Sweco Danmark udnævner ny CFO

Det er et velkendt ansigt, der fra 1. august får det overordnede finansielle ansvar i Sweco og indtræder i direktionen som CFO. 38-årige Jeppe Allert Madsen har nemlig siden 2004 haft sin gang i virksomheden, hvor han startede som regnskabselev i det daværende Carl Bro.
Siden har han bestredet en lang række poster i Sweco Danmark, hvilket har bragt ham rundt i størstedelen af forretningen inden for såvel det finansielle som ledelsesmæssige. I starten som Finance Manager, og siden som afdelingschef, afdelingsdirektør og divisionsdirektør i bl.a. Byggeri, Vand, Energi & Miljø samt International og senest som direktør for Intelligent Society.
Jeppe Allert Madsen overtager stillingen fra Steen Steensen, som efter eget ønske stopper i Sweco Danmark for at tiltræde som direktør i en familieejet virksomhed på Vestsjælland.
”Med Jeppe Allert Madsen får vi i Sweco Danmark en CFO med en solid finansiel baggrund kombineret med en dyb og omfattende forretningsforståelse, som udgør et stort aktiv i vores vækstrejse. Herudover har Jeppe gennem sine knap 20 år i virksomheden et indgående og bredt kendskab til vores virksomhed og kultur. I samme moment ønsker jeg at takke Steen Steensen for sin store indsats og rolle i den positive udvikling, som vi har været igennem de seneste fem år,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark.
Vender tilbage til oprindelig faglighed
Jeppe Allert Madsen er økonom med en HD og en MBA fra CBS og blev allerede som 34-årig en del af landeledelsen i Sweco Danmark. I de seneste tre år han haft det overordnede ansvar for Swecos teknologi-, drift- og asset management-forretninger samt Swecos internationale aktiviteter, men nu vender han altså tilbage til sin oprindelige faglighed.
”Jeg har igennem snart 20 år haft fornøjelsen af at arbejde i en virksomhed, der har givet mig muligheden for at vokse fagligt og menneskeligt og samtidig lære forretningen at kende i både bredden og dybden. At blive CFO og en del af direktionen i Sweco Danmark er en drøm, som går i opfyldelse for mig, og jeg er både glad og stolt over den tillid, som virksomheden har vist mig,” siger Jeppe Allert Madsen, og fortsætter:
”Sweco er inde i en særdeles positiv udvikling, hvor vi vokser organisk og akkvisitivt og har evnet at løfte indtjeningen til et markedsledende niveau. Jeg er overbevist om, at vi har forudsætningerne for at fortsætte den positive udvikling og ser på et personligt plan frem til at bidrage til at opnå vores ambitiøse mål for fremtiden,” slutter Jeppe Allert Madsen.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 22 mia. (EUR 2,1 mia. / DKK 15,5 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.
Transportanalyse fra Sweco bliver vigtig brik for placeringer af EPX-uddannelser i Østdanmark8.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever foretrækker ungdomsuddannelser, som det er let at komme til. For at kunne at udpege gode beliggenheder til de kommende EPX-uddannelser har Region Hovedstaden bedt Sweco levere en omfattende rejsetidsanalyse for hele Østdanmark.
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
Milliardinvesteringer kræver biodiversitet fra dag ét26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om naturtab og dyre omprojekteringer, hvis biodiversitet ikke tænkes ind fra første streg i infrastrukturprojekter. Samtidig viser rapporten, at mange løsninger allerede findes. Ifølge den danske medforfatter haster det at få dem i brug. Når biodiversitet først integreres, er naturpositive projekter langt fra utopiske.
Sweco Danmark leverer endnu et solidt kvartal29.10.2025 10:10:06 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark offentliggør i dag nøgletal for tredje kvartal 2025, som viser fortsat stabil udvikling og forbedring af indtjeningen drevet af god projekteksekvering og en veldiversificeret forretning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


