Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Stort skridt mod færdig IT-løsning til arbejdsskadesager

Del
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) tager nu endnu et stort skridt mod at gøre sit nye it-system færdigt. Systemet skal give en robust og fremtidssikret it-understøttelse i arbejdet med de cirka 50.000 arbejdsskadesager, der anmeldes hvert år.

Lanceringen af det nye IT-system sker efter en plan, hvor der gradvist løses flere sager i systemet. Den kontrollerede proces sikrer, at AES og leverandøren Netcompany løbende kan tilrette og udvikle funktionaliteten på baggrund af konkret erfaring med systemet.

I foråret 2021 satte AES systemet i drift med ca. 2 pct. af sagerne. Erfaringerne med det nye system har været gode, og derfor sætter AES nu næste del i drift. Herefter bliver 33 procent af arbejdsskadesagerne behandlet i ANS, som det nye IT-systen kaldes.

”ANS automatiserer en række processer i sagsbehandlingen, men ikke selve afgørelsen. Alle afgørelser i arbejdsskadesager træffes af en sagsbehandler og er altid baseret på et juridisk skøn. Det princip holder vi fast i, men jeg er meget tilfreds med, at vores teknologiske fundament tager et kvantespring fremad. Det er helt afgørende for, at AES kan sikre et bedre forløb både for tilskadekomne og professionelle parter”, siger AES’ bestyrelsesformand Bente Overgaard.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forventer, at alle arbejdsskadesager bliver håndteret i det nye IT-system ANS senest fra sommeren 2022. Systemet modnes løbende, og vil på det tidspunkt have sin fulde funktionalitet.

”Vi har fokus på at holde behandlingen af sagerne så upåvirket som muligt. Vi bruger de gamle systemer parallelt, så vi kan tage det nye system i brug i bidder. Det giver os mulighed for at rette til løbende og sikre, at systemet fungerer, som det skal. Samtidig kan medarbejderne løbende lære de nye arbejdsprocesser at kende. Det giver tryghed for alle, at vi ikke er nødt til at overgå til nyt it-system på én gang”, tilføjer Bente Overgaard.

ANS afløser et ældre system med begrænset brugervenlighed og teknologiske muligheder. Det nye system har bl.a. en ny selvbetjeningsløsning og giver mulighed for at kommunikere mere præcist og individuelt til borgerne. Samtidig kan det nye IT-system letteres tilpasses f.eks. ny lovgivning og udnytte data til gavn for sagsbehandlingen.

Systemet bygger på Netcompanys standard sagsbehandlerplatform, GetOrganized.

ATP leverer teknisk og administrativ bistand til AES. Kontrakten om systemet er indgået mellem ATP og Netcompany i april 2019, og inkluderer 10 års drift og vedligehold.

Kontakter

Pressekontakt: Seniorpresserådgiver Christian Frederik Mortensen 20 56 87 02

Information om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

http://www.aes.dk

Om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er en del af ATP. Vores vigtigste opgave er at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven. AES behandler hvert år ca. 60.000 sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet.

Følg pressemeddelelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye