DI - Dansk Byggeri

Stor mangel på medarbejdere på Sjælland og Lolland-Falster

Del
En rundspørge fra Dansk Industri viser, at næsten hver tredje virksomhed i Sjælland og Lolland-Falsters kommuner forgæves har søgt en ny medarbejder i det seneste år. I Næstved, Vordingborg og Guldborgsund kommuner er manglen på nye medarbejdere størst, mens det har været meget lettere at finde arbejdskraft i Greve, Lejre, Sorø og Kalundborg kommuner.

Under coronakrisen måtte rigtig mange virksomheder fyre folk. Men knap er krisen ovre før manglen på medarbejdere er udtalt igen – Sjælland og Lolland-Falster er ramt lidt værre end gennemsnittet af resten af landet. Værst ser det ud i Næstved med 44,1 procent og Vordingborg 42,6 procent, men også i Guldborgsund, Faxe, Stevns og Holbæk kommuner ligger andelen af virksomheder, der forgæves har forsøgt at hyre nye medarbejdere, op imod 40 procent. Og ifølge Dansk Industri (DI) bliver det næppe bedre foreløbigt.

- Det er bekymrende tal og en reel udfordring for vores virksomheder. Det er brandærgerligt, hvis mangel på kvalificeret arbejdskraft er den sten på vejen, der forhindrer, at virksomhederne i vores område ikke får udnyttet deres vækstpotentialer. Sjælland og Lolland-Falster har lige nu gunstige betingelser som følge af vækst efter coronakrisen og ikke mindst aktiviteter afledt af Femernforbindelsen, men manglen på arbejdskraft risikerer at bremse virksomhederne, siger Jesper Toftebjerg Andersen, formand for DI Dansk Byggeri Sjælland/Lolland-Falster.

Han opfordrer til politiske reformer, der eksempelvis kan skaffe flere danskere ind på erhvervsskolerne, give bedre muligheder for at hente international arbejdskraft eller på anden måde skaffe flere medarbejdere.

- Vi har lige nu rigtig gode muligheder for at skabe gode og varige arbejdspladser. Det er noget, som vores område har hårdt brug for og som vil gavne lokalsamfundene mange år frem. Allerede nu har vi virksomheder, der må sige nej til ordrer, fordi de ikke har medarbejderne. Vi skal have øget udbuddet af arbejdskraft, hvilket også kræver de nødvendige tiltag fra Christiansborg, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Generelt for hele Danmark er det virksomheder i de store byer, som har færrest problemer med at finde medarbejdere – i Sjælland og Lolland-Falster er billedet lidt mere broget. Her er det Greve med 15,7 procent, Lejre med 20,8 procent, Sorø med 22,2 procent og Kalundborg med 22,4 procent, hvor virksomhederne har lettest ved at finde nye medarbejdere.

Samlet er det 32,2 procent af Sjællands og Lolland-Falsters virksomheder, der forgæves har forsøgt at hyre arbejdskraft. På landsplan er det 31,2 procent.

Virksomheder med forgæves rekrutteringer i det seneste år på Sjælland og Lolland-Falster:

Sjælland og Lolland-Falster

32,2

Faxe

38,5

Greve

15,7

Guldborgsund

39,7

Holbæk

38,0

Kalundborg

22,4

Køge

30,1

Lejre

20,8

Lolland

35,8

Næstved

44,1

Odsherred

25,6

Ringsted

25,5

Roskilde

35,5

Slagelse

34,1

Solrød

31,3

Sorø

22,2

Stevns

38,1

Vordingborg

42,6

Kontakter

Chefkonsulent Anders Hjorth Jensen, mail aje@di.dk, tlf. 2713 4989 eller Dansk Industris pressevagt på 3377 4500.

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Om DI Dansk Byggeri:

DI Dansk Byggeri er et branchefællesskab for 6.300 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger 73.000 medarbejdere og omfatter såvel udførende virksomheder som materialeleverandører.

 Læs mere: www.danskindustri.dk/brancher/di-dansk-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye