Arla Foods

Stor interesse for Arlas første grønne obligationer

Del
Arla har udstedt sine første grønne obligationer, der skal være med til at finansiere den grønne omstilling på vejen mod en klimavenlig fremtid.

Arla har et ambitiøst og videnskabeligt baseret klimamål om at reducere sin CO2e-udledning med 30 procent i 2030 og har samtidig en målsætning om at blive klimaneutral i 2050. Med et stærkt fokus på bæredygtighed i hele værdikæden udforsker Arla alle muligheder for at reducere sit CO2e-aftryk og forbedre sit grønne aftryk. 

Nu kan investorer støtte den grønne omstilling ved at købe grønne obligationer udstedt af Arla. Udbyttet på 1,5 milliarder svenske kroner (148 millioner euro) fra Arlas grønne obligationer vil gå til grønne investeringer i andelsselskabet.  

"Grønne obligationer understøtter vores grønne tankegang og er endnu et skridt i retning af en klimaneutral fremtid. Som en af verdens største mejerivirksomheder skylder vi både forbrugerne og klimaet at tage ansvar og gøre alt, hvad vi kan. Vi arbejder, i hele andelsselskabet, hårdt på at reducere udledningen af drivhusgasser på tværs af hele værdikæden – fra jord til bord – og tager alle de skridt, vi overhovedet kan, for at opnå en grøn fremtid," siger finansdirektør i Arla, Torben Dahl Nyholm, og tilføjer, at beslutningen om at udstede grønne obligationer er en integreret del af Arlas finansieringsstrategi. 

Arla udstedte 7. maj en variabelt forrentet grøn obligation på det svenske obligationsmarked til en kreditmarginal på 0,68%.

"Sverige har et stort marked for erhvervsobligationer, og da Arla samtidig er et kendt navn i Sverige, er det attraktivt for Arla at benytte dette marked," forklarer Torben Dahl Nyholm.

Med formueforvaltere, banker, pensions- og forsikringsselskaber fra de nordiske lande som de primære investorer, blev obligationerne lynhurtigt overtegnet - bankerne modtog bud for mere end 4 milliarder svenske kroner (396 millioner Euro) inden udstedelsen lukkede ved de annoncerede 1,5 milliarder svenske kroner.

EMTN-obligationsprogrammet (Euro Medium Term Note) med en maksimal værdi på 750 millioner Euro er registreret på den irske fondsbørs Euronext Dublin, hvor også Arlas grønne obligationer er noteret.

Nordea har fungeret som solorådgiver for Arlas bæredygtighedsstruktur, og Nordea og SEB har fungeret som Joint Lead Managers i forbindelse med transaktionen.

Udbyttet fra udstedelsen vil blive anvendt i overensstemmelse med Arlas bæredygtige finansieringsramme, som understøttes af en andenpartsvurdering fra Sustainalytics. Eksempler på, hvordan udbyttet anvendes, inkluderer effektiv brug af biogas, vandbehandling og genanvendelse, energioptimering på Arlas 60 produktionsanlæg samt klimatjek på andelshavernes gårde. 

Læs evt. mere om Arla’s bæredygtige financieringsramme samt andenpartsvurdering fra Sustainalytics  

 

   

   

   

   

   

 

 

 

Billeder

Information om Arla Foods

Arla Foods
Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby J

https://www.arla.dk/

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 9.400 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Følg pressemeddelelser fra Arla Foods

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arla Foods

Nyt omfattende pilotprojekt med Arla og DSM vil reducere drivhusgasser fra malkekøer med 30 procent20.4.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Arla og Royal DSM er klar med et nyt omfattende pilotprojekt, hvor landmænd på tværs af tre europæiske lande skal teste brugen af det metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer® på 10.000 malkekøer. Global forskning og tidligere forsøg på gårde har påvist en reduktion i udledningen af metan på ca. 30 procent uden påvirkning af dyrevelfærden. Pilotprojektet er endnu et bevis på virksomhedernes engagement i at skabe en bæredygtig fremtid for mejeriproduktion.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye