Sweco skal føre Nordkystens Fremtid i mål
20.8.2026 07:45:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
Sweco er ny totalrådgiver på et af Danmarks største kystsikringsprojekter nogensinde – det fælleskommunale Nordkystens Fremtid, der skal beskytte 35 kilometer kyst mellem Hundested og Helsingør.

Kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør har valgt Sweco som ny rådgiver til detailprojekteringen af det store kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid, der har forventet anlægsstart i 2027.
Det tværkommunale projekt skal beskytte ejendomme, infrastruktur, natur- og kulturværdier bag kysten mellem Hundested og Helsingør gennem strandfodring – tilførsel af sand fordelt på otte udvalgte kyststrækninger langs de godt 35 km kyst.
”Det er med ydmyghed, man overtager et projekt, der har været i gang så længe, og med så mange kloge mennesker bag de tekniske løsninger. Det bliver både spændende og sjovt at komme ind med nye perspektiver,” siger Emanuel Schmidt, chef for Kyst & Klima hos Sweco.
Sweco skal blandt andet gennemføre et omfattende feltarbejde, hvor marine undersøgelser kombineres med droneopmålinger med grøn LIDAR. Det er en laserscanningsteknologi, der kan kortlægge kysten både over og under vandet. I alt skal mere end 1.000 hektar scannes.
”Det er formentlig et af de største områder, der nogensinde er kortlagt med grøn LIDAR,” siger Emanuel Schmidt, som samtidig understreger, at hele paletten af kystsikringskompetencer skal i spil.
"Vi kommer virkelig til at bruge hele vores faglige bredde – fra bølgeberegninger i simuleringsværktøjet XBeach til design af strandfodring, udbudsproces og byggeledelse," siger han.
Nordkystens Fremtid udspringer af erfaringerne med stormen Bodil tilbage i 2013. På baggrund af skaderne fra stormen besluttede politikerne i kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør dengang at gå sammen om en fælles plan for beskyttelse af Nordkysten.
Det har resulteret i en plan, hvor formålet med projektet Nordkystens Fremtid er at skabe et langsigtet, helhedsorienteret og holdbart kystbeskyttelsesprojekt for hele Nordkysten fra Hundested til Helsingør, som skal give den bedste beskyttelse mod kronisk og akut erosion på 50 års sigt.
Kontakter
Thomas HebsgaardKommunikationspartner
Tlf:+45 29864319thomas.hebsgaard@sweco.dkBilleder

Om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
100.000 seniorer er klar til at forlade parcelhuset7.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra PFA og Sweco afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et historisk vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller.
Sweco vinder nøgleopgave i Aarhus og sætter stærk profil i spidsen5.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet opgaven at lede kommissioneringen af Aarhus' første luft-til-vand-varmepumpe, som skal sikre fjernvarme til kommunens borgere gennem naturens kræfter. Nyansat profil har en nøglerolle i projektet
Sweco vinder udbud som rådgiver for energiområdet hos Aalborg Forsyning28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg.
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
Nyt notat: 1.000 selektive nedrivninger baner vejen for et cirkulært boom26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af det første år med selektiv nedrivning fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: at sikre reel genanvendelse i nybyggeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum