Dansk Vegetarisk Forening

Succesfuld messe vender tilbage efter tre års fravær – denne gang er den også økologisk

Del
Danmarks første plantebaserede, økologiske messe, Organic Plant Based Expo, kommer til at foregå i Øksnehallen i København den 5.-6. november 2022.
Sidste gang Dansk Vegetarisk Forening holdt messe i Øksnehallen, var det en stor succes. Vi gentager nu succesen, men denne gang i en økologisk version. Foto: Dansk Vegetarisk Forening
Sidste gang Dansk Vegetarisk Forening holdt messe i Øksnehallen, var det en stor succes. Vi gentager nu succesen, men denne gang i en økologisk version. Foto: Dansk Vegetarisk Forening

Nogle af Danmarks største plantebaserede aktører står bag, når Øksnehallen den 5. og 6. november 2022 slår dørene op for virksomheder – store såvel som små – og anslået 5.000 gæster. 

Det er tre år siden, at Dansk Vegetarisk Forening senest var vært for en messe. Siden har coronapandemien sat en stopper for de storre arrangementer, og Organic Plant Based Expo er derfor ventet med ekstra spænding.

"Messen i 2019 var en kæmpe succes, hvor flere stadeholdere undervurderede efterspørgslen og måtte skaffe ekstra forsyninger og i nogle tilfælde var nødt til at melde tidligt udsolgt. Coronaen var derfor en streg i regningen. Men nu er vi tilbage", siger Dansk Vegetarisk Forenings erhvervschef Mie Nordly.

Messen er denne gang økologisk og er blevet til med støtte fra Fonden for økologisk landbrug. Værdierne bag økologien og det plantebaserede er nært beslægtede med hensyn til både miljø, dyr og sundhed. 

Samtidig er det hvad angår plantebaserede fødevarer især inden for økologien, at Danmark har en styrkeposition. Man behøver dog ikke være en helt økologisk virksomhed for at blive budt velkommen på Organic Plant Based Expo, så længe de udstillede produkter er økologiske.

Fremtidens mad er plantebaseret

Organic Plant Protein A/S er messens hovedsponsor, og iværksætterparret Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen ser messen som en gylden lejlighed til at eksponere dansk økologi og plantebaseret mad.

"Økologien og det plantebaserede skal gå hånd i hånd, hvis vi skal løse de store globale udfordringer med klima, biodiversitet og rent grundvand. Det er derfor en vigtig beslutning, at Plant Based Expo er forbeholdt økologiske produkter. Messen giver også en fantastisk mulighed for at vise både forbrugerne og de professionelle køkkener, at dansk økologi er helt i front med udvikling af lokalt producerede, velsmagende og nemme løsninger på plantebaseret mad, som kan bidrage til at reducere det alt for store forbrug af kød," siger Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen fra Organic Plant Protein A/S.

Dansk Vegetarisk Forening og samarbejdspartnere håber, at messen kan give alle gæster et indblik i den sunde og klimabaserede plantebaserede mad. På globalt plan er det plantebaserede marked i hastig vækst. I Danmark har vi rigtig mange virksomheder, der er parate til at tage del i dette marked, og dem vil DVF's erhvervschef Mie Nordly gerne vise de besøgende. 

"Der er utrolig mange muligheder på det økologiske, plantebaserede område med fødevarer af høj kvalitet. Vi skal alle spise mindre animalsk i fremtiden, hvis vi skal nå klimamålene. Messen er en gylden mulighed for at se og prøvesmage fremtidens mange sunde og lækre produkter, og vi regner med et stort fremmøde hele weekenden," siger Mie Nordly.

Billetter kan købes på https://organicplantbasedexpo.dk/billetter/ – der er rabat til medlemmer af Dansk Vegetarisk Forening. 

Messen arrangeres af Dansk Vegetarisk Forening og er blevet til med støtte fra Fonden for økologisk landbrug og Organic Plant Protein i samarbejde med Øksnehallen/DGI-Byen, Plantebranchen, Plantebaseret Videnscenter, PlanteVærket, VeggieWorld m.fl.

Er du journalist på et medie, er du velkommen til at kontakte DVF's presseafdeling for at blive akkrediteret. 

Nøgleord

Kontakter

Mie Nordly
Erhvervschef, Dansk Vegetarisk Forening
mie (at) vegetarisk.dk / Tlf 71 79 76 76


Berit Ertmann
Pressechef, Dansk Vegetarisk Forening
berit.ertmann (at) vegetarisk.dk / Tlf 51 94 99 09

Billeder

Sidste gang Dansk Vegetarisk Forening holdt messe i Øksnehallen, var det en stor succes. Vi gentager nu succesen, men denne gang i en økologisk version. Foto: Dansk Vegetarisk Forening
Sidste gang Dansk Vegetarisk Forening holdt messe i Øksnehallen, var det en stor succes. Vi gentager nu succesen, men denne gang i en økologisk version. Foto: Dansk Vegetarisk Forening
Download
Foto: Dansk Vegetarisk Forening
Foto: Dansk Vegetarisk Forening
Download
Foto: Dansk Vegetarisk Forening
Foto: Dansk Vegetarisk Forening
Download

Links

Information om Dansk Vegetarisk Forening

Dansk Vegetarisk Forening
Vesterbrogade 15, 2. sal
1620 København V

50 56 18 17https://vegetarisk.dk

Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er den centrale aktør på det plantebaserede område i Danmark og samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi er samtidig en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye