Sund & Bælt

Storebælt månedstrafik: Fortsat fald i trafikken på broen

Del

For tredje måned i træk falder trafikken på Storebæltsbroen. Faldet afspejler en generel europæisk tendens.

August satte trafikrekord på Storebæltsbroen med næsten 1,3 mio. køretøjer. Lige siden har trafikken været dalende. I alt kørte godt 1 mio. køretøjer over Storebæltsbroen i november, hvilket er 0,6 pct. færre end november sidste år. Dermed er det tredje måned i træk med fald i trafikken på broen, idet september og oktober bød på et fald på hhv. 0,3 og 0,2 pct.

En tendens i Europa

Personbiltrafikken faldt med hhv. 0,8 pct. i september og 0,3 pct. i både oktober og november, sammenlignet med samme periode 2018.

- Faldet i personbiltrafikken på Storebælt afspejler en tendens, vi ser flere steder i Europa dette efterår, siger Camilla Riff Brems, Analysechef i Sund & Bælt.

Også faldet i bustrafikken, som har været markant gennem det meste af 2019, fortsætter i november med 11 færre busser over broen i døgnet, hvilket svarer til et fald på godt 9 pct.

En ekstra weekenddag påvirker lastbiltrafikken

I november kørte godt 4.200 lastbiler over broen i gennemsnit per døgn. Det er 2,6 pct. færre lastbiler om dagen end november 2018.

- Den faldende lastbiltrafik kan til dels tilskrives en ekstra weekenddag i måneden, da flere lastbiler kører over broen på hverdage. Men selvom vi tager højde for den ekstra weekenddag, er væksten i lastbiltrafikken markant aftagende, slutter Camilla Riff Brems.

Trafiktal for november 2019

 


November


År-til-dato

  2019 2018 Ændring 2019 2018 Ændring
Personbiler 30.336 30.438 -0,3% 32.401 31.785 1,9%
Lastbiler 4.222 4.334 -2,6% 4.196 4.121 1,8%
Busser 111 122 -9,1% 133 137 -2,8%
Total 34.669 34.894 -0,6% 36.730 36.044 1,9%

Link til månedsoversigt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Sund & Bælt

Sund & Bælt
Sund & Bælt
Vester Søgade 10
1601 København V

+ 45 33 93 52 00https://sundogbaelt.dk/

Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

En ny ø på tippen af Sprogø skal skabe flere ynglesteder for beskyttede fuglearter15.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Sund & Bælt har afsat 10 millioner kroner til en række naturprojekter, der skal styrke biodiversiteten omkring Storebæltsbroen. Et af tiltagene er etableringen af en ny ø på tippen af Sprogø, der skal skabe flere ynglesteder for beskyttede fuglearter som fjord-, hav- og dværgternen. Sprogø er meget mere end et sted, vi passerer kortvarigt, når vi krydser Storebælt. Det er også et levested for et væld af forskellige dyrearter som fugle, padder og insekter. For at styrke biodiversiteten endnu mere har Sund og Bælt valgt at afsætte 10 millioner kroner til en række naturprojekter. Den første fase af projektet er nu gået i gang og involverer etableringen af både en ø, en sø og en faunapassage på Sprogøs nordlige del. Projekterne er et vigtigt skridt i Sund og Bælts arbejde med biodiversitet, fortæller Ditte Marie Hjort, der er projektansvarlig i Sund & Bælts afdeling for bæredygtighed. - Sprogø er placeret i et Natura 2000-område, hvilket betyder, at der er naturtyper og dyr, som kræver en

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i næste uge9.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I næste uge – uge 16 - bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde bl.a. maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke. Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side. Trafikrestriktioner under arbejdet I uge 16, startende mandag aften den 15. april, vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 20.00 og 05.00. Det gælder mandag, tirsdag og onsdag aften. Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 20 og igen om morgenen kl. 05 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægning af trafikken. Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt. Læs mere om vejarb

Stigende fritidstrafik bidrager til godt årsresultat5.4.2024 13:05:55 CEST | Pressemeddelelse

Både på Storebæltsbroen og Øresundsbron blev der hen over sommeren sat flere rekorder, og juli blev den største rejsemåned på begge broer hidtil. Trafikudviklingen bidrager positivt til et tilfredsstillende resultat for året. Indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt var på 3.155 mio. kr. og steg med 2 pct. i forhold til 2022. Den samlede vækst i trafikken på Storebæltsforbindelsen var på 2,9 pct., og betød at vejtrafikken satte ny årsrekord med 13,6 mio. køretøjer. Stigningen var drevet af personbiltrafikken, der steg med 3,7 pct., mens lastbiltrafikken lå 2,8 pct. lavere end i 2022. I gennemsnit passerede mere end 37.000 køretøjer forbindelsen i døgnet. På Øresundsbron steg den samlede trafik med 8,3 pct. i forhold til 2022 og nåede næsten op på niveauet fra før covid-19. Personbiltrafikken steg med 9,8 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 5,0 pct. i forhold til året før. I alt passerede 7,3 mio. køretøjer forbindelsen. Indtægterne fra vejtrafikken steg med 163 mio. kr. - 2023 ble

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye