STUDIESTART: Unge ser professionsuddannelser som springbræt til en lang videregående uddannelse
28 % af de unge, der er optaget på en uddannelse på en professionshøjskole, der uddanner bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, forventer at gennemføre mindst en kandidatuddannelse. På erhvervsakademierne, der uddanner bl.a. laboranter og el- og vvs-installatører, er det 25 % af de nye studerende, der ser deres professionsuddannelse som et springbræt videre til en lang videregående uddannelse.
Andelen er endnu højere blandt studerende med høje gymnasiekarakterer og forældre med lange videregående uddannelser.
Hvad kan gøre professionerne mere attraktive?
Det er en overraskende stor andel af studiestarterne, der ser professionsuddannelserne som et springbræt til en lang videregående uddannelse, siger områdechef Camilla Thorgaard.
På den ene side er det positivt, at de unge ønsker at videreuddanne sig og kender til mulighederne i vores fleksible uddannelsessystem. Men det er også væsentligt at være opmærksom på, at de kan komme til at mangle på deres felt, siger Camilla Thorgaard:
”Nogle professionsområder kan komme til at mangle færdiguddannede – og mangle meget dygtige færdiguddannede – når så store andele allerede ved studiestart har en forventning om at fortsætte med at uddanne sig. Det vil være vigtigt at vide mere om, hvad der kan gøre det attraktivt at blive i professionen. Med faldende ungdomsårgange i de kommende år, kan det få betydning for, om vi har nok professionsuddannede på fx børne- og ældreområdet.”
Datagrundlag
Analyserne i notatet baserer sig på to datakilder: Spørgeskemadata fra EVA’s forløbsundersøgelse på de videregående uddannelser og registerdata fra Danmarks Statistik. Vi ser på den del af en ungdomsårgang, der er blevet optaget på en videregående uddannelse.
Kontakt chefkonsulent Marie Moos på telefon 40 58 95 78 for mere information.
Nøgleord
Links
Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
EVA - analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og dagtilbud.
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Elever vil have håb og handlemuligheder i klimaundervisningen, ikke kun dommedagsvarsler28.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis klimaundervisningen kun fokuserer på udfordringer og katastrofer, mister mange unge motivationen. Inspirationskataloget ”Klimaundervisning set med de unges øjne” giver eksempler på, hvordan gymnasier og erhvervsskoler kan gøre undervisningen mere meningsfuld og samtidig give eleverne lyst til at handle
Flertal af unge vælger studie, der giver balance i familie- og arbejdsliv26.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af de førsteårsstuderende på videregående uddannelser har valgt deres uddannelse ud fra, at den fører til job med balance mellem fritid og arbejde. Det viser en ny analyse fra EVA.
Flere undervisere kan styrke undervisningen, men er ikke en garanti for kvalitet21.8.2025 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Når to eller flere underviser sammen, kan det åbne op for mere praktisk, varieret og inkluderende undervisning. Men flere undervisere giver ikke i sig selv øget kvalitet. Det kræver en målrettet organisering og praktisering af samarbejdet.
Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår15.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EVA viser, at den vigtigste motivation for at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver er muligheden for at gøre en forskel for andre. Samtidig er arbejdsvilkår og løn fortsat blandt de mest udbredte grunde til, at nogle unge fravælger uddannelserne.
Hver fjerde ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse – men kun en halv procent gennemfører årligt27.2.2025 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Ny EVA-undersøgelse viser, at hver fjerde ufaglært har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, mens to ud af tre vurderer, at det vil gavne deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men kun en halv procent af de ufaglærte bliver årligt faglærte. Til gengæld er der flere, der tager de kortere AMU-kurser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum