Djøf

Støtteerklæring: Vi passer på jer, mens I kæmper for os. #OK2018

Del
Tillidsrepræsentanterne for medarbejderne i Forsvarets Efterretningstjeneste støtter kravene fra de faglige organisationer i de igangværende overenskomstforhandlinger.

Forsvarets Efterretningstjeneste er en af de statslige institutioner, som ikke er udtaget til hverken strejke eller lockout. Vi er en del af beredskabet, som skal sørge for, at Danmark holdes sikkert. En opgave vi tager på os sammen med vores kolleger i blandt andet Politiet og Politiets Efterretningstjeneste. Dette skal dog ikke holde os fra, at udtrykke vores støtte til resten af vores kolleger i staten, regioner og kommuner. Vi gør, hvad vi kan, og vi passer på jer imens.

Danmark står potentielt i en historisk situation. Fagforeningerne har varslet strejke og arbejdsgiverne har svaret igen med lockout af stort set hele den offentlige sektor. Dog er enkelte institutioner undtaget fra at deltage, da de skal varetage de mest kritiske funktioner i den offentlige sektor.

Vi er, som mange andre offentligt ansatte, ansvarsbevidste og ønsker at levere et godt stykke arbejde. Det, vi gør, er nødvendigt for vores lands sikkerhed. Derfor er det naturligt, at vi har ordentlige vilkår og ordentlig løn. Med arbejdsgivernes udspil bliver vi ramt på helt samme måde som andre offentlige ansatte. Vi er udelukkede fra at deltage i konflikten, da vi har en pligt til at varetage hele nationens sikkerhed. Ingen kan være tjent med, at det værste sker, mens vi har nedlagt vores arbejde. Men at vi er udelukkede fra konflikten betyder ikke, at vi er udelukkede fra at have en holdning.

Vi mener, at de offentligt ansatte selvfølgelig skal have del i den generelle vækst i samfundet. Helt på linje med de private ansatte. Det er meget vel, at vi offentligt ansatte ikke eksporterer vores ydelser og varer, men vi bidrager i høj grad til, at de private virksomheder kan. Uden de rammer vi skaber for virksomhederne, ville de ikke kunne skabe det overskud, vi har som samfund. Det være sig pædagogerne som passer de ansattes børn, som underviserne der uddanner fremtidens arbejdskraft eller politiet som søger for, at alle kan komme sikkert på arbejde.

Vi mener, at frokostpausen er en overenskomstbestemt del af vores arbejde, som ikke kan fjernes uden kompensation. En brandmand eller en sygeplejerske arbejder i deres frokostpauser, hvis det er det der kræves. Ligesom vi arbejder under en konflikt, fordi det er det, som kræves af os. En frokost, som er inkluderet i arbejdsdagen, er en lav pris for den fleksibilitet som er helt nødvendig i mange offentlige jobs. Frokostpausen er en af de få goder det offentlige nyder og derfor med til at holde fastholde kolleger, trods nedskæringer og øget arbejdspres.

Vi mener, at arbejdet bedst tilrettelægges efter aftale og forhandling. Derfor skal lærerne selvfølgeligt tilbage på en rigtig overenskomst efter lovindgrebet.

Så kære offentlige kolleger og borgere. Vi støtter fagforeningernes krav overfor de statslige arbejdsgivere. Vi håber, vi undgår en konflikt. Men kommer den passer vi på jer, mens I kæmper for os.

Tillidsrepræsentanterne i Forsvarets Efterretningstjeneste for

Djøf, DM, KS, CS Civil, HOD, IDA, RAF 1917, HK, CS, HKKF #En løsning for alle

Denne pressemeddelelse er udsendt af Djøf på vegne af tillidsrepræsentanterne for medarbejderne i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nøgleord

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye