Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

ATP åbner nyt kontor i Aarhus

Del

Pensions- og administrationskoncernen ATP åbner 1. september et nyt større kontor i Aarhus.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der administreres af ATP og årligt behandler omkring 50.000 arbejdsskadesager, slår fredag dørene op for knap 30 nye ansatte, når de har første dag i helt nye kontorlokaler på Europaplads i det centrale Aarhus.  

Etableringen af det nye kontor sker som led i AES’ arbejde med at nedbringe sagsbehandlingstiderne og som del af en strategi om at kunne tilbyde danskerne den bedst mulige betjening på arbejdsskadeområdet - så effektivt som muligt.   

“Vi har de seneste år været udfordret af en stor tilgang af sager bl.a. i forbindelse med Corona og overgangen til et nyt it-system. Åbningen af det nye kontor er et af flere initiativer, der er sat i søen for at få driften i AES til at glide bedst muligt, og de nye kolleger spiller sammen med de nuværende dygtige medarbejdere en vigtig rolle, når vi skal have sagsbehandlingstiderne nedbragt,” siger Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for AES i ATP.

Naturligt at kigge mod Aarhus  

Valget af Aarhus som hjemsted for det nye kontor har været helt oplagt, lyder det videre.  

”Vi kan med vores nye kontor i Aarhus trække på en ny del af jobmarkedet i forhold til vores eksisterende lokationer, og valget af Aarhus’ skyldes i høj grad, at vi her kommer tæt på uddannelsesinstitutioner samt det stærke juridiske miljø i byen,” siger Anne Kristine Axelsson.  

Fra start skal de omkring 800 m2 store kontorlokaler som nævnt rumme omkring 30 medarbejdere, men med plads til omkring 50 medarbejdere, er der skabt mulighed for aarhusianske udvidelser i fremtiden.  

“Vi er glade for, at vi i landets bedste studieby er i stand til at tiltrække nye arbejdspladser, og at en stor koncern som ATP kigger mod Aarhus i jagten nye kompetente medarbejdere,” siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus.

Stor juridisk arbejdsplads  

AES har i forvejen lokationer i Hillerød, Haderslev, Vordingborg og Grønland, og derudover har ATP også centre i Holstebro, Frederikshavn og Allerød. I Aarhus er ATP Ejendomme til stede med et mindre kontor.  

ATP er en af landets største arbejdspladser målt på antallet af jurister. De knap 30 nye jurister i Aarhus kommer med på et samlet hold bestående af mere end 300 ATP-jurister. En meget stor del af juristerne behandler arbejdsskadesager i AES, hvor de er med til at træffe afgørelser i komplekse sager om bl.a. erstatning, når mennesker er kommet til skade på eller er blevet syge af deres arbejde.  

”Vi ansætter løbende kolleger, så vi har de rette kompetencer og den rette kapacitet til at afvikle de mange arbejdsskadesager, vi har i AES. Med det nye kontor kommer vi til at øge antallet af sagsbehandlere, og dermed skabe en sikker og stabil drift, så vi også på den lange bane kan sikre kortere sagsbehandlingstider og den gode kundeoplevelse,” udtaler Anne Kristine Axelsson. 

Markeres med reception  

Åbningen af det nye kontor markeres med en reception 1. september kl. 11. hos AES Aarhus på adressen Europaplads 16, 3. sal, 8000 Aarhus C.  

Kort program:

Kl. 11.00: Ankomst  

Kl. 11.15: Velkomst og tale v. direktør for AES, Anne Kristine Axelsson  

Kl. 11.25: Tale v. borgmester Jacob Bundsgaard.  

Kl. 11.35: Reception og mulighed for korte interviews til pressen.  

Kontakter

Billeder

Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for AES i ATP.
Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for AES i ATP.
Download

Links

Om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er en del af ATP. Vores vigtigste opgave er at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven. AES behandler hvert år ca. 50.000 sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet.

Følg pressemeddelelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye