sundhed.dk

Sundhedsjournalen vinder Digitaliseringsprisen

Del
400.000 danskere logger hver måned ind på sundhed.dk for at se deres personlige sundhedsdata i Sundhedsjournalen. Nu vinder løsningen en pris.

Sundhedsjournalen er netop udråbt som vinder af Digitaliseringsprisen 2018 i kategorien ”Sammenhæng”, fordi Sundhedsjournalen er med til at skabe mere sammenhæng i behandling og styrker mødet mellem borgere og sundhedspersoner via et fælles digitalt overblik over relevante sundhedsoplysninger, som det lyder i begrundelsen.

Bag Sundhedsjournalen står sundhed.dk sammen med Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og MedCom. Desuden har Praktiserende Lægers Organisation, Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, KL og Danske Patienter været med i styregruppen omkring projektet.

Sundhed.dks bestyrelsesformand Jens Stenbæk er yderst tilfreds med prisen og roser især samarbejdspartnerne bag projektet:

"Succesen med Sundhedsjournalen er et produkt af et frugtbart samarbejde blandt både statslige, regionale og kommunale aktører. Det er vi rigtig stolte af," siger Jens Stenbæk.

Det var formanden for Sundhedsjournalens styregruppe, Lone Kaalund Thiel, der tog i mod prisen, der netop er blevet overrakt på Dansk ITs konference i Aarhus, Offentlig Digitalisering.

”Jeg er så stolt og glad og synes, det er så velfortjent. Sundhedsjournalen giver borgere bedre indsigt i deres eget sygdomsforløb. Det gør dem til aktive medspillere samtidig med, at den letter de sundhedsfagliges arbejde, som med Sundhedsjournalen har mulighed for at se på tværs af regioner, afdelinger og sektorer,” siger Lone Kaalund Thiel.

Hun har været med fra begyndelsen i 2015, og når hun ser tilbage på årene der er gået, peger hun særligt på én udfordring:

”Det er en meget stor udfordring at lave en teknologisk løsning, der knytter jura, etik og patientsikkerhed sammen. Det er lykkedes her, så den skaber værdi for borgerne, og det er vi særligt stolte af,” siger Lone Kaalund Thiel.

400.000 borgere bruger deres nem-id hver måned for at logge ind og se deres personlige sundhedsdata. Det er næsten en fordobling af antallet af besøg på bare to år. Dertil kommer, at brugerne ofte også besøger andre kilder i Sundhedsjournalen som fx e-journal og laboratoriesvar (hhv. 200.000 og 150.000 unikke besøg/februar 2018). I alt vises Sundhedsjournalens sider for borgere knap 3 millioner gange på en måned (sidevisninger/februar 2018.

Billeder

Information om sundhed.dk

sundhed.dk
sundhed.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø

44 22 20 80http://www.sundhed.dk

Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.

Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye