Sygehus Lillebælt og SDU får ny professor i kirurgi
28.6.2021 11:17:23 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Hans Bjarke Rahr er pr. 1/7 udnævnt til klinisk professor i kirurgi ved SDU og Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus. Han er i forvejen ledende overlæge på Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, og det fortsætter han med.
Vejle Sygehus har i mange år været kendt for sit tætte multidisciplinære samarbejde inden for kræftområdet, som blandt meget andet har ført til udviklingen af de nu internationalt kendte pakkeforløb og et løft af såvel den faglige som den organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Derfor har sygehuset også år efter år placeret sig blandt landets bedste, når Dagens Medicin skulle udpege det bedste kræftsygehus. Bag kulisserne har et tæt forskningssamarbejde på tværs af sygehusets afdelinger og forskningsenheder været stærkt medvirkende til den faglige udvikling, og ud af det forskningssamarbejde er der i Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling over de seneste ti år vokset et kirurgisk forskningsmiljø, som efterhånden omfatter alle de tre kliniske sektioner – brystkirurgi, plastikkirurgi og mave-tarmkirurgi – og en række forskere på forskellige karrieretrin, fra ph.d.-studerende over post.doc. til forskningslektor. Der er nu behov for en stærkere forskningsledelse, så forskningsmiljøet kan udbygges og modnes. Og netop det bliver opgaven for den nyudnævnte professor, som allerede har en klar plan for sit virke.
- Det overordnede mål er at kunne give patienten den bedst mulige kirurgiske behandling i forhold til såvel sygdommens og patientens biologi som patientens personlige ønsker og præferencer, og det kræver mere viden om det, vi står i hver dag. I netop denne afdeling og dette sygehus har vi en enestående mulighed for at belyse vigtige fælles temaer som ulighed, behandlingsvalg, fælles beslutningstagning og senfølger på tværs af sygdomsområder og specialer, og det bliver spændende at se det folde sig ud, siger Hans Rahr.
- Selvfølgelig kommer det til at give nok at rive i, men det samme gør sig jo gældende i flere andre af husets afdelinger. Men der er faktisk en vis synergieffekt i at have hånd i hanke med både forskning og klinik, man bliver i hvert fald nemmere enig om prioriteringen! Heldigvis har jeg min ledelsesmakkers (oversygeplejerske Helle Gangelhof, red.) fulde opbakning, og heldigvis har det samlede forskningsmiljø nu fået en tyngde og erfaring som gør, at der er mere brug for en bredt orienteret forskningsleder end for en smal ekspert. En producer, om du vil, eller dirigent, slutter Hans Rahr.
Privat bor han med sin hustru og tre døtre i Strib ved Middelfart.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
AAU og SDU vil styrke innovation og digital suverænitet med ny platform for spinouts og startups16.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny fælles platform skal gøre det lettere at omsætte forskning til virksomheder og samtidig styrke dansk og europæisk innovation og konkurrencekraft gennem en sikker, digitalt suveræn løsning.
Bliv klogere på fodbold-VM gennem forskernes øjne15.6.2026 11:25:57 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Syddansk Universitets fodboldeksperter fra Institut for Idræt og Biomekanik bringer dig tættere på de faktorer, som ofte afgør kampe, men som sjældent fylder mest i overskrifterne eller i diskussionerne på vej hjem fra stadion.
SDU-spinout vil gøre solceller til en del af arkitekturen8.6.2026 10:00:44 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra SDU skal nu omsættes til en virksomhed, der udvikler teknologien bag organiske solceller. Målet er at gøre solceller mere attraktive at integrere i bygninger – og samtidig styrke europæisk produktion af grøn energiteknologi.
Konference skal ruste danske virksomheder mod cyberangreb i værdikæder2.6.2026 09:55:59 CEST | Pressemeddelelse
Cyberangreb rammer ikke længere kun store virksomheder. I dag kan ét svagt led i værdikæden være nok til at lamme hele forretninger. Derfor samles virksomheder, eksperter og organisationer den 9. juni 2026 i Fredericia til den nye konference Cybersikkerhed i værdikæder 2026.
Presseinvitation: Den officielle åbning af SDU Center for Large Structure Produc tion (LSP)27.5.2026 10:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningscenter skal automatisere den tunge industri med kæmperobotter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

