Klimamål skaber ny trend blandt husejere

Da et bredt politisk flertal i sommer vedtog, at danskerne skal til at sortere deres private affald i ti forskellige dele, blev det samtidig besluttet, at alle husstande kan se frem til at få mellem to og fire affaldsspande.
Udsigten til en mindre parade af affaldsspande i indkørslen har i den grad fået husejerne over hele landet op af stolene. Den landsdækkende kæde af byggevarecentre, XL-BYG, har foretaget en rundspørge ved hovedparten af landets leverandører. De beretter om mindst en fordobling af salget efter klimaplanen blev meldt ud. Og I XL-BYGs 104 butikker landet over er efterspørgslen på affaldsskjulere steget med 300 procent på et år.
– Det er fuldstændig eksploderet. Folk har aldrig gået ret meget op i affaldsskjulere, men nu er der pludselig kæmpe efterspørgsel. Og især på specielle designs, der både er funktionelle og matcher udtrykket i indkørslen eller forhaven, siger Martin Lynge Sørensen, produktchef ved XL-BYG.
– For to år siden havde jeg grinet højlydt, hvis man havde sagt til mig, at vi bliver ramt af en trendbølge inden for designede affaldsskjulere. Nu står vi midt i det, og både vi og leverandører løber alt, hvad vi kan, for at følge med.
For få år siden havde XL-BYG kun få forskellige affaldsskjulere i sortiment. I år er dette udvidet til mere end 30 forskellige modeller og versioner.
Hvis du overvejer at købe en affaldsskjuler til dine skraldespande, har Martin Lynge Sørensen følgende råd:
1) Tjek størrelsen
Undersøg ved kommunen, om der er nye eller ekstra skraldespande på vej til dit område og bed om målene på spandene. På grund af den politiske aftale fra i sommer skal mange kommuner have nye skraldespande. De nye spande vil ofte være bredere end de gamle, og det er ærgerligt, hvis du køber og installerer et affaldsskjul, der efter kort tid ikke har plads til alle dine skraldespande.
2) Undersøg reglerne
Find ud af, hvor langt inde på din grund skraldespandene må stå i din kommune, og hvordan adgangsforholdene skal være. Så får du også lettere ved at beslutte dig for modellen. Det er flot med en helt lukket affaldsskjuler, men det kræver ofte, at man tager spandene ud af affaldsskjulet, når de skal tømmes.
3) Overvej design
Tænk affaldsskjulets design sammen med din have og dit hus. Mange går efter de praktiske modeller, der kræver minimalt vedligehold, men der er også andre løsninger at vælge mellem. Du kan for eksempel bygge affaldsskjulet sammen med et eksisterende hegn eller vælge en model med espalier til slyngplanter. Nogle placerer affaldsskjulet op mod et højbed i forhaven, det får skjulet til at skille sig mindre ud i højden. Og er du gør-det-selv-typen, kan du føre beklædningen fra dit hus videre på affaldsskjulet, hvilket giver et meget gennemført udtryk.
Nøgleord
Kontakter
Martin Lynge
Produktchef, XL-BYG
(+45) 87 45 41 46
(+45) 28 98 85 73
mls@xl-byg.dk
Billeder






Links
Information om XL-BYG
XL-BYG er med 104 forretninger og en omsætning på godt 8,5 milliarder kroner én af Danmarks største byggevarekæder med en stor webshop. Kæden henvender sig både til professionelle og private. www.xl-byg.dk
Følg pressemeddelelser fra XL-BYG
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra XL-BYG
Nu indtager kvinderne byggemarkederne21.9.2021 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Online inspirationssider og coronakrisen har skabt en stor stigning i kvindelige gør-det-selv-kunder hos XL-BYG. Danske boligejeres lyst til at investere i større forbedringer til hjemmet er på det højeste niveau i 20 år.
Bålmad boomer under corona9.4.2021 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Madlavning over bål er vokset eksplosivt under corona, viser ny rundspørge foretaget af XL-BYG. Især de unge går forrest og har efterladt butikkerne med tomme hylder.
Plastikjuletræer til 3.000 kroner bliver revet ned fra hylderne7.12.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Erfarne sælgere kniber sig en ekstra gang i armen hos XL-BYG i disse dage. Plastikjuletræer fra udstillingen til en serie nye app-styrede julelyskæder bliver revet væk til trods for en pris på 3.000 kroner.
Salgstal bekræfter: Danmark går amok i julelys – nu bliver de stemmestyret5.11.2020 05:17:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste fire år har lyskæder været en af de varegrupper, der har været i suverænt størst vækst i den landsdækkende byggevarekæde XL-BYG. Næste lystrend er app- og stemmestyret og blev opdaget i Las Vegas.
Corona-kampen tømte Danmark for berøringsfrie vandhaner26.10.2020 07:39:00 CET | Pressemeddelelse
For at hindre smitte med coronavirus tømte især større virksomheder, skoler og daginstitutioner lageret for berøringsfrie vandhaner efter nedlukningen, viser ny rundspørge blandt de tre største producenter af berøringsfrie vandhaner. XL-BYG melder også om en flerdobling af salget.