Sweco udnævner ny divisionsdirektør fra egne rækker til Arkitektur & Byggeri Vest
26.8.2026 08:00:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
Rani Shaba er tiltrådt som ny divisionsdirektør for Arkitektur & Byggeri Vest (ABV) og bliver samtidig del af Sweco Danmarks Landeledelse. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for Vand og Klima.

Udnævnelsen sker som led i arbejdet med at styrke den integrerede arkitektur- og byggeriforretning i Vest, hvor Sweco oplever en stigende efterspørgsel på løsninger, der samler flere fagligheder.
”Arkitektur & Byggeri Vest er en forretning, hvor vi lykkes bedst, når arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen om projekterne. Rani har gennem sin karriere i Sweco opbygget en stærk faglig og ledelsesmæssig profil og vist, at han kan samle forskellige fagligheder og skabe resultater i tværfaglige projekter. Det gør ham til den helt rette til at stå i spidsen for divisionen,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark, og fortsætter:
”Jeg glæder mig samtidig over, at vi i egne rækker kan udvikle profiler som Rani. Han kender Sweco indefra og har selv været en del af vores talentudviklingsprogrammer. Det er et godt eksempel på den kultur, vi kontinuerligt investerer i: at udvikle ledere, der kombinerer stærk faglighed med evnen til at bringe forskellige kompetencer sammen og skabe resultater på tværs.”
Rani Shaba ser frem til at videreudvikle divisionen.
”Arkitektur & Byggeri Vest står med en stærk position, og vi er allerede blandt de førende, når det gælder integrerede løsninger. Over de seneste år har vi styrket forretningen både organisk og gennem opkøb og samtidig udvidet vores samlede kompetencer. Jeg ser frem til at bygge videre på det fundament og udvikle samspillet mellem vores fagligheder endnu mere,” siger Rani Shaba.
Jeppe Madsen fratræder efter eget ønske sin stilling som direktør med ansvaret for ABV, idet han har valgt at søge nye muligheder udenfor rådgiverbranchen.
”Jeg vil gerne takke Jeppe for hans store og værdifulde indsats i Sweco gennem mange år. Jeg har sat stor pris på samarbejdet og kollegaskabet med Jeppe samt de resultater, vi sammen har opnået. Jeg ønsker ham alt det bedste fremover,” slutter Dariush Rezai.
Blå Bog: Rani Shaba
- Divisionsdirektør for Arkitektur & Byggeri Vest
- Ansat i Sweco siden 2021, hvor han har haft flere ledende roller inden for Vej og Infrastruktur samt Vand og Klima. Han har gennem sin karriere opbygget omfattende erfaring med at lede komplekse og tværfaglige projekter, hvor mange fagligheder, grænseflader og interessenter skal spille sammen
- Diplomingeniør i Bygningsteknik fra VIA University College i Horsens
Nøgleord
Kontakter
Kristian TorpPressechefSweco Danmark
Tlf:+45 28 78 25 00kristian.torp@sweco.dkFølg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
100.000 seniorer er klar til at forlade parcelhuset7.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra PFA og Sweco afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et historisk vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller.
Sweco vinder nøgleopgave i Aarhus og sætter stærk profil i spidsen5.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet opgaven at lede kommissioneringen af Aarhus' første luft-til-vand-varmepumpe, som skal sikre fjernvarme til kommunens borgere gennem naturens kræfter. Nyansat profil har en nøglerolle i projektet
Sweco vinder udbud som rådgiver for energiområdet hos Aalborg Forsyning28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg.
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
Nyt notat: 1.000 selektive nedrivninger baner vejen for et cirkulært boom26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af det første år med selektiv nedrivning fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: at sikre reel genanvendelse i nybyggeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum