DI Fyn

Svendborg går lidt tilbage i ny DI-undersøgelse

Del

Svendborg Kommune kunne ikke helt holde sidste års fremgang, men er trods alt tredje bedst på Fyn, viser Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2022. Kommunen er nu nr. 40 på landsplan.

- Svendborg tog et stort spring op ad sidste år, og man har næsten holdt placeringen i år. Det er i sig selv ganske flot arbejde. Selvom Svendborg Kommune falder lidt tilbage i undersøgelsen, viser tallene også, at der er fremgang på vigtige områder i undersøgelsen som virksomhedernes overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden, hvor man nu er oppe på landsniveauet, siger formanden for DI Fyn, adm. direktør Poul Strandmark, Bluepack A/S.

Svendborg er gået 13 pladser frem til en 47. plads i undersøgelsens kategori ”Overordnet erhvervsvenlighed”. Kommunen er samtidigt gået 23 pladser frem i kategorien ”Infrastruktur og Transport”, selvom man kun er kommet op på en 50. plads.

På områder som ”Arbejdskraft” og ”Uddannelse” er der tale om tilbagegang til henholdsvis nr. 64 og 51 fra henholdsvis nr. 56 og 20 på landsplan.

- Vi mener, at der er brug for at kigge nærmere på hele uddannelsesområdet, som er vigtigst for virksomhederne i Svendborg. Der er især behov for flere unge, der vælger en erhvervsuddannelse og gerne i form af flere motiverende tiltag på området. Samtidigt er der også brug for at speede op, når det handler om at skaffe nye kompetente og velkvalificerede medarbejdere til virksomhederne. Kommunens indsats på disse områder er et tema, vi meget gerne vil drøfte på efterårets borgmestermøde, siger Poul Strandmark.

Til gengæld er Svendborg helt oppe på en femte plads på landsplan, når det handler om den kommunale sagsbehandling. Kun Nordfyn overgår Svendborg på Fyn i denne kategori.

I undersøgelsen har Svendborg ifølge virksomhederne udfordringer i kategorien ”Skatte- og gebyr-og erhvervsarealer”. Her er der pil nedad fra virksomhederne, som resulterer i en tilbagegang på 23 pladser til en placering som nr. 63.

Og så er der en løftet pegefinger fra erhvervslivet i kategorien ”Information og Dialog”, hvor Svendborg er faldet fra nr. 9 til nr. 28 på landsplan.

- Det er jo noget af det vigtigste, set med erhvervslivets briller, at informationen fra kommunen til virksomhederne er tilstrækkelig, til tiden og til at forstå, men det er især vigtigt, at kommunen opretholder en tæt dialog med de lokale virksomheder, som skaber vækst og job i området. Her er plads til forbedringer, siger Poul Strandmark.

Når man kigger på alle fynske kommuner under ét, holder de status quo i bedømmelsen af erhvervsvenlighed sammenlignet med sidste år. Og status quo er en middel placering i forhold til landstallene. Virksomhedernes overordnede tilfredshed på Fyn er ligeledes på samme niveau som tilfredsheden på landsplan.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent i DI Fyn, Steen Høygaard, tlf. 2566 6309, e-mail sth@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

 

Information om DI Fyn

DI Fyn
DI Fyn



For yderligere information om DI Fyn:

Chefkonsulent Steen Høygaard
Mail: sth@di.dk 
Tlf. 7216 0124, mobil 2566 6317

 

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Nordfyn er igen fynsk mester i erhvervsvenlighed6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I Dansk Industris årlige, landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed fastholder Nordfyns Kommune i år positionen som fynsk mester. Ovenikøbet er kommunen også dansk mester i information og dialog med virksomhederne. I det hele taget opnår Nordfyns Kommune imponerende placeringer i rigtigt mange af kategorierne i årets undersøgelse – herunder en ”sølvmedalje” for den kommunale sagsbehandling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum