Aarhus Universitet: Science and Technology

Studerende vil forsyne landbefolkningen i Afrika med grøn strøm

Del

En gruppe diplomingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har designet en særlig solcellepavillon, der kan give store dele af landbefolkningen i Afrika adgang til elektricitet. De præsenterer deres opfindelse for verden på klimatopmøde i København i denne uge.

Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet tager i denne uge til internationalt klimatopmøde i København med deres bud på en solcelleløsning, der kan forsyne landområder i Afrika med strøm. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.
Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet tager i denne uge til internationalt klimatopmøde i København med deres bud på en solcelleløsning, der kan forsyne landområder i Afrika med strøm. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

Seks ingeniørstuderende på bare tredje semester har udviklet en færdig prototype på en fleksibel og modulerbar solcellepavillon, der kan give både skygge og strøm til landbefolkningen på det afrikanske kontinent.

"Som ingeniørstuderende har vi en opgave i at gå forrest med teknologi til bæredygtige løsninger og vise, at økonomisk vækst og verdensmål sagtens kan gå hånd i hånd – også i udviklingslandene. Det er grundtanken bag vores projekt, og vi er selvfølgelig enormt beærede over at få lov til at deltage i topmødet," siger Mads Dalkjær Riis, diplomingeniørstuderende på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

P4G-topmødet (Partnership for Green Growth and the Global Goals 2030) finder sted forskellige steder i København fredag d. 19 og lørdag d. 20. oktober. De studerende fra Aarhus Universitet præsenterer solcelleprojektet i forbindelse med delkonferencen Young Academics på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Hollandsk virksomhed overvejer at sætte opfindelse i produktion

De studerende har indgået et samarbejde med en hollandsk virksomhed, der i den kommende tid vil se nærmere på mulighederne for at sætte pavillonen i produktion og distribuere den i Zambia, hvor under fem procent af den landlige befolkning har adgang til elektricitet.

Og netop dette forretningspartnerskab er en af årsagerne til, at universitetet har valgt at vise solcelleopfindelsen frem på topmødet. 

"Vi sender vores studerende afsted, fordi de med deres opfindelse kan vise verden, at bæredygtige løsninger ikke nødvendigvis er baseret på banebrydende ny viden. Nogle gange kan man nå rigtig langt med at indgå partnerskaber og tilpasse eksisterende teknologi til specifikke sociale, økonomiske og kulturelle forhold," siger Conni Simonsen, direktør på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Idéen til solcellepavillonen fik de studerende i forbindelse med et semesterprojekt på Ingeniørhøjskolen, hvor de arbejdede med et tema om decentral produktion af strøm.

"Vores grundidé har været at udvikle et off-grid solcellesystem til landsbyer i udviklingslande, som ikke har adgang til el. Det har været en udfordring at designe og konstruere systemet, så det opnår en maksimal effekt af solens energi samtidig med, at det passer til lokale forhold. Vi har også knoklet med at finde en løsning, der kan holde produktionsomkostningerne lave. Det er nok den vigtigste forudsætning for, at teknologien kan implementeres," siger diplomingeniørstuderende Lasse Julian Aaen.

Simpelt som en samlesæt fra LEGO

Pavillonen består af tre solceller og en simpel shelter-konstruktion. Den er modulerbar og kan efter samme princip som et LEGO-samlesæt løbende kombineres med nye elementer, forklarer diplomingeniørstuderende Jens Christian Rørdam Stensbjerg:

"Man kan starte med en enkelt pavillon og efterhånden udvide til en hel markedsplads. Vi forestiller os, at pavillonerne bliver centrale arbejdsstationer i landsbyer for de små erhvervsdrivende. Nogle vil have behov for at male mel, andre pumpe vand, save, bore eller noget helt andet. I første omgang er vores håb, at solcellerne kan sætte gang i en positiv økonomisk udvikling og forbedre levevilkårene for landbefolkningen. På lidt længere sigt drømmer vi selvfølgelig om, at adgang til strøm fra vedvarende energikilder kan være skabe en grøn omstilling i samfundet."

Solcellerne på pavillonen er vinklet, så de passer optimalt til lokale og årstidsbestemte indstrålingsforhold, og systemet er designet, så det fungerer uden konvertere. Det er med til at øge anlæggets energieffektivitet og reducere driftsomkostningerne på det. Samtidig har de studerende indbygget saltvandsbatterier under taget for at sikre en højere grad af stabilitet i forsyningen.

MERE INFORMATION

P4G – Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 – er et globalt initiativ som har til formål at sætte farten op på den bæredygtige omstilling inden for rammen af verdensmålene.  

Det første P4G topmøde bliver afholdt i København d. 19-20 oktober 2018. Til P4G topmødet i København samles stats- og regeringschefer, ledere af internationale organisationer, erhvervslivet, forskningsverdenen og civilsamfundet i en magtfuld koalition, der leverer på verdensmålene gennem innovative partnerskaber. (Kilde: Udenrigsministeriet um.dk)

Læs mere om P4G-topmødet her 

De studerende deltager i topmødets Next Generation konference

Læs mere om Next generation

Nøgleord

Kontakter

Conni Simonsen,
direktør,
Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet,
Mail: csi@ase.au.dk
Tlf.: 41893010

Christian Broch Hansen,
diplomingeniørstuderende,
elektrisk energiteknologi,
Tlf.: 21969170 

Gruppens øvrige deltagere:
Frederik Noer Rasmussen, Jens Christian Rørdam Stensbjerg, Lasse Julian Aaen, Lau Balleby Hansen, Mads Dalkjær Riis.

Billeder

Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet tager i denne uge til internationalt klimatopmøde i København med deres bud på en solcelleløsning, der kan forsyne landområder i Afrika med strøm. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.
Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet tager i denne uge til internationalt klimatopmøde i København med deres bud på en solcelleløsning, der kan forsyne landområder i Afrika med strøm. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.
Download
"Efterhånden er det gået op for mig, hvor stor betydning vores projekt potentielt kan få for en bæredygtig udvikling i store dele af Afrika. Og det er selvfølgelig super fedt og meget meningsfuldt, at man kan uddanne sig samtidig med, at man gør en forskel for mennesker, hvis levevilkår, vi har svært ved at forestille os," siger Christian Broch Hansen, diplomingeniørstuderende, elektrisk energiteknologi, Aarhus Universitet. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.
"Efterhånden er det gået op for mig, hvor stor betydning vores projekt potentielt kan få for en bæredygtig udvikling i store dele af Afrika. Og det er selvfølgelig super fedt og meget meningsfuldt, at man kan uddanne sig samtidig med, at man gør en forskel for mennesker, hvis levevilkår, vi har svært ved at forestille os," siger Christian Broch Hansen, diplomingeniørstuderende, elektrisk energiteknologi, Aarhus Universitet. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.
Download
"Som ingeniører har vi en opgave i at gå forrest med teknologi til bæredygtige løsninger og vise, at økonomisk vækst og verdensmål sagtens kan gå hånd i hånd både i den voksende middelklasse og blandt de fattigste i udviklingslandene," siger Mads Dalkjær Riis, diplomingeniørstuderende, elektrisk energiteknologi, Aarhus Universitet. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.
"Som ingeniører har vi en opgave i at gå forrest med teknologi til bæredygtige løsninger og vise, at økonomisk vækst og verdensmål sagtens kan gå hånd i hånd både i den voksende middelklasse og blandt de fattigste i udviklingslandene," siger Mads Dalkjær Riis, diplomingeniørstuderende, elektrisk energiteknologi, Aarhus Universitet. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Store næser giver større klik: størrelsen er vigtig for tandhvalers biosonar16.11.2018 05:00Pressemeddelelse

Et nyt studie viser, hvordan tandhvaler – delfiner, marsvin og kaskelotter – alle har omdannet deres næser til lydgeneratorer, som med en snæver, intens lydkegle hjælper dem til at ekkolokalisere byttedyr. I takt med, at de forskellige arter har vokset sig større, er deres næser vokset uforholdsmæssigt større: Hos en voksen han-kaskelot kan lydgeneratoren udgøre op til en tredjedel af kroppen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum