Konference skal ruste danske virksomheder mod cyberangreb i værdikæder
2.6.2026 09:55:59 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Cyberangreb rammer ikke længere kun store virksomheder. I dag kan ét svagt led i værdikæden være nok til at lamme hele forretninger. Derfor samles virksomheder, eksperter og organisationer den 9. juni 2026 i Fredericia til den nye konference Cybersikkerhed i værdikæder 2026.
Konferencen sætter fokus på, hvordan danske virksomheder – særligt SMV’er – kan styrke deres cybersikkerhed i en tid præget af stigende geopolitisk uro, skærpede lovkrav og stadig mere komplekse leverandørkæder.
Bag konferencen står Industriens Fond, D-mærket, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School, Erhvervshusene og Food & Bio Cluster Denmark.
- En værdikædetilgang til cybersikkerhed er afgørende, fordi svagheder hos én aktør kan kompromittere hele systemet – sikkerhed er kun så stærk som det svageste led i kæden, siger Jan Stentoft, professor ved Syddansk Universitet og oplægsholder på konferencen.
Geopolitik og cybertrusler smelter sammen
Et af dagens hovednavne er journalist og international korrespondent Steffen Kretz, der giver deltagerne indsigt i den aktuelle geopolitiske situation og dens betydning for cybertrusler mod danske virksomheder.
Med afsæt i mange års erfaring fra globale brændpunkter sætter han fokus på, hvorfor cybersikkerhed i dag er blevet et strategisk ledelsesansvar – og ikke længere blot et spørgsmål for IT-afdelingen.
Fra trusselsbillede til konkrete løsninger
Konferencen kombinerer keynote-oplæg med praksisnære cases og konkrete værktøjer, som virksomheder kan omsætte direkte i hverdagen.
- Cybersikkerhed er ikke længere kun et IT-spørgsmål – det er et forretningskritisk vilkår. Med konferencen ønsker vi at give virksomheder konkrete værktøjer og indsigt, der kan omsættes direkte i deres hverdag, siger Eva Nautrup fra Food & Bio Cluster Denmark.
Deltagerne får blandt andet:
• Indblik i den aktuelle geopolitiske situation og dens betydning for cybertrusler
• Konkrete cases fra virksomheder, der har været ramt af cyberangreb
• Et unikt perspektiv på cybertrusler set fra hackerens synsvinkel
• Hands-on værktøjer til at arbejde med cybersikkerhed i leverandør- og værdikæder
• Inspiration til, hvordan krav som EU’s direktiv NIS2 kan omsættes til praksis
Blandt dagens cases er en virksomhed, der fortæller om et cyberangreb, som på få timer lagde 18 sites ned og krypterede alle virksomhedens data.
Cybersikkerhed som konkurrencefordel
Konferencen sætter også fokus på, hvordan cybersikkerhed kan blive en strategisk styrke og konkurrencefordel.
I åbningskeynoten viser Industriens Fond, hvordan samarbejde, dataansvarlighed og robuste værdikæder kan styrke både sikkerhed, tillid og forretningsudvikling.
Målrettet SMV’er
Konferencen er målrettet danske virksomheder med særligt fokus på SMV’er, som ofte står med begrænsede ressourcer og stigende krav til cybersikkerhed.
Deltagerne får mulighed for at:
• Teste deres egen cybersikkerhed
• Få overblik over risici i egen værdikæde
• Møde eksperter og få sparring i øjenhøjde
• Netværke med virksomheder og brancheaktører
Praktisk information
Konference: Cybersikkerhed i værdikæder 2026
Dato: 9. juni 2026
Sted: Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia
Se mere om konferencen her.
Kontakter
Jan Stentoft, professor, Syddansk Universitet, stentoft@sam.sdu.dk og 2088 7191
SDU
Syddansk Universitet åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. SDU har nu fem fakulteter med omkring 20.000 studerende fra både ind- og udland. Der er ca. 4.100 årsværk på SDU, fordelt på knap 7.000 ansatte, der arbejder på hovedcampus i Odense samt på de regionale campusser i Kolding, Esbjerg, Sønderborg og København – og snart også i Vejle.
Syddansk Universitet stræber efter at være kendt og anerkendt for motiverende, excellente, sammenhængende og mangfoldige universitetsrammer, der tydeligt understøtter talentudvikling inden for uddannelse og forskning til gavn for samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Presseinvitation: Den officielle åbning af SDU Center for Large Structure Produc tion (LSP)27.5.2026 10:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningscenter skal automatisere den tunge industri med kæmperobotter.
Helle Precht udnævnt til professor i radiografi ved SDU26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i patient-centreret billeddiagnostik, optimering af CT- og røntgenteknologi samt strålebeskyttelse. Forskningen skal bidrage til bedre diagnostik, højere patientsikkerhed og udvikling af radiografifaget nationalt og internationalt.
Sociale medier og AI ændrer valgkampen12.5.2026 12:12:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digital Democracy Centre på SDU viser, at sociale medier, algoritmer og AI spiller en stadig større rolle i valgkampen og skaber et mere opdelt digitalt mediebillede.
Forskere på SDU skal undersøge, hvad der egentlig sker, når man koger en bønne7.5.2026 10:25:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Food Matters på Syddansk Universitet skal over de næste fem år analysere, hvordan bønners naturlige mikrostrukturer ændrer sig under tilberedning, og hvordan den viden kan bruges til at udvikle bedre plantebaseret mad. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 12,5 millioner kroner.
Nyt forskningscenter skal styrke samspillet mellem jura, kunstig intelligens og robotteknologi7.5.2026 10:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Juridisk Institut ved Syddansk Universitet etablerer CLAIR – Center for Law, AI and Robotics. Centret skal bidrage med ny viden, der kan omsættes i både uddannelse, lovgivning og praksis i mødet mellem jura og teknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum