
Store forskelle på investeringer i veje og bygninger i Midt- og Vestjylland
Der er stor forskel på, hvor mange penge de midt- og vestjyske kommuner bruger på at bygge nye institutioner, reparere huller i vejene eller renovere slidte plejehjem. Holstebro og Viborg er med ca. 1.900 kr. i gennemsnit pr. indbygger blandt de kommuner i hele landet, som investerer mindst i byggeri og anlæg, mens Ikast-Brande og Lemvig med investeringer på ca. 3.300 kr. ligger tæt på landsgennemsnittet.
Flere af de midt- og vestjyske kommuner bruger mellem 2.500 og 2.800 kr. pr. indbygger på at bygge og vedligeholde bygninger og veje. Det gælder Skive, Ringkøbing-Skjern, Herning og Struer.
Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri over kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer i 2021.
Tallene siger ikke noget om, hvor stort et renoveringsbehov de midt- og vestjyske kommuner står overfor. Bo Knudsen, formand for DI Byggeri Midt Vest, bemærker alligevel, at der er store forskelle i kommunernes investeringsniveau. Han opfordrer til, at kommunerne generelt prioriterer energirenovering i deres bygge- og anlægsbudgetter for de kommende år.
- Set i lyset af den nuværende energikrise og de stigende priser er det oplagt, at kommunerne fokuserer på energieffektivisering, når de prioriterer midler til bygge- og anlægsinvesteringer. Både fordi et mindre energispild på sigt kan give besparelser i kommunernes udgifter til varme, el og gas – men også fordi vi i det lidt større perspektiv skal gøre Danmark uafhængig af russisk gas, udtaler han.
De otte kommuner i Midt- og Vestjylland brugte i 2021 i gennemsnit 2.500 kr. på bygge- og anlægsinvesteringer, hvilket er ca. 700 kr. mindre end landsgennemsnittet. Regionen er dermed en af de landsdele, hvor kommunerne i gennemsnit investerede mindst pr. indbygger. Og det er en forskel, som Bo Knudsen hæfter sig ved.
- Jeg er helt med på, at der venter en benhård økonomisk prioriteringsøvelse ude i kommunerne. Men det er vigtigt at huske på, at besparelser på vedligeholdelse af veje, skoler og plejehjem er en kortsigtet løsning, som i det lange løb kan koste kommunerne dyrt i fremtidige reparationer. Derfor håber jeg også, at der er politisk vilje til at prioritere energioptimering og vedligeholdelse af de kommunale bygninger og veje i de kommende års budgetter, siger Bo Knudsen.
Kontakter
Formand for DI Byggeri Midt- og Vestjylland Bo Knudsen, telefon 22 72 73 69
Regional konsulent for DI Byggeri Midt- og Vestjylland Anders Holm, telefon 31 34 12 66
Links
Information om DI Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Historisk dyr fyringssæson er ikke slut endnu2.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varmeregningerne for indeværende sæson vil fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri
Ung møbelsnedker vinder konkurrence med ældgammel snedkerteknik30.1.2023 13:41:03 CET | Pressemeddelelse
Det lå egentlig ikke i kortene, at Marie Lytken fra Lytken Haandvaerk skulle være møbelsnedker, men en kærlighed til arbejdet med træ og den kreative proces bag trak hende ind i værkstedet, og der er hun blevet. Nu nørder hun blandt andet med ældgamle teknikker og vandt for nyligt Snedkersektionens fotokonkurrence #snedkermade med sit håndværk.
Nordjyderne er vilde med håndværkerfradraget25.1.2023 11:13:56 CET | Pressemeddelelse
Som en del af krisehåndteringen under Corona blev håndværkerfradraget midlertidigt forhøjet i 2021. Ifølge nye tal fra Skatteministeriet steg anvendelsen af håndværkerfradraget dermed fra 3,5 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021.
Investeringer i veje og bygninger ligger lavt på Fyn20.12.2022 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner bruger på at reparere huller i vejene, bygge nye institutioner eller renovere slidte skoler. Det samlede billede er dog, at investeringsniveauet i landsdelen ligger lavt. Nyborg og Assens er med ca. 1.700 kr. i gennemsnit pr. indbygger blandt de kommuner i hele landet, som investerer mindst i byggeri og anlæg, mens Svendborg og Middelfart med investeringer på ca. 3.300 kr. ligger tæt på landsgennemsnittet.
Store forskelle på investeringer i veje og bygninger blandt kommunerne20.12.2022 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger på at bygge nye institutioner, reparere huller i vejene eller renovere slidte plejehjem. Bornholm er med 1.520 kr. i gennemsnit pr. indbygger den kommune i hele landet, som investerer mindst i byggeri og infrastruktur, mens Albertslund ligger i top med investeringer på 8.910 kr.