nogle af de ting, der var afgørende for mit valg, fortæller Mette T. Nielsen. I dag leder hun VVS-afdelingen og er desuden Hadsund-forretningens lokale elevansvarlige, der blandt andet hjælper nye elever med udfordringer som hendes egne, da hun var elev.
Kæderne går all in på udvikling
Ifølge landets to fagskoler, Handelsfagskolen i Odder og Business College Syd, er XL-BYGs fokus på talentudvikling en del af en tendens, der er vokset eksplosivt over de seneste tre år.
– Manglen på faglært arbejdskraft vokser helt vildt, og særligt kæderne har skruet op for deres indsats. De rekrutterer i dag 7 ud af 10 elever efter endt praktik. Det er godt dobbelt så mange som for tre år siden. Og så bruger de mange ressourcer på at udvikle elevernes talent og styrke dem professionelt og personligt. Det er meget effektivt for både forretningerne, som får dygtige og mere loyale medarbejdere og for eleverne, der får mere ud af deres praktik, siger teamkoordinator og underviser Claus Christensen fra Handelsfagskolen i Odder.
En nødvendig investering
XL-BYG har ifølge HR-chef Liselotte Christensen på bare tre år firdoblet det beløb, de bruger på at tiltrække og uddanne elever. På baggrund af investeringen, der også dækker over marketingsudgifter, tilbyder de i dag eleverne ekstra uddannelse, lokale oplæringsansvarlige, karriereplan, sociale netværk med arrangementer for kædens elever, elevpriser til de bedste elever og sociale medier målrettet eleverne.
– Vi konkurrerer om at være førende på rådgivning til professionelle og private. Det er altafgørende for os, at vi har de rigtige medarbejdere, og at de trives, så de vil blive hos os. Arbejdet som faglært hos XL-BYG er både udfordrende og krævende. Så når vi giver eleverne noget mere med i bagagen, er det ikke kun for at tiltrække flere elever. Vi mærker også, at de leverer et endnu bedre stykke arbejde, siger HR-chef Liselotte Christensen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Christensen
Teamkoordinator og underviser, Handelsfagskolen i Odder
(+45) 21 62 61 36
(+45) 86 54 17 00
clch@handelsfagskolen.dk
Liselotte Christensen
HR- og kommunikationschef, XL-BYG
(+45) 87 45 41 02
(+45) 27 80 07 11
llc@xl-byg.dk
Mette T. Nielsen
Salgsassistent, XL-BYG Hadsund
(+45) 96 52 80 21
vvs.ht@vorupgruppen.dk
Billeder
Links
Information om XL-BYG
XL-BYG er med 117 forretninger og en omsætning på godt 8,5 milliarder kroner én af Danmarks største byggevarekæder med en stor webshop. Kæden henvender sig både til professionelle og private. www.xl-byg.dk
Følg pressemeddelelser fra XL-BYG
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra XL-BYG
Nu indtager kvinderne byggemarkederne21.9.2021 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Online inspirationssider og coronakrisen har skabt en stor stigning i kvindelige gør-det-selv-kunder hos XL-BYG. Danske boligejeres lyst til at investere i større forbedringer til hjemmet er på det højeste niveau i 20 år.
Bålmad boomer under corona9.4.2021 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Madlavning over bål er vokset eksplosivt under corona, viser ny rundspørge foretaget af XL-BYG. Især de unge går forrest og har efterladt butikkerne med tomme hylder.
Klimamål skaber ny trend blandt husejere24.3.2021 07:37:00 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal hver husstand have mellem to og fire affaldsspande for at kunne sortere affaldet mere klimavenligt. Det har skabt kæmpe efterspørgsel på affaldsskjulere, viser ny rundspørge.
Plastikjuletræer til 3.000 kroner bliver revet ned fra hylderne7.12.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Erfarne sælgere kniber sig en ekstra gang i armen hos XL-BYG i disse dage. Plastikjuletræer fra udstillingen til en serie nye app-styrede julelyskæder bliver revet væk til trods for en pris på 3.000 kroner.
Salgstal bekræfter: Danmark går amok i julelys – nu bliver de stemmestyret5.11.2020 05:17:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste fire år har lyskæder været en af de varegrupper, der har været i suverænt størst vækst i den landsdækkende byggevarekæde XL-BYG. Næste lystrend er app- og stemmestyret og blev opdaget i Las Vegas.