Stor interesse for statslig forsøgsordning med grønne hurtigbuslinjer og større byggeri langs linjerne
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek og transportminister Benny Engelbrecht har igangsat en forsøgsordning, hvor kommuner i hovedstadsområdet kan søge om at opføre større byggerier ved standsningssteder på BRT-linjer. BRT er grønne hurtigbuslinjer, der skal køre i egne busbaner på tværs af hovedstadsområdet.
Forsøgsordningen skal understøtte etableringen af de første BRT-linjer i hovedstadsområdet ved at muliggøre intensivt byggeri i konkret udpegede områder langs linjerne. Derudover skal forsøgsordningen være med til at belyse, om de mange daglige brugere af nyt byggeri vælger BRT-busser frem for bilen.
Kommunerne i hovedstadsområdet kan søge om mulighed for at opføre større byggeri ved op til tre standsningssteder på op til tre BRT-linjer, dvs. ved maksimalt ni standsningssteder. Større byggeri kan fx være store kontorkomplekser eller hotel- og konferencecentre.
Ved ansøgningsfristens udløb den 30. juni havde fem af hovedstadsområdets kommuner budt ind. Det er Hvidovre, Rødovre, Ballerup, Høje Taastrup og Gladsaxe Kommuner. De har søgt om mulighed for at opføre større byggeri ved i alt 9 standsningssteder fordelt på 2 BRT-linjer. Desuden er der modtaget en interessetilkendegivelse fra Ishøj Kommune.
Efter sommerferien vil indenrigs- og boligministeren sammen med transportministeren beslutte hvilke kommuner, der får et betinget tilsagn om at kunne opføre større byggeri. Et endeligt tilsagn kan opnås, når der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af BRT-linjerne.
Med aftale om ”Udmøntning af investeringsmidler i Bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035” af 28. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten er der afsat statslig finansiering til tilbundsgående undersøgelser af BRT på linje 200S (Avedøre Holme-Gladsaxe Trafikplads) og 400S (Ishøj-Lyngby) i hovedstadsområdet. Der er også afsat halv statslig finansiering af disse BRT-linjer forudsat, at der lokalt tilvejebringes finansiering til den resterende andel af projekterne. Bedre og billigere-aftalen er en delaftale af ”Infrastrukturplan 2035” af 28. juni, og Venstre og Det Konservative Folkeparti har tilsluttet sig delaften for så vidt angår letbane og BRT-løsninger.
”Det er rigtig positivt, at fem kommuner nu har budt ind med planer for, hvordan kommende BRT-linjer kan understøttes med større byggeri langs linjerne. Det kan bidrage til en grønnere hovedstad med effektiv transport og mindre trængsel. Samtidig åbner det nye byggemuligheder, som kan bidrage til en positiv udvikling i flere byområder i hovedstadsområdet,” siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
”Det er vigtigt at skabe et attraktivt kollektiv trafiknet i hovedstadsområdet, som kan medvirke til at flytte flere fra bilerne over i den kollektive transport. BRT-løsninger på linje 200S og 400S vil være grønne og mobilitetsfremmende, og vil styrke den tværgående kollektive trafik i hovedstadsområdet ved blandt andet at binde en række S-togslinjer sammen, og jeg glæder mig til at følge projekterne, også nu hvor flere kommuner har ansøgt om stationsnærhed på de to linjer”, udtaler transportminister Benny Engelbrecht.
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver, Indenrigs- og Boligministeriet
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@im.dkNanna Rævskær Dahl TagøPresserådgiver, Transportministeriet
Tlf:+45 20 62 75 22nrt@trm.dkLinks
Information om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Nyt lovforslag skal gøre app til virkelighed22.10.2025 13:32:14 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeren har i dag fremsat det lovforslag, som skal bane vejen for en kommende app, der skal samle dine beviser digitalt. Appen vil bl.a. kunne bruges som legitimationsbevis, når man fx skal hente en pakke og til at bekræfte, at man lever op til aldersgrænsen, når man fx skal købe alkohol. Det hele sker med fokus på sikkerhed og privatlivsbeskyttelse.
Europæiske ministre støtter dansk erklæring om bedre beskyttelse af børn online10.10.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Ministre fra 27 europæiske lande har netop underskrevet erklæringen ’The Jutland Declaration’ om behovet for bedre beskyttelse af børn og unge online.
Regeringen: Børn og unge under 15 år skal ikke have sociale medier7.10.2025 12:52:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge under 15 år skal ikke være på sociale medier. Sådan lyder det i et nyt udspil, som digitaliseringsministeren præsenterer i dag. Med fem målsætninger vil regeringen skabe en tryggere barndom i en digital virkelighed.
Ny aftale skal sikre bedre brug af det digitale i skoler og fritidslivet6.10.2025 10:02:20 CEST | Pressemeddelelse
Forældre skal hjælpes til at lave kollektive aftaler om det digitale, og kommuner, skoler og fritidstilbud skal have særligt fokus på utilsigtede konsekvenser ved digitalisering. Det er blandt målsætningerne i en ny aftale mellem regeringen, KL og parterne på skoleområdet.
11 nye anbefalinger skal styrke børn og unges digitale liv25.9.2025 10:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Flere muskler til at holde øje med techgiganterne, nye myndighedsvejledninger og bedre beskyttelse af digitalt udsatte børn og unge. Det er nogle af de anbefalinger, som ’Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv’ i dag lancerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
