Stort vikarforbrug gør hverdagen utryg for psykisk syge og handicappede
7.9.2021 07:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Selv om sårbare borgere med mentale lidelser og handicap har behov for en stabil og tryg hverdag, får de ofte det modsatte på landets døgninstitutioner, på botilbud og i psykiatrien. Brugen af vikarer er nemlig ganske omfattende, og det skaber både utrygge situationer og mindre stabilitet. Det oplever et flertal af de ansatte, der til dagligt tager sig af plejetrængende borgere.
”Vi arbejder med noget af det fineste, nemlig menneskers liv. Hver gang vi går ind ad en dør, sætter vi fodspor i andres liv. For at det bliver positive fodspor, kræver det relationer, og det skabes gennem gensyn og kontinuitet hos personalet. Så uanset hvor godt den enkelte vikar udfører sit arbejde og uanset hvor meget omsorg, den enkelte vikar drager, er det et problem, hvis det for borgeren er et nyt ansigt, der træder ind,” siger Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, om problemet, som tydeligt tegner sig i en spørgeskemaundersøgelse for ansatte inden for det specialiserede socialområde.
Tæt på 2.000 FOA-medlemmer har deltaget i undersøgelsen. Af dem oplever hele 6 ud af 10, at brugen af vikarer har medført utrygge situationer på arbejdspladsen. Lige så mange mener, at brugen af vikarer gør det svært at give borgerne den nødvendige stabilitet.
Også formand for Pædagogisk Sektor, Kim Henriksen, uddyber udfordringerne forbundet med et stort vikarforbrug.
”Der er naturligvis dygtige vikarer, men der kan både ske et tempotab og en kvalitetsforringelse. Vikarerne har ikke nødvendigvis kompetencerne til at yde den strukturerede specialpædagogiske eller sundhedsfaglige indsats, som den enkelte borger har brug for i forhold til sit handicap. Det er uacceptabelt, når det sker,” siger Kim Henriksen.
Bedre bliver det ikke af, at der ofte skiftes ud i persongalleriet blandt vikarerne. Blandt de ansatte er hver anden helt eller delvis enig i, at udskiftningen i vikarerne er stor.
”Vi er hos nogle af de borgere, der har det sværest. De har byrder, som vi andre ikke engang i vores værste drømme kan forestille os. Hvis vi skal lette lidt af deres byrder, kræver det, at borgerne tør åbne sig. Men det forudsætter en tryghed, som kun opstår, hvis vi kan sikre kontinuitet, og hvis de ansatte har mulighed for at bruge deres faglighed,” siger formand for Social- og Sundhedssektoren Torben Hollmann.
Ifølge undersøgelsen er andelen af tilkaldevikarer mange steder ganske stor, når man ser på de ansatte, der tager sig af pleje og støtte til borgerne. For mere end hver 10. ansatte er over halvdelen af personalet på deres arbejdsplads på en typisk arbejdsdag tilkaldevikarer.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

