Styrket sikkerhed ved sejlads med vandscootere
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Med lovforslaget styrker vi sikkerheden ved sejlads med vandscootere efter den tragiske vandscooterulykke i Københavns Havn sidste år. Vi forbedrer også muligheden for erstatning for personer, der kommer til skade i forbindelse med en ulykke til søs forvoldt af en vandscooter eller speedbåd.”
Lovforslaget skal dels forebygge ulykker og uansvarlig adfærd gennem forskellige skærpelser, dels tage hånd om ofrene, hvis ulykken sker:
- Politiet får med forslaget bedre muligheder for at konfiskere et fartøj blandt andet på baggrund af vanvidssejlads. Dermed bliver konsekvenserne hårdere for dem, der udsætter andre for fare.
- Der indføres også med forslaget en obligatorisk ansvarsforsikring. Er der ikke tegnet en forsikring, må man ikke benytte fartøjet. Den obligatoriske ansvarsforsikring skal dække både personskade og skade på ting.
- Personskade og tab af forsøger omfattes af såkaldt objektivt ansvar. Det vil sikre skadelidte bedst muligt, da erstatning ikke vil være afhængig af, hvorvidt der er noget at bebrejde føreren af fartøjet.
Forslaget retter sig ikke alene mod vandscootere, men også mod speedbåde med en skroglængde under 15 meter. Det hænger sammen med, at speedbåde under 15 meter ligesom vandscootere er små fartøjer med høj fart.
Lovforslaget lægger op til, at de nye regler skal træde i kraft den 15. maj 2018.
Med lovforslaget følger regeringen op på sine initiativer om at styrke sikkerheden til søs ved sejlads med vandscootere, speedbåde og lignende fartøjer, der også inkluderer krav om et såkaldt vandscooterbevis, hvilket er indført med virkning fra 1. januar 2018.
Kontakt: Presserådgiver Jesper Christiansen, jec@em.dk, tlf. 9133 7017.
Nøgleord
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen aktiverer systemisk buffer målrettet udlån til ejendomsselskaber26.4.2024 15:15:28 CEST | Pressemeddelelse
Med et bufferkrav vil regeringen beskytte dansk økonomi mod de mulige konsekvenser af eventuelle tab på udlån til ejendomsselskaber. Det sker efter opfordring fra Det Systemiske Risikoråd.
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum