Syddjurs Kommune tilslutter sig Landdistrikternes Fællesråd
21.5.2019 15:47:46 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Syddjurs kommune melder sig nu ind i fællesskabet, der i dag tæller 56 kommuner. Og det er et samarbejde, som formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, har høje forventninger til:
- Syddjurs kommune er jo inde i en god udvikling på befolkningstilvæksten, hvor de både formår at lokke nye tilflyttere til, som kommer langvejs fra, og samtidigt tage rigtig godt imod dem. Jeg håber, at vores samarbejde bliver lærerigt for begge parter, men jeg er sikker på, vi får rigtig meget ny viden af samarbejdet med Syddjurs Kommune, som kan bidrage vores arbejde for vækst og udvikling i hele landet.
Selvom Syddjurs kommune er placeret fordelagtigt tæt på Randers og Aarhus og derved optimal for pendlere, går kommunen ikke helt fri af de udfordringer, som er forbundet med områder i landdistrikterne. I 2030 viser fremskrivelser, at Syddjurs Kommune vil have flere pensionister i gruppen 65-79 år end landsgennemsnittet. Der vil til gengæld være færre små børn og unge op til 42 år,og den udvikling kan være svær for en kommune at løfte finansielt. Så at Syddjurs kommune også kommer til at gå klogere fra samarbejdet, det er borgmester Ole Bollesen sikker på:
- Det kræver meget at skabe balance i landet, og på udligningsområdet bliver landdistrikterne snydt så det brager. Jeg tror, det gør en kæmpe forskel, at vi er mange der kæmper for at råbe en ændring op, og det er en af årsagerne til, at vi nu bliver en del af Landdistrikternes Fællesråd, siger han.
Sammen kan vi løfte rigtig meget
Syddjurs kommune har arbejdet med at styrke deres lokale organisation ’Mols i Udvikling’, som er en sammenslutning af 24 landsbyer, for at lokke nye beboere til. Sammen har de et slogan der begrunder, hvorfor samarbejde fylder så meget i bevidstheden hos Syddjurs kommune: ’Sammen har vi (næsten) alt!’, lyder det og betyder, at går man sammen i flere landsbyer, kan man løfte rigtig meget, forklarer Ole Bollesen.
- Sammenhængskraften i landdistrikterne er enormt vigtig, men samtidig er den udfordret af centralisering. Vi har arbejdet på at styrke sammenhængskraften via vores projekt ’Mols i Udvikling’, men vi vurderer, at vi kan lære endnu mere om lokale projekter og lokaludvikling gennem samarbejdet, som vi ser meget frem til, forklarer han.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd, mail cdh@landdistrikterne.dk
Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum