Boligsiden

Stor stigning i antallet af husejere der sætter boligen til salg

Del
På trods af at der i maj blev solgt rekordmange huse, forbliver udbuddet stabilt. Årsagen er, at der henover maj og juni er blevet sat mange nye huse til salg. Helt præcist 18,5 procent flere end i samme periode sidste år, viser nye tal fra Boligsiden.dk.
Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk

Der er lige nu omkring 37.600 huse til salg i Danmark. Og selvom hussalget slog rekord med det bedste salg i årtiet i maj måned, er der alligevel ikke blevet gjort et synligt indhug i det samlede udbud, der forbliver nogenlunde stabilt. Helt præcist er der knap to procent flere huse til salg nu sammenlignet med for en måned siden, viser tal fra Boligsiden.dk. Årsagen til at udbuddet forbliver stabilt er, at flere nye hussælgere strømmer ud på markedet.

Henover maj og juni er der blevet sat 9.675 huse til salg. Sammenlignet med samme periode i 2017 er der tale om en stigning på 18,5 procent. Og netop den stigning er direkte årsag til, at udbuddet ikke dykker.

”Med udbuddet bliver man nødt til at gå bag om tallene, fordi et stabilt niveau kan være udtryk for vidt forskellige ting. Lige nu ser vi, at tallene rent faktisk dækker over en særdeles høj aktivitet på markedet, hvor det rekordhøje salg bliver udlignet af de mange nye huse, der er kommet på markedet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Største stigninger i Jylland
Dykker man dybere ned i tallene, viser de, at der er store geografiske forskelle i, hvor lysten til at sælge er størst. Salgstal fra maj måned viser, at salget har nået nye højder i samtlige landsdele vest for Storebælt. Og den tendens afspejler sig i udviklingen i udbuddet.

I landsdelen Østjylland er der tale om en stigning på 36 procent i antallet af huse, der er kommet på markedet, når man sammenligner maj og juni i år med samme periode sidste år. I Nordjylland er det tilsvarende tal 33 procent, og i resten af Jylland og på Fyn peger udviklingen i samme retning. Her er der tale om stigninger på mellem 17 og 19 procent.

”Når vi ser en høj aktivitet på det jyske og fynske marked, skyldes det, at priserne stiger samtidig med, at niveauet forbliver interessant for køberne. Der er et klart incitament til at sælge, fordi der er mulighed for at hente en økonomisk gevinst, mens det tilmed er muligt at opgradere til flere kvadratmeter eller en bedre beliggenhed, fordi den lave rente gør det billigt at låne penge til bolig,” siger Birgit Daetz.

Med andre ord er det i områder med store vækstpotentialer, at husejerne kan se mening i at sælge boligen. Og fordelen for boligmarkederne her er, at priserne gør det muligt for førstegangskøbere at købe et hus. Det omvendte er tilfældet i Hovedstaden, hvorfor det aktuelle udbud her er udtryk for noget ganske andet.

”Hovedstaden er det område, hvor udbuddet er steget mest henover det seneste år. I landsdelen København by gælder det hele 40 procent. Det skyldes primært, at priserne har nået et niveau, hvor færre købere kan matche udbudsprisen. Alligevel forsøger husejerne fortsat at sælge, fordi salgspriserne er høje,” siger Birgit Daetz.

UDBUD – primo juli 2018:

Villaer & rækkehuse

Region

Antal udbudt

Ændring siden sidste måned

Årsændring

Hele landet

37.569

1,8 %

0,3 %

Hovedstaden

5.785

1,2 %

6,4 %

Midtjylland

9.609

1,1 %

1,8 %

Nordjylland

5.597

4,5 %

0,1 %

Sjælland

6.784

1,9 %

0,4 %

Syddanmark

9.794

1,5 %

-4,1 %

Ejerlejligheder

Region

Antal udbudt

Ændring siden sidste måned

Årsændring

Hele landet

7.636

2,3 %

16,1 %

Hovedstaden

4.073

1,9 %

21,1 %

Midtjylland

1.451

2,8 %

21,7 %

Nordjylland

722

8,1 %

18,8 %

Sjælland

547

0,6 %

-1,1 %

Syddanmark

843

0,2 %

-2,0 %

Fritidsboliger

Region

Antal udbudt

Ændring siden sidste måned

Årsændring

Hele landet

12.388

1,3 %

2,9 %

Hovedstaden

1.443

3,0 %

7,4 %

Midtjylland

2.860

0,9 %

3,1 %

Nordjylland

2.892

2,2 %

3,8 %

Sjælland

2.877

1,7 %

-0,6 %

Syddanmark

2.316

-0,6 %

3,1 %

(Data er trukket 2. juli 2018. Kilde: Boligsiden.dk)

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S. Mobil: 21210284, e-mail: bcd@boligsiden.dk.
Læs flere nyheder på Boligsiden.dk.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye