Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg
29.5.2026 12:29:44 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.

På Landdistrikternes Fællesråds årsmøde har de op mod 200 fremmødte netop ønsket tillykke til den nyvalgte bestyrelse. For fjerde gang afholdes årsmøde og generalforsamling i Skive i sammenhæng med Folkemødet Skivemødet – Et Danmark i Balance.
På generalforsamlingen var fem bestyrelsesposter på valg.
Hanne Lene Haugaard (opstillet af DGI), Brian Videbæk (opstillet af De Samvirkende Købmænd), Lone Kastberg (opstillet af Vibland) er alle genvalgt til bestyrelsen.
Der er også kommet nye kræfter til i Fællesrådets bestyrelse efter dagens generalforsamling. Nemlig Charlotte Roest, som er opstillet af Næstved Kommune. I et kampvalg blev hun valgt til den ledige bestyrelsespost efter Karina Vincentz, som var opstillet af Odsherred Kommune, men ikke genopstillede.
Desuden blev Susanne Dyreborg fra Region Sydjylland valgt til den ledige bestyrelsespost efter Morten Flæng, der var opstillet af Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sydjylland og Region Sjælland, men ikke genopstillede.
Formand Steffen Damsgaard kan nu på 18. år se frem til at stå i spidsen for den nyvalgte bestyrelse:
- Sammen med vores bestyrelse og sekretariat ser jeg frem til at fortsætte det vigtige arbejde med at varetage de danske landdistrikters interesser. Der ligger en stor opgave i at sikre, at kløften mellem land og by ikke vokser sig større, men tværtimod bliver mindre. Jeg ser derfor frem til at fortsætte de konstruktive dialoger og søge løsninger, herunder med en kommende regering, der kan bidrage til et mere sammenhængende Danmark.
- Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke for samarbejdet til Morten Flæng og Karina Vincentz, som desværre stopper i bestyrelsen. De har været værdsatte medlemmer i Landdistrikternes Fællesråds bestyrelse og bidraget positivt til at sætte landdistrikterne på dagsordenen med hver deres baggrund.
Bestyrelsen konstituerer sig på det førstkommende bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd består efter dagens generalforsamling af:
Steffen Damsgaard, opstillet af Lemvig Kommune (formand)
Marcel Meijer, opstillet af Samsø Kommune (fg. næstformand)
Patrick Mikkelsen, opstillet af LandboUngdom
Charlotte Roest, opstillet af Næstved Kommune
Mette Landtved-Holm, opstillet af Nordfyns Kommune
Susanne Dyreborg, opstillet af Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sydjylland og Region Sjælland
Frode Thule Jensen, opstillet af De Lokale Aktions Grupper (LAG) i Danmark
Gunnar Landtved, opstillet af Ryslinge Lokalråd
Hanne Lene Haugaard, opstillet af DGI
Lone Kastberg, opstillet af VibLand
Brian Videbæk, opstillet af De Samvirkende Købmænd
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum