
DI: Fremgang i bygge- og anlægsbranchen – på trods af geopolitisk ustabilitet
26.6.2025 09:03:57 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Bygge- og anlægsbranchen er tilbage i vækst. En ny byggeprognose fra Dansk Industri forudser, at investeringerne vil stige med 6 procent i 2025 – og det er især renoveringer, der forventes at drive udviklingen.
Efter en periode med stilstand er bygge- og anlægsbranchen tilbage i vækst. En ny byggeprognose fra Dansk Industri (DI) forudser, at investeringerne vil stige med 6 procent i 2025 – og det er især renoveringer, der forventes at drive udviklingen.
- Vi forventer en stigende vækst i bygge- og anlægsbranchen, som især drives af renoveringer af bygningsmassen samt investeringer i store anlægsprojekter, siger Louis Konstantyner, chefkonsulent i DI Byggeri.
Energieffektiviseringsdirektivet, modernisering af Forsvarets bygninger igennem accelerationsfond samt investeringer i bl.a. Femern-forbindelsen, energiinfrastruktur, forventes tilsammen at gøre, at bygge- og anlægsinvesteringerne bliver løftet med over 8 procent i 2025. Det svarer til godt 14 mia. kr.
- Det er positivt, at der investeres langsigtet i vedligehold og modernisering. Når bygninger, kaserner og anlæg alle bringes op til tidssvarende forhold, gavner det ikke kun dem der bruger det – det er også med til at sikre, at byggeriets virksomheder har ordrer i bogen og kan fastholde deres medarbejdere, understreger Louis Konstantyner.
Prognosen viser også, at der i 2026 ventes næsten 200.000 beskæftigede i branchen – et historisk højt niveau. Særligt beskæftigelsen inden for reparation og vedligeholdelse forventes at stige.
På trods af at det overordnet stiger, så forventes nybyggeriet at falde de kommende år. Den primære årsag er, at vi kommer fra et meget højt niveau af boligbyggeri, som blandt andet var drevet af de meget lave renter i de foregående år kombineret med boligskattereformen, som betød, at der var en skatterabat på boliger, som man ejede før 2024.
- Prognosen ser overordnet positivt på de kommende år. Det er dog vigtigt at pointere, at der også er forskellige udviklinger i bygge- og anlægsbranchen. Inden for nybyggeri ser vi stadig en lavere aktivitet, som desværre ser ud til at fortsætte i 2025 og 2026. Såfremt vi ser lavere renter, så vil det være vores forventning at flere projekter igangsættes og dermed giver mere aktivitet i denne del af branchen, afslutter Louis Konstantyner.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.