
Stor interesse for prækvalifikation af rådgivere til Nakskov Bymidtefond
26 arkitektvirksomheder har søgt om at blive prækvalificeret. Nakskov Bymidtefond tildeler støtte til renovering i en todelt proces, og de udvalgte arkitektrådgiveres opgave består i første omgang i at bidrage til udfærdigelsen af for-projekter. Det skal ske i samarbejde med de private bygningsejere og med støtte fra Nakskov Bymidtefond.
For-projekterne skal beskrive i faser, hvordan det enkelte hus kan renoveres med respekt for bygningens kulturhistoriske kvaliteter. Når for-projekterne er udarbejdet, kan bygningsejerne vælge at søge Nakskov Bymidtefond om støtte til selve renoveringen, hvor der kan opnås støtte på op til 75 procent af det samlede beløb.
”Vi er meget glade for den store interesse, der har været omkring prækvalifikationen med hele 26 ansøgninger. Det har været en bred interesse fra både mindre og større rådgivningsfirmaer fra hele Danmark og alle med meget relevante kompetencer og erfaring. Det er meget privilegeret at have så mange kompetente ansøgere, og jeg er overbevist om, at alle bygningsejere vil kunne finde en rådgiver, der passer til deres behov,” siger Bjarne Hansen, direktør i Lolland Kommune.
De 10 prækvalificerede arkitektrådgivere er følgende:
- Lykke & Nielsen Arkitekter
- Tegnestuen Raadvad
- Tegnestuen Mejeriet
- Arkitema Architects
- Rønnow Arkitekter
- Friis Andersen Arkitekter
- H+ Arkitekter
- E+N Arkitekter
- Dan-Project
- A/plan Arkitekter
Nakskov Bymidtefond er en indsats under initiativet Nakskov 2030 og skal være med til at give Nakskov bymidte et bygningsmæssigt løft. Bag initiativet står et partnerskab bestående af Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Foreningen Realdania. Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk købstad for hele Lolland.
Fakta om Nakskov 2030
Nakskov 2030 gennemføres i et partnerskab bestående af Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Foreningen Realdania.
Nakskov 2030 er et ambitiøst initiativ, der skal sende Nakskov godt ind i fremtiden. Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk hovedby for hele Lolland. Initiativet bygger på grundige analyser og på udviklings- og investeringsplanen ’Nakskov 2030’, som er vedtaget i Lolland Kommune i 2019.
Nakskov 2030 koncentrerer udviklingen tre steder: I bymidten, på havnen og omkring Hestehoved og fjorden. Her skal en række konkrete projekter tilsammen skabe bedre byrum og nye oplevelser med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: Den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.
Læs mere på hjemmesiden www.lolland.dk/Nakskov2030 og
Nøgleord
Kontakter
Bjarne HansenDirektør, Lolland Kommune
Tlf:20 16 09 02Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune