
DI Byggeri: ID-kort skal skabe overblik og tryghed på byggepladsen
30.6.2025 11:32:39 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Nyt ID-kort på store byggepladser skal styrke overblikket og gøre det lettere at sikre ordnede forhold, lyder det fra DI Byggeri

Nu bliver der indført ID-kort på store byggepladser med en anlægssum på over 100 mio. kr. Kortet skal skabe større gennemsigtighed og sikre, at både arbejdsgivere, myndigheder og kolleger let kan identificere, hvem der arbejder hvor og for hvem.
- På store byggepladser med mange medarbejdere og nationaliteter kan det være svært at få overblik over, hvem, der hører til hvor. ID-kortet gør det langt nemmere at sikre, at de rette personer har adgang til pladsen, og at der er styr på, hvem der udfører hvilke opgaver, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.
Kortet, som også kan være digitalt på telefonen, forventes at være et effektivt redskab til at håndtere praktiske og sproglige udfordringer på tværs af fag og nationaliteter.
- Det handler om at skabe tryghed og orden. Når alle kan identificeres hurtigt og præcist, er det lettere at sikre ordnede forhold og et godt samarbejde på pladsen, siger Rasmus Brandt Lassen og fortsætter:
- Sager om underbetaling, snyd og social dumping hører ikke hjemme i Danmark, og ødelægger det for de tusindvis af medarbejdere og virksomheder, der hver dag sikrer ordnede forhold på byggepladserne. Jeg håber og forventer, at vi i fremtiden vil se færre af den slags sager, siger han.
ID-kortet indføres som led i en bredere politisk aftale, der også omfatter en ny certificeringsordning for international arbejdskraft. Den tager DI Byggeri også positivt imod.
- Vi har brug for internationale kolleger, og med certificeringsordningen bliver det lettere for dem at arbejde i Danmark på ordentlige vilkår. De har enorm betydning for Danmark – ikke mindst for de opgaver, de løser i byggeriet, tilføjer Rasmus Brandt Lassen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos DI's presseafdeling på tlf. 3377 4500.
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.