Dansk Byggeri

Store forskelle på skolepraktik på erhvervsskolerne

Del

Der er stor forskel på, hvor mange tømrer- og murerelever der må tilbringe en del af praktiktiden på erhvervsskolen. Det afhænger i høj grad af, hvilken skole de går på. På nogle skoler er op mod hver femte elev i skolepraktik, mens det på andre skoler lykkes at finde praktikplads i en virksomhed til alle elever, viser en opgørelse fra Dansk Byggeri på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet.

Det går den rigtige vej. I årets første tre kvartaler er andelen af tømrerelever i skolepraktik faldet fra 9,2 procent sidste år til 7,5 procent i år. Mens andelen af murerelever i skolepraktik er faldet fra 4,3 procent til 3,6 procent.

Men murer- og tømrerelevernes chancer for at komme i praktik i en virksomhed afhænger af, hvor i landet de tager deres uddannelse.

Roskilde Tekniske Skole og College360 i Silkeborg klarede det bedst blandt landets tømreruddannelser i årets første ni måneder. Her har i gennemsnit mindre end en procent af tømrereleverne tilbragt en del af praktiktiden på skolen. Noget anderledes ser det ud på CELF, Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster. Her har i gennemsnit 18 procent af tømrereleverne været i skolepraktik i løbet af årets første tre kvartaler. Andelen her er dog faldet en del sammenlignet med samme periode sidste år, viser Dansk Byggeris opgørelse.

Også på mureruddannelsen er billedet skævt. På fire af de erhvervsskoler, der uddanner murere, har ingen af eleverne været i skolepraktik i løbet af årets første tre kvartaler. Det gælder på EUC Sjælland, Learnmark Horsens, Rybners og Roskilde Tekniske Skole. På TECHCOLLEGE i Nordjylland har i gennemsnit 14 procent af murereleverne derimod tilbragt en del af praktiktiden på skolen, mens det gælder for syv procent på Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier.

- De store forskelle kan blandt andet skyldes, at der nogle steder i landet er flere virksomheder end andre. Samtidig kan lærlinge fra de enkelte skoler komme med forskellige faglige og sociale forudsætninger. Men uanset hvad forklaringen er, er det vigtigt, at skoler med en høj andel af elever i skolepraktik prioriterer at bringe andelen ned, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl.

Skolerne kan lære af hinanden
Hun mener, at skoler med mange elever i skolepraktik med fordel kan lade sig inspirere af de skoler, der klarer det godt.

- Skolerne bør helt fra starten af elevernes uddannelse opfordre dem til at søge en læreplads, hjælpe dem med at få kontakt til virksomhederne og lære dem, hvordan de skriver en god ansøgning. Jo før eleverne kommer i gang med at søge, des bedre. Hvis den rigtige praktikplads melder sig, bør eleverne være parate til at flytte eller pendle lidt længere, siger Louise Pihl.

Dansk Byggeri erkender også, at erhvervslivet selv har et ansvar for, at flere unge kommer i praktik i en virksomhed.

- Derfor fortsætter vi selvfølgelig også med at opfordre vores medlemsvirksomheder til at tage alle de lærlinge, de overhovedet har mulighed for, siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri.

 
 
 
 

Kontakter

Underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl, lop@danskbyggeri.dk, telefon 25 66 63 12
Pressemedarbejder Sarah Stendorf Meier, sam@danskbyggeri.dk, telefon 28 93 43 94

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Stigende trængsel gør det svært for østjyske virksomheder at tiltrække medarbejdere21.1.2020 07:00:00 CETPressemeddelelse

I mange østjyske kommuner kan trafikanterne se frem til mere trængsel på vejene, hvis der ikke bliver sat gang i nye vej- og baneprojekter. Og det kan gøre det sværere for virksomhederne at tiltrække medarbejdere, viser en analyse, som rådgivningsvirksomheden MOE Tetraplan har udarbejdet for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri. Virksomheder i nogle kommuner vil få op til 15 procent mindre arbejdskraft til rådighed i 2035.

Stigende trængsel gør det svært for virksomheder at tiltrække medarbejdere21.1.2020 07:00:00 CETPressemeddelelse

I mange af landets kommuner kan trafikanterne se frem til mere trængsel på vejene, hvis der ikke bliver sat gang i nye vej-, bane- og tunnelprojekter. Og det kan gøre det sværere for virksomhederne at tiltrække medarbejdere, viser en analyse, som MOE Tetraplan har udarbejdet for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri. I flere vækstcentre vil virksomhederne kunne se frem til at have 20 procent mindre arbejdskraft til rådighed.

Stigende trængsel gør det svært for virksomheder i Sydjylland at tiltrække medarbejdere21.1.2020 07:00:00 CETPressemeddelelse

I mange kommuner i Sydjylland kan trafikanterne se frem til mere trængsel på vejene, hvis der ikke bliver sat gang i nye vej-, bane- og broprojekter. Og det kan gøre det sværere for virksomhederne at tiltrække medarbejdere, viser en analyse, som rådgivningsvirksomheden MOE Tetraplan har udarbejdet for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri. Virksomheder i nogle kommuner vil få op til 24 procent mindre arbejdskraft til rådighed i 2035.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum